Uni-ekspert: Lovforslag skal dæmpe ministerkritik

Regeringens lovforslag om nye udpegningsmekanismer til bestyrelsesmedlemmer er motiveret af ministerens mistillid til sektoren, for forslaget identificerer faktisk ikke, hvad det er for et problem, lovforslaget skal løse, konstaterer uni-eksperten Hanne Foss Hansen.

 ”Det var i 2009-13 udtrykkelige politiske ønsker om, at uni’erne skulle tage flere studerende ind og at ph.d.-produktionen skulle øges. Uni’erne fulgte ønskerne og leverede varen. Men politikerne lagde visionerne i skuffen og ændrede målsætningerne, og det blev mødt med kritik af nogle uni-ledelser. Og det modspil og den kritik irriterer åbenbart ministeriet, som nu reagerer med et lovforslag om ændret styringsstruktur, så man kan få mere ministerloyale bestyrelsesformænd. I den forstand er forslaget et forsøg på at inddæmme kritiske stemmer på universitetet…”

Lovforslaget skal angiveligt “tydeliggøre bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar”. Og som noget nyt udpeges formanden for udpegningsorganet (til bestyrelsesformanden og til de eksterne bestyrelsesmedlemmer) af ministeren, samtidig med at formandens relation til ministeren gøres tættere og at formanden får tillagt mere magt på bekostning af rektor. Endelig indføres der også resultatkontrakter som styringsredskab.

Politologiprofessoren fra KU vurderer, at der er to hensigter bag lovforslaget: Den første er, at ministeren vil forpligte bestyrelserne i relation til politiske hensyn – samfundets behov og ’relevans’ – hvor bestyrelserne nu er forpligtet over for universiteternes formål. Bestyrelsesformanden skal være mere loyal over for ministeren end over for ’sit’ universitet: ”Problemet med dette er, at denne relevanstænkning ofte er meget kortsigtet, og står i modstrid til, at forskning og uddannelse er langsigtede projekter”.

Det andet formål er et ønske om, at få en politisk og ministeriel snor i bestyrelserne, både ved at få indflydelse på deres sammensætning og ved at forpligte dem på mere ‘dialog’ med det politiske system: ”Forslaget er udtryk for klassisk hierarkisk styringstænkning. Det går ud fra, at top-down –ledelse – linjestyring fra top til bund – er vejen frem for vidensorganisationer. I den forstand strammes der nok engang på den topledelsesmodel, som Uni-loven 2003 var udtryk for”.

Lovforslagets udpegningsmekanisme er indirekte ministerudpegning: ”Ministeriet ønsker at få indflydelse på, hvilke personer der udpeges, og lovforslaget giver i sidste instans ministeren mulighed for at nedlægge veto mod uønskede formandskandidater. Men med en sådan ’politiseret udpegning’ er der risiko for, at der udpeges bestyrelsesformænd, som har mindre forståelse for universitetets DNA, kerneopgaver, forskningens natur og uni-kulturen. Modellen kunne måske fungere, hvis der eksisterede et tillidsforhold mellem det ministeriet og uni’erne, men den tillid findes ikke i Danmark”.

Med lovforslaget år bestyrelsesformanden mere magt på bekostning af rektor, idet han  udtrykkeligt bliver relationen mellem ministerium og uni’: “Formuleringen om, at formanden på universitetets vegne bliver ‘ansvarlig for den strategiske dialog’ med ministeren, skurrer i mine ører. Man får indtryk af, at ministeriet har en forestilling om at et universitet kan styres fra en kommandocentral…”.

Uni-eksperten – som selv har siddet i KUs bestyrelse som vip-repræsentant 2009-11 – vurderer, at lovforslaget får svært ved at overholde idealer om at respektere det faglige selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system: ”Hvis man virkelig skal tage hensigten med den indirekte ministerudpegning og formuleringen om den strategiske dialog alvorligt, er det svært at se armslængde-princippet opretholdt”.

”Jeg skal ikke afdramatisere lovforslaget. Men der vil være modererende faktorer, som kan modvirke, at bestyrelsesformænd optræder som nikkedukker. Nikkedukker vil ikke have legitimitet overfor den øvrige bestyrelse, rektoratet og den øvrige ledelse samt uni-befolkningen. Man skal huske på, at legitimitet er meget vigtig. Både bestyrelsesformanden og de ansatte ledere skal have intern legitimitet for at opnå accept og for at undgå kriser, som topstyring har ført til på nogle universiteter i de forgangne år. Det handler ikke bare om magt og styringsrelationer. Normer, kultur og viden har betydning”.

Det hører med, at lovforslaget er en yderligere svækkelse af de ansattes og studenternes medbestemmelse: “Der er kun et internt medlem ud af seks i indstillingsorganet, og det er da et stort problem for legitimiteten…”

Lovforslaget er et hasteforslag: Der er høringsfrist d. 24. marts og Søren Pind vil fremsætte det i april.