Uddannelsesforsker: Pinds ‘dannelse’ køres over af økonomer

”Minister Søren Pind skal have ros for at tematisere ’dannelse i uddannelse’, for det er et vigtigt aspekt af ’kvalitet i uddannelse’, og hvad der gør en uddannelse god. Det har ikke været til seriøs debat i mange år. Men Pinds tematisering er en tom værdipolitisk markering, for i praksis lader han uddannelses-økonomerne styre. Det skinner klart igennem i, hvordan ministeriet definerer ’kvalitet i uddannelse’…”, siger uddannelsesforsker Jens Erik Kristensen fra DPU.

Han henviser til, at ministeriet har afsat en pulje på 10 mio. kr. til forskning i uddannelseskvalitet: ”hvordan man måler uddannelseskvalitet og bliver klogere på resultaterne”. Opslaget forklarer. at der mangler ”forskningsmæssig viden om måling af uddannelseskvaliteten og effekten af kvalitetsfremmende tiltag”. Derfor vil ministeriet have viden om, ”hvilke tiltag og indsatser, der virker bedst”. Og det skal være evidensbaseret (SE PRESSEMEDDELELSE OG OPSLAG).

 ”Når Pind efterlyser mere dannelse i uddannelse, så kunne man tro, at han åbnede for diskussion af et bredt kvalitetsbegreb. Men den diskussion lukker opslaget helt ned, da det går ud fra en helt bestemt fortolkning af, hvad kvalitet er – nemlig det, der kan måles på de studerendes tidsforbrug, deres ’læringsudbytte’ og deres gennemførelses-tider! Det er en snæver uddannelsesøkonomisk forståelse af kvalitet, der ligger i direkte forlængelse af Produktivitetskommissionen og det såkaldte ’Kvalitetsudvalget’…”, vurderer uddannelsesforskeren.

Opslaget skal støtte ministeriets bestræbelser på at lave en nye ny bevillingsmodel med kvalitets- og relevans-kritierier, men embedsmændene har tilsyneladende ikke kunnet finde på nogle relevante kvalitetskriterier. Det skal uddannelsesforskere nu hjælpe dem med. Men der vil udtrykkeligt kun blive givet penge til projekter, der fremmer ”dansk vidensopbygning om måling og fremme af kvalitet i videregående uddannelse, herunder fx bidraget til øget statistisk evidens for effekten af kvalitetsfremmende initiativer”.

 ”Groft sagt vil Ministeriet have forskere til at lave kvantitative og operationelle mål, som ministeriet derefter kan bruge som styringsinstrumenter. Og hermed gøres kvalitet i uddannelse igen til noget rent kvantitativt, men det er alt for snævert. Stort ’læringsudbytte’ eller hurtig gennemførelse kan udmærket føre til halvstuderede røvere og er ikke noget godt svar på, hvad der er god uddannelse i et samfundsperspektiv”, siger Jens Erik Kristensen.

 ”Opslaget springer helt over den fundamentale indkredsning af, hvad der er kvalitet i uddannelse. Og det er en svær sag, for i et bredt kvalitetsbegreb må nødvendigvis også indgå normative parametre, som ikke bare handler om økonomi og arbejdsmarkedets behov, men også om hvilke bredere kundskaber og færdigheder – herunder den personlige og professionelle dannelse – som en uddannelse skal udruste de studerende med.”

”Derfor er det svært at definere, hvad der er ”god kvalitet i undervisning og uddannelse”, men hvis man tager det alvorligt, skal det forstås bredt og ikke bare måles på få tekniske parametre. Arbejdsgivere ved jo godt, at når de ansætter akademikere er det ikke bare ud fra deres snævre fag-kompetencer, men også ud fra en bred – ’kvalitativ’ – bedømmelse af personens kundskaber og egenskaber: Kan personen samarbejde, arbejde selvstændigt, være kreativ, problemløse osv. Og disse færdigheder kommer ikke af sig selv igennem uddannelsen, men skal dyrkes”.

DPU-eksperten, der er idehistoriker, optrådte ved undervisningsministerens Sorø-møde i år, hvor temaet var ”Dannelse i en global verden”. Hans indlæg handlede bl.a. om, at mange parter omfavner ”dannelse og almendannelse”, men med vidt forskellige interesser i brugen af begreberne… (SE KRONIK 9. august)