UVVU udfordres af klage over Nyborg

UVVU forventes inden for de næste måneder at afsige ’dom’ over Nyborgs forskning. Det bliver en test på, hvad UVVU kan og tør

Begik den kontroversielle psykolog Helmuth Nyborg videnskabelig fusk, da han offentliggjorde en artikel med slørede statistiske oplysninger om sine baggrundskilder til en artikel? Sådan lyder det spændende spørgsmål, før Uredelighedsudvalget UVVU formentlig inden for de næste måneder afgør klagen over Nyborg.

Men måske får vi ikke en klar afgørelse, for en hurdle er UVVUs praksis. Vil UVVU-udvalget antage klagens substans til realitetsbehandling – eller vil UVVU komme med en halv frikendelse ved at konstatere, at UVVU ikke har kunnet finde konkrete beviser på (bevidst) uredelighed fra Nyborgs side?

I den forstand bliver Nyborg-sagen en test på, hvor potent UVVU er – alt imens kritikerne kræver, at UVVUs kommissorium skal skærpes, så UVVU ikke bare kan dømme bevidste fuskere …

Afgørelse inden for de næste måneder

Selv om UVVU pålægger klagere ikke at kommentere verserende sager og selv om UVVU ikke vil oplyse, om de har en klage over den kontroversielle psykolog Helmuth Nyborg, så er sagen allerede omtalt i såvel FORSKERforum som INFORMATION. Og sagen er formentlig tæt på en færdigforhandling i UVVU, efter at UVVUs ressourcer har været bundet til at undersøge hjerneforskeren Milena Penkowa (hvis ’dom’ forventes omkring 1. sept. efter redaktionens slutning, red.).

FORSKERforum fik et vist indblik i sagen, da den blev indklaget i september 2011. Siden er de tre klagere – AU-professor emeritus Jens Mammen, lektor Morten Kjeldgaard fra AU samt u-adjunkt Jens Kvorning fra AAU – af UVVU blevet anmodet om ikke at kommentere den konkrete sag.

Men før de blev udstyret med tavsheds-henstilling fik de fortalt, at der blev klaget over, at Nyborg gjorde sig skyldig i plagiat og dermed groft vildledte det videnskabelige samfund og offentligheden. Klagerne fremførte, at Nyborg foretager ”uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner” i en bestemt artikel i et engelsk tidsskrift, hvor han såmænd selv var gæsteredaktør (se FORSKERforum 248, oktober 2011).

Klagen: Manglende kildeangivelse, plagiat m.m.

Der blev klaget over, at artiklen ikke oplyser baggrundskilder til metode og data, og at disse såmænd stammede fra en simpel statistisk befolkningsfremskrivning, som med stor sandsynlighed er udarbejdet af Den Danske Forenings statistiker eller økonom Jørn Ebbe Vig.

Disse data bruger Nyborg – som er kendt for påstande om, at kvinders IQ er lavere end mænds og at indvandreres er lavere end etniske danskeres – til at postulere, at indvandring betyder, at den gennemsnitlige IQ i den danske befolkning vil falde, og at dette truer det danske samfunds udvikling. Nyborgs retorik ligner i øvrigt påfaldende Den Danske Forenings, når han taler om, at indvandring truer med at skabe en tilstand af borgerkrig (’civil resistance’, jf. Nyborgs abstract til den indklagede artikel, se citatboks).

Klagerne anførte som en skærpende omstændighed, at det er lykkedes Nyborg ved hjælp af artiklen i det engelske tidsskrift samt en titel som ”intelligensforsker og tidligere psykologiprofessor ved AU” at låne videnskabelig legitimitet til noget, som reelt er politisk propaganda.

Artiklens uklare data og disses oprindelse har bidraget til at vildlede såvel det videnskabelige samfund som offentligheden, fx Weekendavisen og Jyllands-Posten. (Disse to medier har da også undladt at omtale UVVU-klagen over Nyborg).

Vil og tør UVVU dømme Nyborg?

Nu har UVVU altså i over et halvt år været i gang med et udredningsarbejde om data-bearbejdning, kilder, ophavsmænd osv. Sagens centrale punkt er Nyborgs forklaringer på denne oprindelse, forklaringer som vi ikke kender, fordi klagere og indklagede er blevet udstyret med en tavshedshenstilling, mens sagen verserer.

Men uanset Nyborgs forklaringer, så indikerer UVVUs praksis, at UVVUs kommissorium er således, at der skal være kontante beviser på ”uredelighed”, før UVVU dømmer. Det bagvedliggende spørgsmål – som gør sagen til en test på UVVUs potens – er dermed om UVVU kan eller tør dømme Nyborg, eller om UVVU vil undlade at dømme ham med henvisning til, hvad jurister vil kalde ”bevisets stilling” og hvad nogle forskningsdebattører vil kalde ”den videnskabelige frihed”.

Vil professor Mammen blive meget forbavset, hvis UVVU undlader at gå ind i en konkret undersøgelse af substansen i Nyborgs ’forskning’, eller vil afvise at kende Nyborgs forskning ”uredelig”, fx med henvisning til, at UVVU ikke har kunnet finde konkrete beviser herpå?

”Jo, jeg vil blive meget forbavset, for jeg mener, at klagen er helt oplagt og velbelyst. Ellers havde vi ikke turdet indbringe klagen med alt det bøvl og besvær og efterdønninger, sådan en sag afstedkommer”, svarer professoren.