Lønstatistik: TOP20 på hvert uni’

Sommerens FORSKERforum  udkommer i dag og offentliggør som tophistorie de 20 højeste lønninger på hvert af de 8 danske uni’er. Lønningerne er indhentet via aktindsigt. Der afsløres artige toplønninger, hvor en del uni-ledere henter mere end 1,2 mio. kr. årligt (inkl. tillæg og pensioner).

Ikke overraskende ligger rektor i toppen (gennemsnitsløn 1,6 mio. kr.), og derefter kommer dekaner (1,4 mio.) og institutledere (typisk 1,1 mio.), Men der er også ledere af forskningscentre ligger højt:

”Med Uni-Loven 2003 kom der en ny struktur på uni’ med en enstrenget og magtfuld ledelse, som også betød en eksplosion i lederlønningerne. Og sådan har det vel været i hele samfundet og i den offentlige sektor. Der er jo kommet en meget mere liberal holdning til lønninger og til, at toplønninger er løbet fra de meniges. For 10-15 år siden ville toplønningerne på 1,5 mio. til en forskningsleder have vakt opsigt, men ikke i dag. Der er kommet nye standarder”, vurderer arbejdsmarkeds- og lønforsker Jørgen Stamhus.

Mens der for nogle år siden var kritik af, at der er for mange ’djøf-forvaltere’ i uni-toppen, så fylder de administrative topchefers lønninger ikke på top20 -listen på KU, AU og SDU. Der er flere fra den kategori på AAU, RUC og IT-Uni’.

Dekaner og institutledere opfattes stadig som faglige medarbejdere, fordi det er et ansættelseskrav, at de har forskningsmæssige meritter. Dem er der mange af i Aarhus, Syddansk, DTU, Aalborg og CBS. Men deres  funktioner er i virkeligheden i gråzonen mellem det faglige og forvaltningsmæssige, vurderer Stamhus: ’”Men man skal ikke være blind for, at dekaner, prodekaner og institutledere i højere og højere grad er blevet en del af forvaltningslaget, hvor de før mere hørte til på den faglige side, især institutlederen. Qua den enstrengede ledelsesstruktur indlejres dekaner og prodekaner snarere i den administrative søjle end de kan med den faglige søjle med professorer og lektorer”.

Men det er overraskende og nyt, at der har skudt sig en ny gruppe af forskningsstjerner på eksterne fondspenge ind i topløn-statistikken. Det gælder især centerchefer på KU (NOVO-midler), men også på SDU (Grundforskningsfonden) og DTU (Mærsk). Fondene kommer med en pose penge til centrene, der fungerer ved siden af det ordinære uni-system. Og fondene kommer med en stor pengekasse, så topforskere rekruttere og lønnes tæt på rektorniveau.

Lønforskeren: ”Det er ikke overraskende, at topforskere skyder sig ind i topløn-statistikken. Når det tynder ud i basis-bevillingerne, kommer der et pres fra ledelsen på, at vi skal skaffe eksterne bevillinger og lave privat-offentligt samarbejde osv. Og når det så lykkes et uni’ at skaffe en ’guldkalv’, så er markedsmekanismen, at forskningslederen, som har skaffet bevillingen, skal belønnes…”

(LINK til top-løn -statistikken fra FORSKERforum 315 )