Upopulær bibliometri-model fortsætter

Den omstridte ”bibliometriske forsknings-indikator” (BFI) skal også bruges de næste fem år, har Regeringen og oppositionen V-K i al stilhed besluttet. Indikatoren skal anvendes til fordeling af ca. 200 forskningsmio. årligt i 2013-18.  Angiveligt sker det ’efter kvalitet’ i lige konkurrence mellem universiteterne, men indikatoren skævdeler ved at favorisere visse fagområder / universiteter, mener kritikere.

Videreførelsen af fordelingskriteriet  fremgår af en meget diskret udmelding fra Forskningsstyrelsen (se pressemeddelelse). Under en overskrift om evaluering af det bibliometriske målesystem fortælles nemlig, at politikerne har brugt evalueringen som begrundelse for at forlænge den såkaldte 45-20-25-10 pct.s fordelingsmodel (hvor BFI er fordeler 25 pct. af 650-850 mio. årligt mellem uni’erne i de næste tre år).

Videreførelse er politisk overraskende, fordi Radikale og SF som oppositionspartier var kritiske overfor modellen. Internt i uni-verdenen er den ukritiske videreførelse også kontroversiel. Evalueringen er nemlig beskyldt for at være bestillingsarbejde fra Forskningsstyrelsen, da formanden for evalueringen er inhabil når han også er bagmand / idemand bag modellen (i Norge og i Danmark, se FORSKERforum nyhed 18.juni).

Forskningsstyrelsen gennemtrumfer sin model ved at foregive, at der er relativ konsensus om den i uni-verdenen. I pressemeddelelse foregives, at der i 32 indkomne høringssvar er opbakning bag modellen: ”Regeringen og forligspartierne har på baggrund af evaluering og høringssvar valgt, at den bibliometriske forskningsindikator videregøres i fem år”. FORSKERforum har forgæves søgt en kommentar fra Forskningsstyrelsens chef Inge Mærkedahl.

Nærlæsning af høringssvarene afslører imidlertid, at politikerne var valgt at overhøre kritik, for mange centrale aktører afviser BFI-modellen: KU konstaterer, at der ikke dokumentation for, at modellen har påvirket publiceringspraksis, samtidig med, at nogle fag oplever, at modellen kan favorisere natur- og sundhedsvidenskabelig forskning. Aarhus’ høringssvar er valent med konklusionen, at BFI er ”det mindst ringe alternativ”. DTU mener ikke, at BFI kan bruges, heller ikke til ”international universitetsbenchmark”, og ledelsen vil ikke bruge modellen som styringsredskab. Danmarks Forskningspolitiske Råd er særdeles kritisk, når det hedder, at indikatorens fordele er tvivlsomme, når den opvejes mod, at den er særdeles ressourcekrævende økonomisk og personalemæssigt. Endelig er også mange af eksperterne i BFI-faggrupperne kritiske overfor modellen.