Lønstatistik: Uni-lederne profiterer

Er du lektor, så tjener din institutleder 1,6 gange så meget som dig. Det afslører lønstatistik over alle ansættelseskategorier i det nye nummer af FORSKERforum, som udkommer i morgen. Statistikken fortæller, at lederlønninger på min. 1 mio. kr. (inkl. tillæg og pension) er normen for uni-lederne, og at de ligger markant over niveauet for de menige “værdiskabere”: Professorer, lektorer o.a….

Lederlønnen sat over for de meniges er interessant og afslørende i forhold til lønrelationer i uni-systemet, mener arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus fra AAU: ”Når en institutleder tjener 1,6 gange så meget som en menig lektor er det jo udtryk for, at systemet vægter ledelse meget højt. Men det er ikke udtryk for, at lektoren kan bruge lederlønnen som løftestang – lønmotor – for sin egen lønforhandling, for den lønrelation er for længst afkoblet. Ledersporet har sine egne logikker, mens de meniges lønninger groft sagt er fastlåst på det overenskomst-regulerede offentlige arbejdsmarked”.

Den store lønforskel mellem ledere og menige er ikke ny, men opstod med Uni-Loven 2003, der lavede en enstrenget, stærk ledelse. Lønstatistikker afslørede en eksplosion i rektorlønninger, der steg med 50 pct. i perioden 2003-05. Uni-loven betød en ændring i universiteternes struktur og styringsmekanismer, så disse ikke længere er styret af interne, faglige forhold, men i højere grad af management-mekanismer fra statsforvaltningen og den private sektor, vurderer Stamhus.

Det markante løft signalerede en anden styringsmodel, og en afkobling af de gamle lønrelationer, hvor der var sammenhæng og ikke markant lønforskel mellem rektor, institutledere, professorer og lektorer.  ”Nu er de interne lønrelationer suspenderet.  Lederlønnen fastsættes efter andre standarder, enten det offentliges topniveau eller den private sektors. Lederne profiterer i det system…”

Der er derimod en vis lønrelation mellem de meniges lønninger (hvis grundløn er fastsat af overenskomster): Professorer tjener 1,3 gange så meget som lektorer. Og lektorer tjener 1,4 gange så meget som eksterne lektorer, viser statistikken.

De netop overståede OK18-forhandlinger gav en rå lønstigning på 6,1 pct. over tre år (8,1 pct. i bred lønramme) for de menige. Og de ph.d.-studerende fik et løft på pensionen. Ligeom OK-forhandlinger førte til, at arbejdsgiverne nu har anerkendt, at der skal forhandles bedre vilkår for de laveste i uni-hierarkiet – de timelønnede. Hertil lyder timelærer-talsmand Dan Hirslunds kommentar: ”Man skal jo være opmærksom på, at de løstansatte akademikere udgør størstedelen af de ansatte på Danmarks forsknings-institutioner, og at der er brug for mere fokus på deres vilkår…”