Serviceeftersyn = Mere politisk styring af uni’?

Uni-minister Tørnæs og hendes departementschef vil bestille et konsulentfirma som McKinsey eller Deloitte til at lave et ’serviceeftersyn’ af uni-sektoren. Selv om det lanceres ved brug af plusordet ‘afbureaukratisering’, så er det underliggende motiv måske, at Finansministeriet og Uni-ministeriet vil indføre mere effektive styringsredskaber – lyder tophistorien i det FORSKERforum  294, som udkommer i dag.

“Og hvis ministerens ’serviceeftersyn’ betyder, at politikerne vil give dokumentations- og kontrolskruen endnu et nøk, så er det udtryk for, at kontroltænkningen i ministerierne er ude af kontrol. Universiteterne har i løbet af det sidste årti præsteret bedre på stort set alle punkter. Forskningsproduktiviteten er steget, der uddannes flere studerende på alle niveauer, og forskerne er langt mere engageret i løsningen af vigtige samfundsproblemer end tidligere”, lyder RUC-professor Jacob Torfings umiddelbare kommentar til varslet.

Styringseftersynet skal angiveligt  belyse, om uni’erne styringsmæssige rammer nu også understøtter regeringens målsætninger om arbejdsmarkedsrelevans, kvalitet og ”effektiv ressourceudnyttelse”. Minister Tørnæs vil finde ud af, om lov-rammer og regler faktisk fører til den styring af sektoren, som regeringen ønsker. Og hvis styringen ikke er tilstrækkelig effektiv, skal lovgivningen og regler strammes. Mere resultat-styring, lyder den underliggende trussel i det hyrdebrev, som ministeren sendte til uni’s bestyrelsesformænd og rektorer i starten af april.

Hyrdebrevet til rektorerne er det eneste dokument, som FORSKERforum fik ud af at søge aktindsigt i, hvad der er ministeriets plan, og hvad kommissoriet er for det konsulentfirma, som skal lave analysen m.m. Afslaget blev givet med henvisning til, at der er tale om ‘lovforberedende stof’, og det varsler ilde.

Uni-ekspert og professor Hanne Foss Hansen siger om varslingen: ”Der er i dag rigtig mange former for ekstern styring rettet mod universiteterne, og hertil kommer så intensiveret intern standardisering og centralisering. Samlet findes der altså en broget buket af styringsmekanismer, så der er egentlig god grund til at stoppe op og lave et styringseftersyn. Det bør laves af sagkyndige med kendskab til sektoren og med armslængde til politikerne. Desværre synes det ikke at være planen, derimod lægges op til en proces, der skal presses hurtigt igennem uden åbenhed og transparens”. 

At staten i stigende grad styrer uni-sektoren fremgår af fremdriftsreformen, af dimensioneringen og af indførelse af et nyt bevillingssystem (selv om embedsmændene ikke har påvist – trods Deloitterapport til 7,7 mio. kr.) at det eksisterende ’taxameter-system ikke fungerer). Men service-eftersynet ligger i logisk forlængelse af arbejdet med det nye bevillingssystem, siger ministeren (SE MINISTER TØRNÆS’ LANCERING).

Men hvilke andre styringsønsker, ministeriet har i skuffen, er foreløbig uklart. Det kan postivt handle om ”afbureaukratisering”. Men det kan også være stramninger af Uni-Loven, fx så staten får mere magt til at styre via bestyrelserne (via politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer). Eller bestemmelser, hvor staten kan styre direkte via diktater, fx på optagstal, studieordninger og udbud af fagdiscipliner (adgangsbegrænsning).

Og det er scenariet med mere styring, som professor Torfing – som er meget kritisk overfor New Public Management – reagerer på: ”Hvis politikerne kvitterer for uni’ernes produktivitets-stigning i det sidste årti ved at lave mere kontrol og styring fra oven, så vil det skabe en enorm de-motivation i universitetsverdenen med alvorlige konsekvenser for samfundet”.