Uni-ekspert: Nyt bevillingssystem er NPM

I Uddannelsesministeriets pressemeddelelse om det nye bevillingssystem lyder det flot, at det er enkelt og gennemsigtigt: ”Men det må vist være det, man kalder politisk sprog. En simpel optælling af delkomponenter viser, at institutionerne skal navigere i et bevillingssystem med 10 forskellige bevillingsmæssige delkomponenter”, konstaterer AC-formand Lars Quistgaard (SE kommentar i ALTINGET).

Systemet har ti knapper, der skrues på: 1. Aktivitetstilskud (taxameter som nu), 2. grundtilskud1 (hvoraf 90 procent målt på aktivitetsbaseret udsvingsgrænse), 3. grundtilskud2 (hvoraf 5 pct. genfastsættes målt på resultatkontrakter), 4. grundtilskud3 (hvoraf 5 pct. genfastsættes efter kvalitet målt på studentertilfredshed), 5. resultattilskud (målt på jobtaxameter), 6. resultattilskud (målt på færdiggørelse), 7. kvalitetsmidler1 (ministerpulje, der uddeles af politikerne), 8. kvalitetsmidler2 (ministerpulje til nye aktiviteter, der uddeles af politikerne), 9. regionale tilskud, 10. ekstraordinære STEM-midler (der uddeles politisk til ny teknologi).

Det nye bevillingssystems tre sidste kriterier skal finansiere ministerpuljer til politisk fordeling – såkaldte ”kvalitetsmidler” – som skal opbygges af bøde-indtægter, når uni’erne ikke målopfylder.

Qvistgaard: ”Politikerne har lavet en snedig konstruktion, hvor ikke-udmøntede midler skal bidrage med cirka 180 millioner kroner årligt til politisk prioriterede ”kvalitetstiltag”. Det er en bevillingsmekanisme, hvor resultatmålene er sat så tilpas højt, at man fra politisk side ikke forventer, at institutionerne vil kunne opfylde dem”.

Unieksperten, professor Hanne Foss Hansen kan godt følge Qvistgaards analyse: ”Det er en meget positiv udlægning at kalde noget, der skal udmøntes efter målopfyldelse, for ’grundtilskud’. Det er også diskutabelt, om faktoren job-taxameter er et retfærdigt parameter, for det måles på et arbejdsmarked, som institutionerne jo har yderst begrænset indflydelse på”.

”Og man kan godt kalde det et New Public Management-system. NPM handler om, at der er kobling mellem incitamenter / resultat-mål og så bevillinger. Uni’erne vil nu orientere sine aktiviteter og mål mod alt, der udløser ressourcer og undgå det, der udløser ’bøder’: Først og fremmest vil de fokusere på STÅ-produktion og færdiggørelsestider. Så vil de forhandle indhold i de strategiske rammekontrakter. Hvad angår kvalitet målinger på studentertilfredshed eller lignende vil de nok afvente, mens de forsøger at påvirke, hvordan disse faktorer skal måles i praksis…”