Willig: Afvæbnet kritik laver censurmiljø

Ovenstående er få eksempler på ledersvar til ansattes kritik, som sociologen Rasmus Willig har samlet ind og analyseret inden for professionerne sygeplejersker, socialrådgivere, politibetjente, lærere og pædagoger.

 ”Svarene er udtryk for at mange offentlige ansatte ikke kan komme til orde og når de ytrer kritik, returneres, neutraliseres eller afvæbnes kritikken helt. Det er særligt problematisk fordi de undersøgte professioner, er tættest på konsekvenserne af de politiske beslutninger”, fortæller Willig i email-interview med FORSKERforum.

Problemet skærpes af de mange reformer og besparelser, som har ramt den offentlige sektor de seneste år: ”Den tavshedskultur, jeg undersøger, strider derfor grundlæggende imod de offentlige ansattes ytringsfrihed. Heri bestå problemet, at offentlige ansatte har de jure ytringsfrihed, men de facto er den kommet under et pres”.  

Nummer 1 på bestsellerlisten

Sociologens bog på 220 sider – herunder 20 siders illustrative ledersvar – blev hurtigt blev nr. 1 på bestsellerlisten hos SAXO, fordi den fik stor omtale, fordi den må ramme noget centralt i det moderne arbejdsliv. Den dokumenterer en ny kultur som især har sneget sig ind i fagprofessionerne, hvor kritik af konkrete og generelle arbejdsforhold mødes af en retorik, som gør det til et individuelt problem for kritikeren eller kritikerne, i stedet for at systemet tager kritikken på sig som et strukturelt og politisk problem.

 ”Når de ansatte fx siger til deres leder ’Jamen, den nye plan / struktur pålægger os så mange opgaver, at det bliver umuligt at nå’, så svarer cheferne ’her ser vi udfordringer i stedet for problemer’. Den type svar har i virkeligheden indbygget et psykologisk chok. Enten ved at den ansatte oplever at blive affejet. Eller ved at de først oplever svaret som en anerkendelse – som om deres mening har værdi og bliver taget alvorligt – men bagefter opleves det som kritik af ens deres egen attitude. Den ansatte oplever ikke at blive taget seriøst, og det er en form for psykologisk vold. Spørgeren er pludselig den, som er skydeskiven for kritik …”, forklarer Rasmus Willig.

Systemet lytter ikke

Når Willig forelægger svarene og analysen for de professionsansatte, oplever han forskellige reaktioner:

”Den største gruppe reagerer med en form for lettelse. De forstår, at de mange problemer de oplever, ikke er selvforskyldte, men er udtryk for et større demokratiske underskud, hvor den offentlige debat ikke længere er informeret af dem, som reelt er ramt af de mange reformer og besparelser. For mig at se har disse professionsgrupper i lang tid haft en erfaring af, at uanset hvor mange gange, de har informeret om, at de har et behov for ytre sig om konsekvenserne af de mange politiske indgreb, er det ikke blevet taget konstruktivt imod”, forklarer Willig.

”Heri består censuren, for som adskillige undersøgelser har påvist over årene, så kan det have konsekvenser i form af fyring eller at ens karriere går i står, hvis man ytrer sig om problemerne. Der er naturligvis også andre reaktioner, nogle bliver stressramte, andre kyniske og nogle mister meningen med arbejdet og koncentrerer sig om noget andet”.

SE INTERVIEW S. 12 i det trykte blad