’Til Folketinget, ang. vores medbestemmelse

’Sker der noget med vores bestemmelse, spørger DMs uni-læreres bestyrelse i en spørgende henvendelse til Folketingets Uddannelsesudvalg – og dermed også til minister Sofie Carsten Nielsen.

De spørger, hvad der egentlig blev af minister Sofie Carsten Nielsens løfter om, at hun ville indskærpe medbestemmelsen for uni’ernes rektorer og bestyrelsesformænd. Hvad skete der for eksempel på møderne mellem uni-ministeren og universiteternes bestyrelsesformænd i efteråret? Drak de kaffe? Spiste de middag? Drøftede de noget? Besluttede de noget? Findes der referater?

Selv om uni-lærerne sikkert gerne ville kende svarene, så er det dog IKKE disse konkrete spørgsmål om forplejningen, som bestyrelsen for DMs uni-lærere har stillet Folketingets Uni-udvalg – og dermed til Uni-ministeren. De har indsendt en forespørgsel, der der skal blæse liv i spørgsmålet om de ansattes manglende indflydelse og medbestemmelse.

Uni-bestyrelse har konkret spurgt, om ministeren, bestyrelsesformændene og rektorkredsen er kommet med nye ideer til, hvordan de kan forbedre de ansattes medbestemmelse. Ministeren lovede nemlig i oktober en sådan drøftelse med en indskærpning af betydningen af en lokal medbestemmelse. Og det skulle foregå i efteråret, lovede hun. Siden er der tilsyneladende intet sket.

I maj sidste år blev der holdt en stor konference om medindflydelse, og her fremkom der skarp medarbejderkritik fra vip’ere: ”Ikke mere pseudo-medbestemmelse”. Det var efter en EPINION-konsulentrapport, som fortalte, at lederne faktisk var blevet mindre villige til at inddrage de ansatte, selv om en lovrevision henstillede ledelserne om at gøre det modsatte (SE FORSKERforum 275).

I oktober kom så en længe ventet redegørelse for Folketinget fra uni-minister Sofie Carsten Nielsen. Men det var en fuser og et teater, for Ministeren ignorerede de ansattes klager og stillede sig tilfreds med, at uni-ledelserne formelt ”har implementeret de nødvendige rammer” til forbedret inddragelse. Og til at understøtte den fortælling omtalte Ministeren selektive data om ”ledelsens lydhørhed” og de ansattes og studenters deltagelse i organerne m.m. Og det var så her, at ministeren lovede drøftelsen og indskærpningen. (SE FORSKERforum 279: ‘Ministerens selektive rapportering).

Henvendelsen til Forskningsudvalget konstaterer, at der i ministerens redegørelse var et misforhold mellem den ret utvetydige kritik som EPINION-rapporten viste, og så ministerens udlægning for Folketinget. Hun nøjedes nemlig med at henvise til, at de ansattes utilfredshed og ledelsens tilfredshed af-balancerede hinanden: ”… at det ikke er muligt at drage en entydeig konklusion på baggrund af dagens forskellige synspunkter”.

DMs uni-bestyrelse peger på, at Ministerens konfliktsky tilgang er et meget præcist udtryk for problemets kerne, nemlig at hver gang der er noget på spil, så trækker de Ledelseskortet: Med Uni-loven i hånden kan de tilsidesætte inddragelse og medbestemmelse. Og det stemmer ikke overens med klassiske universiteters styrelsesformer og UNESCOs anbefalinger.