Udlicitering af myndighedsopgaver: Konkurrence eller Esbens hævnakt?

Miljøminister Esben Lunde Larsen har varslet, at han vil konkurrenceudsætte / udlicitere samtlige myndighedsopgaver, som i dag er placeret på DTU (308 mio. kr. i 2017) og på Aarhus Universitet (383 mio. kr.). Det skal ske tematisk i definerede salami-stykker, som fire år forud varsles udbudt. Alle skal være udbudt en gang inden 2022. FORSKERforum erfarer, at DTUs og AUs rektorer er til hyrdemøde i dag i Miljøministeriet, hvor de vil få nærmere forklaring.

Ministerens udtrykte hensigt er at få mere konkurrence og den bedste kvalitet. Han mener sig ikke forpligtet til at fortsætte de kontrakter, som fulgte med, da ’sektorforskningen’ (i DMU og DJF) blev fusioneret med uni’erne i 2007 (SE PRESSEMEDDELELSE).

Centrale uni-kilder mener dog – uden for referat – at hensigten er en helt anden: ”Det er Miljøministerens hævnakt for ikke at have fået den bestillings-forskning, som Eva Kjer Hansen og Esben Lunde ønskede om Landbrugspakken og i andre kontroversielle miljøsager. Den uafhængige rådgivning fra universiteternes ’sektorforskere’ svarede ikke til landbrugs-sektorens og ministrenes interesser – og lobbyister har også presset på for at få rådgivningen placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt for erhvervs-interesser…”

Den tidligere chef (2006-11) på sektorforskning på DJF-Foulum  Just Jensen forklarer formålet på en lidt anden måde: ”Det vil have disciplinerende effekt på ledelser og forskere. Når opgaver og bevillinger kommer i udbud, er det da oplagt at det påvirker vilkårene for at stå fast på den høje, uvildige faglighed på kontroversielle områder, om fx miljø og landbruget. Man vil blive vurderet på sin hidtidige opgaveløsning for ministeriet, og der vil indgå pres fra nogle om at tilgodese en bestemt dagsorden. Så samlet vil det da påvirke ens adfærd…”, siger han, der i dag er AU-professor i kvantitativ genetik.

Just Jensens udlægning bekræftes indirekte af, at landbrugslobbyen jubler over udliciteringen: ”Landbrug og Fødevarer har længe påpeget svagheder i det videnskabelige grundlag for reguleringen af landbruget, fx i fødevare- og landbrugspakken”, udtaler formand Martin Merrild (SE PRESSEMEDDELELSE).

Ifølge minister Esben Lunde vil alle danske universiteter, herunder de nuværende bevillingshavere (DTU og AU) frit kunne byde ind på opgaver, enten alene eller i konsortium med andre danske uni’er eller udenlandske: ”Vi opfordrer alle universiteter til at give deres bedste bud på en kvalificeret og robust rådgivning” (til AUs OMNIBUS).

For DTU og AU kan udliciteringen få alvorlige bevillingsmæssige konsekvenser, og man undrer sig over, at regeringen risikerer videnstabet ved at flytte opgaver. Samtidig undrer man sig over, at et argument for fusionerne i 2007 var at koble den forskningsmæssige ekspertise og undervisningen.

Et helt fundamentalt problem for DTU og AU bliver at ved at miste opgaver, mister de også den ’basisbevilling’ til at bevare og opbygge grundviden, som hørte til området med fusionerne i 2007: ”Nu foregives, at bevillingen kun går til ’myndighedsbetjening’ af ministerierne. Fakta er imidlertid, at langt den største del af fx Foulums arbejde var og er sektor-understøttende forskning for landbrugserhvervet. Og til bl.a. den slags forskning  og anden vidensopbygning var der afsat en ’basisbevilling’, som med fusionerne blev gjort til en ’enhedsbevilling’”, forklarer Just Jensen, som vurderer, at op mod 2/3 af AUs bevilling i praksis var rettet mod dette.

Just Jensen mener, at der blev lavet en afgørende fejl ved fusionerne i 2007: ”Politikernes udtrykte hensigt var at lave et enstrenget system placeret på uni’erne for at få ’myndighedsbetjeningen’ væk fra politisk påvirkning. Men man flyttede ikke bevillingerne fra Miljøministeriet til Forskningsministeriet, så det politiske var indlejret i modellen – og det ser vi konsekvenserne af nu”.

Det samme mener eks-formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede: ”Fusionen i 2007 var ufærdig. Ansvar og bevillinger blev placeret i forskellige ministerier. Forskningsministeriet havde ansvaret for universiteterne og burde have fået overført bevillingerne fra fx Miljøministeriet, så Forskningsministeriet kunne operere med en ’basisbevilling’ til uni’ med ansvar for vidensopbygning på et bestemt område. Modellen blev lavet med en indbygget konflikt”.