Systemet foretrækker løstansatte …

Flere penge i 2007-11 blev ikke brugt til at oprette faste stillinger, tværtimod, viser FORSKERforums statistik.
Det underminerer forskerdækningen i undervisningen, som netop er kritiseret af Rigsrevisionen

”Flere forskere på universiteterne. Forskerne udgør en stadig større andel af universiteternes medarbejderstab. I perioden 2007-11 var væksten i de videnskabelige årsværk 30 pct.”, lød jubelmeldingen fra rektorer og bestyrelsesformænd i juni.

Baggrunden var økonomiske nøgletal fra universiteterne.

Den glade nyhed dækkede imidlertid over en mere rå virkelighed. De ekstra bevillinger til forskning/uddannelse var nemlig i hovedsagen brugt til løsansættelser. Væksten var især blandt de 1-3-5 årige tidsbegrænsede ansættelser og ikke som fastansatte professorer eller lektorer, fortæller FORSKERforums oversigt over udviklingen i ansættelsesgrupperne:

  • den store gruppe løstansatte post.doc.’s o.lign. er vokset med knap 1000 årsværk (46 pct.s vækst 2007-11, se oversigt)
  • gruppen af fastansatte lektorer er blot vokset med knap 200 årsværk (5 pct.’s vækst)
  • gruppen af fastansatte professorer er vokset med 380 og det skyldes formentlig professorer m.s.o.-tilvækst (26 pct.s vækst).

En fastansat for hver løst ansat

FORSKERforums oversigt fortæller, at mens der i 2007 var 1,3 fastansatte (professorer/lektorer) for hver tidsbegrænset ansat (post.doc. ph.d. o.lign.), så er forholdet i dag stort set 1:1. Og fortsætter rektorerne med at foretrække de løstansatte, så er der snart flere løstansatte end fastansatte på universitetet.

I det regnestykke er deltids-vip’erne, som typisk er undervisere uden forskningsforpligtelse (udenfor stillingsstrukturen), tilmed ikke indkalkuleret. (Hvis deltidsvip medregnes blandt de løstansatte, så vil universitetets forsker- og underviserstab bestå af kun 4 fastansatte for hver 5 løstansatte).

FORSKERforums oversigt viser, at uni-ledelserne har udsultet uni’ernes basispersonale. Og rektorerne har pres på sig for at give en garanti om ansættelse af flere lektorer og professorer. Spørgsmålet er dels aktualiseret af et finanslovsforslag-2013, som giver mere sikre budgetter. Og dels af en stærk kritik fra Rigsrevisionen af, at forskerdækningen på visse uddannelser er for ringe.

Finanslovens pres: Finansloven giver sikker økonomi

FORSKERforums oversigt og den finanslov-2013, som netop er fremlagt, lægger pres på rektorer og institutledere om at forpligte sig til ansættelsespolitik med flere fastansættelser. Ledelsernes argument mod fastansættelser har nemlig været, at uni’erne har levet med budget-usikkerhed, så man ikke turde binde penge i fastansættelser. Men nu tyder alt på en FL-2013 med en treårig flerårsaftale med budgetsikkerhed. Og det betyder, at rektorerne også bliver tvunget til at frigive noget af de sidste års over-opsparing til andre formål.

Rigsrevisionens pres: Lav forskerdækning

Samtidig peger en kraftig kritik fra Rigsrevisionen (august 2012) netop på, at der er underskud af fastansatte lærere. Nogle fag har meget lav forskerdækning på deres uddannelser. Rigsrevisionens undersøgelse (august 2012) afslører nemlig, at forskerdækningen varierer enormt mellem uddannelserne. Naturvidenskab/teknik har en forskerdækning på undervisningen med 88 pct. Samf ligger lavest med en forskerdækning på 60 pct. På KU-samf er forskerdækningen gennemsnitligt 42 pct, men det dækker bl.a. over massestudiet jura, der blot har en dækning på 22 pct. Også KU-historie og -psykologi ligger imidlertid lavt med en dækning på under 50 pct.

Rigsrevisionen konkluderer: ”… den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerende ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning”. Og sådan en kritik er noget, som sætter pres på uni-ledelserne, for kritik fra den side tages meget alvorligt. Og her har uni-ledelserne kun to muligheder: Enten pisker ledelserne de eksisterende fastlærere til at undervise noget mere, eller også ansættes flere fastlærere.