Udvalg genopliver ba’ som afstigningstrin

Studerende og lærere frygter, at udvalgsarbejdet bag lukkede døre, er et angreb på studienævnene og forsøg på at forkorte uddannelserne. Det er et forsøg på at genoplive Kvalitetsudvalgets forslag.

I disse uger sidder en række universitetsrepræsentanter og embedsmænd og diskuterer, hvordan danske universitetsuddannelser kan blive endnu bedre. Eller gør de? Både studerende og universitetslærere frygter, at diskussionerne i virkeligheden peger i retning af forringelser for uddannelserne.

”Vi håber meget, at der kommer noget godt ud af det her. Men vi har fra starten fået at vide, at alt skal holden inden for den økonomiske ramme. Vil man skabe forbedringer for fremtiden, så må man også have det lange lys på og lave nogle langsigtede investeringer. Og hvis der fra starten er lukket ned for det … ja, så lugter det mere af en spareøvelse,” siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Udvalg om bedre universitetsuddannelser blev nedsat af uni-minister Søren Pind i foråret. ”Jeg vil have undervisning i verdensklasse på de danske universiteter, og en bedre kobling mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. Er niveauet højt nok, bruger vi de teknologiske muligheder i undervisningen og er der for mange forskellige uddannelsestilbud? Det er nogle af de vigtige emner udvalget skal se på”.

Ingen retskrav på kandidat-uddannelse

Andre havde en mere kynisk udlægning af udvalgets formål: Det var dept.chef Agnete Gersings forsøg på at genoplive nogle af det såkaldte Kvalitetsudvalgets forliste dagsordener og forslag: Det er ”Uddannelsestjek-udvalg.2”

Det fremgik nemlig konkret af kommissoriet, at udvalget skulle forholde sig til helt specifikke tiltag, blandt andet muligheden for reelt afsluttede bacheloruddannelser, dimensionering af adgangen til kandidatuddannelser og ”tilpasning” af de studerendes retskrav til en kandidatoverbygning.

”Det, som jeg tror, man rigtigt gerne vil med udvalget, er at skabe et bachelorarbejdsmarked. Og det er noget, vi ser meget kritisk på ,” mener Sana Doost.

De studerende har ikke fået plads i udvalget, men som medlemmer af følgegruppen forsøger de at påvirke diskussionerne. Og særligt i forhold til retskravet håber de, at de måske kan vende tingene på hovedet:

”Der findes ikke et bacherlor-arbejdsmarked. Så det dummeste man kan gøre er at kaste en masse unge mennesker ud i et arbejdsmarked, der ikke findes, uden mulighed for at komme tilbage. Derfor foreslår vi: udvid retskravet, for eksempel til 5 år, hvor bachelorer kan vende tilbage og tage kandidaten. Det vil skabe større fleksibilitet og skabe mod til, at man tør prøve at finde et arbejde som bachelor,” siger Doost.

Studienævn kan miste ansvar

Også vip’ernes fællestillidsmand på KU Thomas Vils Pedersen undrer sig over, at man igen – sidste gang var i forbindelse med Kvalitetsudvalget – skal tale bachelorarbejdsmarked.

”Det er da interessant, at man bringer det op igen, selvom der var ret bred modstand mod det. Men vi må bare gentage, at der ikke er et relevant arbejdsmarked for den gruppe. Så der tror jeg, man går fejl i byen. Samtidig er der jo sket en kraftig forbedring at studietiderne, siden Kvalitetsudvalget lavede deres rapporter, så problemet med lange studietider er væsentligt mindre i dag,” siger han.

Et andet punkt i kommissoriet, han hæfter sig ved, handler om ”muligheder for at styrke ledelsesansvaret for uddannelseskvalitet og god tilrettelæggelse af uddannelserne”. Den formulering huer ham ikke.

”Vi er meget bange for, at det her handler om at svække studienævnet ansvar for planlægning af uddannelser,” siger han.

Kommissoriet siger ikke noget om, at der er problemer med den nuværende ansvarsfordeling, ud over at den påpeger modsætningen i, at det formelle kvalitetsansvar ligger hos rektor, mens det er studienævnet der planlægger. Sådan bør det dog også være, mener Thomas Vils.

”Det er meget vigtigt, at det er de VIP’er og studerende, der har detailkendskabet til uddannelsen, der står med ansvaret for uddannelsesplanlægningen og sikrer progression og sammenhæng mellem kurserne.”

Hemmeligt udvalgsarbejde

Vils’ frygt deles af Sana Doost.

”Det synes vi er rigtig skadeligt for demokratiet på uddannelserne, men også for kvalitetssikringen. Vi tror grundlæggende, det er de lokale eksperter, der sidder med det hver eneste dag, der skal sikre, at uddannelser bliver bedre,” siger hun.

Heller ikke hun kender de bagvedliggende motiver for, at studienævnene skal diskuteres.

”Jeg har i hvert ikke fået forelagt en problemanalyse, men jeg tror måske, det er et mere principielt spørgsmål om det syn på styring, der findes hos regeringen og til dels i embedsværket.”

FORSKERforum har forsøgt at få flere udvalgets medlemmer til at stille op til interview, men de har takket nej og henvist til fortroligheden i udvalgsarbejdet. Også andre kilder – herunder deltagere i følgegruppen – fortæller om et meget tillukket udvalgsarbejde, som det er svært at få informationer fra. Angiveligt skulle der være relativ stor aktivitet med møder hver 3. uge med henblik på at blive færdige inden årsskiftet.

lah