TOPLØN: De 20 højest-lønnede på hvert uni

”Med Uni-Loven 2003 kom der en ny struktur på uni’ med en enstrenget og magtfuld ledelse, som også betød en eksplosion i lederlønningerne. Og sådan har det vel været i hele samfundet og i den offentlige sektor. Der er jo kommet en meget mere liberal holdning til lønninger og til, at toplønninger er løbet fra de meniges. For 10-15 år siden ville toplønningerne på 1,5 mio. til en forskningsleder have vakt opsigt, men ikke i dag. Der er kommet nye standarder”, lyder arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus’ kommentar til FORSKERforums topløn-statistik over de 20 højest lønnede på de enkelte uni’er.

Topløn-statistikken, som kan ses over de næste sider, dækker over grundløn, tillæg og pension. Den er indhentet via aktindsigt på de enkelte uni’er.

Der kan ses forskellige ansættelsesgrupper blandt de toplønnede. Dels er der selve uni-toppen med rektor, dekaner og institutledere. Og dels er der forvaltnings-topchefer (uni-direktører og vicedirektører, økonomichefer), som er markeret med BLÅT. Og så er der gruppen af forskningsledere på eksterne (fonds-) midler, der er markeret med RØDT.

DJØF-forvaltningslaget

Mens det for ti år siden var rektorer, dekaner og direktører og forvaltningstopcheferne, hvor der var forargelse over, at nogle mellemledere tjente mere end professorerne. Det er især på de mindre uni’er, som RUC og IT-Uni’ at der er mange administrative topledere, mens der er længere mellem dem på de øvrige uni’er:

”Det er ikke sådan, at DJØF-forvaltningsniveauet er faldet i lønniveau. Der er derimod skudt nye grupper ind i løn-toppen på nogle uni’er”, forklarer Stamhus.

Dekaner og institutledere opfattes stadig som faglige medarbejdere, fordi det er et ansættelseskrav, at de har forskningsmæssige meritter. Dem er der mange af i Aarhus, Syddansk, DTU, Aalborg og CBS. Men de er i virkeligheden i en gråzone mellem at være faglige og forvaltningsmæssige ansatte, vurderer Stamhus:

’”Men man skal heller ikke være blind for, at dekaner, prodekaner og institutledere i højere og højere grad er blevet en del af forvaltningslaget, hvor de før mere hørte til på den faglige side, især institutledern. Qua den enstrengede ledelsesstruktur indlejres dekaner og prodekaner snarere i den administrative søjle end de kan med den faglige søjle med professorer og lektorer”.

Eksterne penge: Centerchefer

Det nye er, at centerchefer og forskningsledere på eksterne indtægter har skudt sig ind i toppen på nogle uni’er, især på KU hvor NOVO har skudt sig med centre på det medicinske fakultet. Fondene kommer med en pose penge til centrene, der fungerer ved siden af det ordinære uni-system. Og fondene kommer med en stor pengekasse, så topforskere rekruttere og lønnes tæt på rektorniveau.

Men det viser sig også, at forskningsledere, der har fået penge fra Grundforskningsfonden (DG), har fået toplønninger. Det ses især på topløn-statistikken på SDU, hvor der er flere nuværende eller tidligere DG-modtagere.

”Det er ikke overraskende, at topforskere skyder sig ind i topløn-statistikken. Når det tynder ud i basis-bevillingerne, kommer der et pres fra ledelsen på, at vi skal skaffe eksterne bevillinger og lave privat-offentligt samarbejde osv. Og når det så lykkes et uni’ at skaffe en ’guldkalv’, så er markedsmekanismen, at forskningslederen, som har skaffet bevillingen, skal belønnes…”.