Wegeners varsel: Spareøkonomi

KU’s nye rektor er pessimistisk, så besparelser på finansloven i efteråret vil udfordre institutledere og det menige personale. INTERVIEW

Henrik Wegener tiltrådte tiltrådte som KU’s nye rektor 1. marts. Efter de første 50 dage spurgte FORSKERforum ham:

Har Wegener fået øje på særlige udfordringer for KU?

”Foreløbig er der ikke noget, der har overrasket mig. Jeg var prorektor på det monofakultære DTU med 10.000 ingeniørstuderende. Nu er jeg på det flerfakultære KU med mere end 40.000. På så stor en institution vil sammenhængskraften altid være et vigtigt tema, fordi såvel administration som forskning og uddannelse har tendens til at foregå i siloer, isoleret fra hinanden. Spørgsmålet er derfor: Hvordan sikrer man en effektiv organisation, hvor der er synergi på flere niveauer”, svarer Wegener.

”KU er godt rangeret som et af Europas mest anerkendte og prestigiøse universiteter. Det er derfor en præstation og en udfordring i sig selv at bevare og udvikle den position. Der er et tårnhøjt niveau i mange discipliner i forskning og uddannelser, men vi har potentiale til at løfte os på endnu flere fagområder. Det skal ske samtidig med, at der er pres på vores uddannelses- og forskningsbevillinger. Derfor er det vigtigt med dialog med det politiske niveau, så de forstår vores betingelser”.

Fler-fakultært: Forståelsen for humaniora

Wegener kom fra en stilling som pro-rektor på DTU med særligt ansvar for forskning. Han er ph.d. i mikrobiologi fra KVL (nu KU’s Life-fakultet). Han har en broget karriere som forskningsgruppeleder, professor, centerdirektør m.m. og så fungerer han i øvrigt som EU-rådgiver på bakterier og smitsomme sygdomme.

Men hvad har Wegener med fra DTU, som er en mono-fakultær ingeniør-institution?

”Personligt har jeg stor interesse for humaniora; det menneskeskabte er lige så vigtigt som det naturskabte. Og jeg vil ikke sige, at det er indsnævrende at komme fra DTU og ingeniørfagene. For det første er DTU en stor butik med mange forskellige aspekter. For det andet har jeg i min videnskabelige karriere arbejdet meget tværfagligt. Når man arbejder med smitte og resistens fra dyr til mennesker (salmonella, sars, ebola, MRSA m.m.), får man respekt for mange fagligheder fra landbrug til klinik og folkesundhed, hvor der både må indgå dyrlæger og antropologer, der ser på, at livsformer og spisevaner kan have betydning for smitten.

Humaniora ikke svagt eller udsat

Har Wegener forståelse for, at humaniora er den mest udsatte, når det måles på eksterne bevillinger, på at den udsættes for humaniora-bashing fordi den ikke er ’nyttig’?

”Jeg har stor respekt for humaniora, på linje med de øvrige videnskabelige discipliner. Og et stort universitet som KU skal være mangfoldigt og have et stærkt beredskab på alle videnskaber. Men det er klart, at vi må prioritere de forhåndenværende ressourcer. Vi kan ikke skabe penge, som ikke er der. Men som ledelse må vi være med til at kommunikere relevansen af humaniora for at skabe forståelse og nye forskningsbevillinger. Når det er sagt, så er der jo fremragende humaniora-fagligheder på KU, så derfor kan jeg altså ikke lide udtryk som ’svagt’ og ’udsat’, som om det er et nødlidende miljø præget af undergangsstemning.”

Netop nu er KU ved at undersøge mulighederne for at lave en enhedsadministration for hum-fakultetet og institutterne – nogle kunne frygte, at det kunne friste forvaltningen til at lave samme øvelse på indholdet og rationalisere til et enheds-indhold i humanioras faglighed?

”Nogle små hum-fag er jo særligt udfordret, fordi det er svært at få god økonomi bag deres forsknings-basering. Så hvis nogle af redskabs- og metodefagene kan samles mere i en form for fælles bred indgang i disse tider med tværfaglighed, vel at mærke på med ordentlig kvalitet, så er det da en overvejelse værd. Men der er ikke taget stilling til noget i den retning”.

Vip-personalets udfordring: Balance i opgaveløsning

Vip-personalet oplevede under KU-rektor Ralf Hemmingsen flere stressende faktorer: Der var massefyringer med henvisning til fremtidig budgetusikkerhed, tilpasning af nogle fags dimensionering – samtidig med at store dele af vip-personalet oplevede, at performance-krav voksede.

Hvad ser Wegener som særlige udfordringer for lærerne/forskerne: Stress, krydspres-opgaver (forskning, undervisning, formidling, rapportering)?

”Universitetskulturen er jo sådan, at der er meget status og anerkendelse på forskningssiden, så det er nemt at falde i den grøft og dermed ikke prioritere undervisningen lige så højt. Formelt set er det næsten kun forskningen, som giver merit, og det er nemmere at måle forskningen – selv om disse bibliografiske metoder er omdiskuterede – mens det er svært at måle undervisningen. Men balancen mellem forskning og undervisning er noget, som de lokale ledere skal være opmærksomme på; det skal bl.a. indgå i MUS-samtaler”.

”Der er stort pres på den enkelte underviser, og det er forskelligt, hvordan det håndteres. Vip-medarbejderne er jo selvstyrende uden højeste arbejdstid, har høje ambitioner og højt engagement, og når det kombineres med pres udefra er der jo risiko for, at der slås for stort brød op. Det kan nogle have svært ved at håndtere. En god balance i arbejdslivet, så man undgår stress eller overload i længere perioder, handler i høj grad om, at lederne skaber gode rammer om vip’er og tap’er. Fordi arbejdet er så selvdisponeret, må lederne bruge en coachende stil, hvor man bidrager til, at der prioriteres og tages de rigtige beslutninger”.

Leder-udfordring: Administrere opturs- til nedturs-økonomi

4. Hvad er der af særlige udfordringer/opgaver for institutlederne: Management, arbejdsfordeling, krydspres (menige – uni-toppen)?

”Der er konstant pres på kravene til medarbejderne, så institutlederne må være opmærksomme på, at der er en god balance i de ansattes arbejdsliv, så man forebygger stress og overload.

Men ellers er det min fornemmelse, ud fra de signaler, som kommer fra ministeriet, at vi må se frem til faldende uddannelsesindtægter, fordi taxametrene beskæres. Og forskningsmidlerne stiger ikke, så KU bliver mere afhængig af ekstern finansiering. Og samlet set betyder det nye betingelser og et ændret perspektiv for institutlederne, som i 2005-13 skulle disponere i en forskningsmæssig højkonjuktur (med globaliseringsmidler 2007-12). Vi må nok indstille os på, at ekspansionsøkonomien afløses af sparebudgetter. Og den prioritering bliver en ny situation og udfordring for institutlederne. Det vil kræve mere strategisk skarphed”.