Uni-ministeriets halve sandhed: ”Flere fastansatte”

”De danske universiteter har ansat flere fastansatte forskere i 2017 sammenlignet med 2016”. Sådan lyder dagens glade budskab fra uni-ministeriet om status på antallet af vip’ere, videnskabeligt personale på universiteterne (SE PRESSEMEDDELELSE HER)

Påstanden om ”flere fastansatte forskere” 2016-17 er imidlertid en halv sandhed. Den dækker nemlig over, at væksten i løstansatte var meget større. Mens andelen af de fastansatte professorer / lektorer steg marginalt 2016-2017 (hhv. 0,4 pct. / 1,1 pct.) var der anderledes vækst i de ikke-fastansatte grupper af adjunkter / post.doc.’ere (4,8 pct.)

Ministeriets glade fokus skjuler det ubekvemme fakta, at væksten i sektoren generelt ikke er sket hos de fastansatte, derimod hos de tidsbegrænset ansatte. Når der i perioden 2010-17 blev ansat en ny professor / lektor blev der samtidig ansat 1,3 løs-ansat adjunkt/ post.doc. (Andelen af professorer og lektorer steg rigtignok (hhv. 30 og 11 pct.), men samtidig eksploderede antallet af adjunkter og især post.doc.ere (44 pct.)).

Der er tilmed uklarhed om, hvad ”fastansættelse” egentlig er? Statistikken afslører nemlig, at uni’er ansætter tidsbegrænsede lektorer. Hver fjerde af de nyansatte lektorer (ca. 100 personer årligt 2015-2017) blev slet ikke blev fastansat. Og blandt de nye 250 professorer var kun lidt over halvdelen fastansættelser, resten var professor-mso’ere, som ikke er varige, men tidsbegrænsede 3-5 årige … (SE ANALYSE: Forskerrekruttering 2015-17 side 10).

Ministeriets sammenfatning i stillingskategorier er også uklar, når adjunkt-kategorien sammenfatter flere grupper med vidt forskellige vilkår. Det er dels adjunkter/forskere (der er tidsbegrænset ansatte i 3 år uden garanti for en fast stilling bagefter) og så post.doc.s (på 1-3 års tidsbegrænset projekt-ansættelse på eksterne midler).

Ministeriets pressemeddelelse viderebringer også en anden halv sandhed: ”Antallet af forskere per studerende er også steget over en otteårig periode”. Underteksten er den positive, at de studerende bliver bedre serviceret. Men for at nå frem til det glade budskab inddrager ministeriet den hele den ubestemte gruppe af ”forskere”, herunder den store vækstgruppe af post.doc.’ere som ikke underviser! Fakta er derimod at antallet af fastansatte lærere pr. studerende er faldet 2010-17. Mens væksten i studentermassen var på 22 pct. i perioden 2010-17, voksede gruppen af fastansatte professorer / lektorer kun med 17 pct…

Logik: For at undervise de flere studerende er der flere muligheder: De fastansatte må løbe stærkere, undervisningen bliver ringere eller også må den varetages af andre underviser-grupper end de fastansatte? Men netop gruppen af løstansatte deltids-vip’ere – typisk eksterne lektorer – fremgår slet ikke af ministeriets statistik over vip-personalet.

Hvis den gruppe også inddrages i statistikken vil det formentlig fremgå, at der faktisk var flere løstansatte end fastansatte på uni’erne i 2017…