Uni-lærere imod kønskvotering

– men det dækker over, at 70 pct. af mændene er imod,
mens hver tredje kvinde siger ja til kønskvotering

Det er en kendt sag, at kvinder egentlig er meget godt med på områder i forskerkarrieren – bortset fra de hårde tek’-nat’ – lige indtil de skal have en fast stilling. Men andelen falder drastisk, når lektoraterne skal besættes, så kvinder kun udgør knap en tredjedel af universiteternes 8500 professorer, lektorer og adjunkter.

Når man spørger de danske uni-lærere, om de synes, at den skæve kønsfordeling er et problem, deler gruppen sig i tre holdninger. En tredjedel mener, det er ”et problem, at andelen af kvinder i faste stillinger er lav”, en tredjedel mener det ikke (og den sidste tredjedel er hverken enig eller uenig).

Der er imidlertid markante holdningsforskelle mellem kønnene, idet halvdelen af de kvindelige uni-ansatte mener, at den skæve kønsfordeling mellem de fastansatte er et problem mod kun hver fjerde mand, fortæller FORSKERundersøgelsen 2012 blandt knap 2000 uni-lærere.

Et stort flertal af de danske uni-lærere mener ikke, at ”den skæve kønsfordeling skal løses via kønskvotering”. Under 20 pct. mener det, mens 60 pct. siger nej (og ca. 25 pct. ikke har nogen mening om spørgsmålet).

Det dækker imidlertid over markante kønsforskelle, idet hver tredje kvinde er positiv overfor kønskvotering, mens hver tredje kvinde er imod (og hver tredje er hverken enig eller uenig).

Der er markante forskelle til de mandlige ansatte: Knap 10 pct. af mændene støtter kønskvotering, 70 pct. er imod (og 20 pct. er hverken enig eller uenig).

FORSKERundersøgelsen 2012 var en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsvilkår og –holdninger, som blev gennemført i foråret. Besvarelserne fordelte sig med 63 pct. mænd og 37 pct. kvinder (se forskerforum.dk).