Unge forskere: Institutleder smadrede unik forskning

De lovende unge forskere mistede ikke blot deres arbejde, da institutlederen på Kemisk Institut pludselig lukkede Sektionen for Materialekemi. Det smadrede også et unikt forskningsmiljø, siger tre af forskerne.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk – Illustration: Morten Voigt

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da Mikael Bols, institutleder på Kemisk Institut på KU, nedlagde Sektionen for Materialekemi og afskedigede professor Susan Stipp og de 22 forskningstalenter, som var tilknyttet.

Læs også

Fyret international topforsker: Noget er råddent i Danmark

Institutleder og dekan afviser at have eksproprieret forskningsmidler

Tre af forskerne, som Forskerforum har talt med, fortæller samstemmende, at det ødelagde et unikt forskningsmiljø, hvor talenter med forskellige faglige baggrunde arbejdede sammen om forskning, der findes få andre steder i verden. De peger på, at evalueringsrapporterne, som et internationalt ekspertpanel udarbejdede, alle roste sektionen for at levere forskning af høj kvalitet og anbefalede ledelsen at satse på området.

“Vi var stærke som gruppe, så KU og Danmark går glip af noget unik forskning”, siger Karina Krarup Sand, der nu er lektor på Sektionen for GeoGenetik på Biologisk Institut på KU.

Hun fortæller, at hvis ikke hun havde haft og siden fået eksterne midler, havde fyringen ødelagt hendes forskerkarriere.

Det var nervepirrende, da hun lige efter fyringen manglede en underskrift fra institutlederen for at kunne søge om midler hos Danmarks Frie Forskningsråd, der kunne forlænge hendes karriere med ca. 9 måneder. Sektionen for GeoGenetik trådte til og skrev under, og hun fik bevillingen. Efterfølgende har hun også modtaget 9,9 mio. kr. fra Villum Fonden som et af 21 unge lovende forskertalenter i fondens “Young Investigator Programme”.

“Fyringsforløbet har ikke været tilfredsstillende. Det er foregået uden nogen form for dialog, og det er hverken trygt eller rimeligt, at en institutleder uden videre kan tage vores optjente midler”, siger Karina Krarup Sand.

Den pludselige fyring gav også franske Nico Bovet store problemer, da han måtte stoppe sit forskningsprojekt og søge arbejde i stedet.

Han fandt en stilling tidsbegrænset til et år på et andet universitet, men han kan ikke forske i det samme.

“Det var et kæmpe skridt tilbage. Jeg var begyndt at opbygge min egen gruppe og søge større bevillinger, og så blev det hele ødelagt, og jeg måtte starte helt forfra et nyt sted”, siger han.

Nico Bovet tilføjer, at han er rystet over forløbet, da forskere er ansat som embedsmænd i Frankrig og derfor ikke kan afskediges.

“Det var brutalt. Vi blev indkaldt til møde, og to timer senere blev vi fyret”, siger han.

Australske Kim Nicole Dalby fortæller, at hun var til konference i Boston, da hun fik beskeden, så det kom som et kæmpechok.

“Hvis jeg var blevet arbejdsløs, ville jeg ikke kunne blive i Danmark, og så måtte jeg sælge min lejlighed, så det var meget usikkert og belastende. Universitetet sagde, at alt foregik efter reglerne, men så burde reglerne skrives om, så andre ikke må gennemleve det samme”, siger hun.

Kim Nicole Dalby har nu fået arbejde hos en stor dansk industrivirksomhed og har opgivet sin 17 år lange universitetskarriere.