Varsel: Mere politisk styring af uni’

Uni-minister Tørnæs og hendes departementschef vil lave ’serviceeftersyn’, så staten får mere effektive styringsredskaber?

’Hvis ministerens ’serviceeftersyn’ betyder, at der fra politisk hold er ønske om at give dokumentations- og kontrolskruen endnu et nøk på universitetsområdet, så er det udtryk for, at kontroltænkningen i ministerierne er ude af kontrol. Universiteterne har i løbet af det sidste årti præsteret bedre på stort set alle punkter. Forskningsproduktiviteten er steget, der uddannes flere studerende på alle niveauer, og forskerne er langt mere engageret i løsningen af vigtige samfundsproblemer end tidligere”.

Sådan lyder professor Jacob Torfings umiddelbare kommentar til, at uni-minister Ulla Tørnæs har varslet et serviceeftersyn på, om uni’erne styringsmæssige rammer nu også understøtter regeringens målsætninger om arbejdsmarkedsrelevans, kvalitet og ”effektiv ressourceudnyttelse”. Ministeren vil finde ud af, om lov-rammer og regler faktisk fører til den styring af sektoren, som regeringen ønsker. Og hvis der styringen ikke er tilstrækkelig effektiv vil Ulla Tørnæs stramme lovgivningen og regelsættet. Mere resultat-styring, lyder den underliggende trussel i et hyrdebrev, som ministeren sendte til uni’s bestyrelsesformænd og rektorer.

Og det er scenariet med mere styring, som professor Torfing – som er meget kritisk overfor New Public Management – reagerer på: ”Hvis politikerne kvitterer for uni’ernes produktivitets-stigning i det sidste årti ved at lave mere kontrol og styring fra oven, så vil det skabe en enorm de-motivation i universitetsverdenen med alvorlige konsekvenser for samfundet”.

Krav om flere styringsredskaber

Torfing refererer sammen med andre uni-eksperter til en udvikling, hvor de regeringsbærende partier Venstre og Socialdemokraterne i 2003 lavede Uni-Loven med den erklærede hensigt at stramme dem op til effektive handlekraftige organisationer med en stærk ledelse på den ene side, og på den anden gøre dem til ”selvejende” med større ansvar og autonomi til de samme ledelser.

Men løftet om selvstyre og autonomi blev aldrig indfriet, tværtimod voksede statsstyringen. De seneste eksempler på politiske indgreb med styring er

  • fremdriftsreformen, som skal få studerende hurtigere igennem studierne
  • dimensioneringen, som skal begrænse optaget på unyttige studier
  • indførelsen af et nyt bevillingssystem til afløsning af taxametersystemet (selv om der ikke er analyser, som viser, at taxametersystemet ikke fungerer).

Og det nye serviceeftersyn er tilsyneladende fremskyndet af, at de embedsmænd, som netop nu arbejder med modeller til et nyt bevillingssystem – mener, at der ved siden bevillingssystemet er brug for supplerende styringsredskaber, og de skal identificeres i ”serviceeftersynet”.

Departementsstyre

Kravet om stærkere styringsredskaber er utvivlsomt forstærket af, at minister Sofie Carsten Nielsen m. embedskorps blev overraskede og forskrækkede over balladen med uni’erne om både fremdriftsreformen, men især om dimensioneringen i 2014. De ville gerne have haft styringsredskaber til at diktere reformer, uden at skulle diskutere disse med uni-ledelserne.

Hvilke nye styringsredskaber, der bliver resultatet af eftersynet, er foreløbig uklart. Men det kan spænde fra, at ministeren ønsker Uni-Loven ændret, så staten får magt til at indsætte flere eksterne ”aftagerrepræsentanter” i bestyrelserne til bestemmelser, hvor staten kan diktere optagstal og udbud af fagdiscipliner (adgangsbegrænsning).

Planerne om styringseftersyn er samtidig udtryk for en voksende departementsstyring, som ligger i Finansministeriets krav om mere effektivitet i sektoren, for den har fået lov at være ”kornfed” (Esben Lunde Larsen) mens andre statsenheder har måttet effektivisere.

Det embedsmandsstyre er forstærket ved indsættelsen af en svag minister, som har givet stor indflydelse til den nye departementschef Agnete Gersing. Hun er kendt som hardcore økonom fra Produktivitetskommissionen, som foreslog relevans og nytte som kriterier (indkomst-taxameter) som hovedkriterier for bevillinger til fagområder (Økonomi- og ingeniør-fag har høj samfundsværdi, humaniora har lav værdi).

Rapport med kritik af resultatstyring

Serviceeftersynet skal angiveligt foretages som en ”ekstern kortlægning af erfaringer og perspektiver på styringen”, og det betyder på dansk, at det skal lavet af konsulentfirmaer som Deloitte eller ­McKinsey. Det var Deloitte, som fik 7.7 mio. kr. + moms for at lave rapportering om taxametersystemet uden faktisk at opfylde kontrakten. Og FORSKERforum blev nægtet aktindsigt i rapporteringen med henvisning til at det var potentielt lovstof.

Og med helt samme begrundelse nægter ministeriet nu også at give aktindsigt i kommissorium og baggrundsmateriale bag serviceeftersynet.

Varslingen af serviceeftersynet kom tilfældigvis samtidig med, at forskningscentret KORA offentliggjorde en rapport om erfaringer med resultatstyring i flere offentlige sektorer (grundskole-, beskæftigelses- og socialområderne). Det afslørede, at målstyringens intention om at forfølge klare, tydelige mål i driften af offentlige sektorer har nogle utilsigtede effekter: ”Hvis resultatbaseret styring bruges uden behørig omtanke, så risikerer intentionerne at fortabe sig i målingsiver, målfiksering og tunnelsyn”, lyder konklusionen (Review af resultatbaseret styring, KORA april 2016).