Studieledere: Vi har allerede ’filosofikum’

FORSKERforum har spurgt tre studieledere om behovet for et bredt dannelsesfag ’filosofikum’ i studieordningerne. De er principielt positive, men afviser det i praksis

Ingen er såmænd uenige med uddannelsesminister Søren Pind I, at et generelt akademisk dannelsesniveau er godt og relevant for universitetskandidaterne. Men når ministeren taler om at indføre et ’filosofikum’ som et obligatorisk ECTS-normeret kursus, der skal skubbe andre fag ud af studieordningen, begynder skepsis’en at indfinde sig. FORSKERforum har talt med studieledere på tre forskellige fakultetsområder. Og deres første, næsten samstemmende reaktion er, at de mener, de i forvejen har de dannelseskompetencer, Pind efterlyser, på skemaet. Nemlig i form af ’fagets videnskabsteori’, som på forskellig måde er indarbejdet i uddannelserne. Så trods sympati med ideen, har studielederne lidt svært ved at se behovet for et politisk tiltag.

 Dertil kommer, at et nyt, obligatorisk fag nødvendigvis må skubbe noget andet ud, hvilket ministeren også selv har erkendt. Og ingen mener umiddelbart, at deres uddannelser rummer fagligt ligegyldige elementer, som med fordel kan glide ud til fordel for et filosofikum.

CBS-studieleder Dorte Kronborg: Studerende ikke begejstrede”Vi har det jo allerede.”

 Dorthe Kronborg, studieleder for de matematiske business-uddannelser ved CBS, tager det ganske roligt, at Uddannelsesminister Søren Pind vil indføre et filosofikum-fag på de videregående uddannelser.

 ”Det er da helt fint, det findes bare i forvejen. Det var nogle Venstre-folk, der i sin tid foreslog at genindføre filosofikum. På mit studie har vi det som ’fagets videnskabsteori’. Og da det ikke er afskaffet, så kan jeg ikke helt se helt, hvad ministeren vil med det forslag,” siger Dorte Kronborg.

 Oå cand.merc.(mat)-uddannelsen arbejder med videnskabsteoretisk historie og paradigmer, samt logik. Områder, som ikke er meget populære, så vidt hun kan vurdere det.

 ”De studerende er så ikke voldsomt begejstrede. De vil gerne lære noget konkret, som de kan bruge til at få job på.  Men vi har et matematisk funderet studie, så det er vigtigt for os at holde for øje, blandt andet at lære om, hvordan man argumenterer logisk.”

 Til gengæld har Dorte Konborg svært ved at se relevansen i en meget bred indføring i eksempelvis filosofien med læsning af tekster på originalsproget og lignende øvelser.

  ”Det relevante er at kunne se sit fags sammenhæng i tiden og tilbage i historien. Og det er det, vi har i dag, tilpasset den faglighed, der ligger i studiet. Derfor tager jeg det helt roligt, når Søren Pind kommer med det forslag”.

AAU-studieleder Henrik Brohus: Filosofikum gammeldags

Det er træls nok i forvejen for unge, teknikinteresserede studerende at skulle forholde sig til langhåret videnskabsteori. Så et decideret filosofikum kan blive en hård nød. Sådan lyder budskabet fra Henrik Brohus, studieleder for en række ingeniøruddannelse på AAU.

 ”At forstå samfundet og den kontekst, uddannelsen indgår i, er meget relevant. Men jeg tror egentlig, at det, Pind fisker efter, findes allerede. Filosofikum er jo lidt den gammeldags betegnelse, men i morderne form hedder det videnskabsteori. Vi har allerede videnskabsteorien som en obligatorisk del af uddannelserne, som gerne skulle give en form for ’dannelse’. Vi har et grundlæggende kursus i starten på 1. semester, og så det videnskabsteoretiske aspekt generelt arbejdet ind under huden i den måde, vi laver projekter på. Man kan sige, at hele den projektorienterede måde at arbejde på giver en form for dannelse,” fortæller han.

 Ideen om at lægge videnskabsteorien som et selvstændigt fag i uddannelsen, er han til gengæld skeptisk over for: ”Jeg kan godt være bange for, at et specifikt filosofikum kursus kan være op ad bakke. Det kan være svært for de studerende at forstå, hvad de skal bruge det til. Når de nu har valgt at læse bygge og anlæg, hvorfor skal de så læse filosofi? Min oplevelse er, at går man meget teoretisk og filosofisk til værks, har de svært ved at se nytten og tage det ind. Men tager man det ind i en kontekst, er de meget mere klar til at forstå det. Så spørgsmålet er, hvordan man bedst lader det synke ind, og her tror jeg, det er en god måde at tage det ind i den øvrige uddannelse,” siger han.

Pris: Erstatte hvad?

Han advarer mod at lægge et kursus tidligt i uddannelsesforløbet: ”Som frisk bachelorstuderende, der kommer lige hjemme fra mor og far, så kan det være særlig svært at se fidusen.”

Endelig peger Brohus på, at et nyt kursus ikke vil være fagligt ”gratis” at lægge ind. Prisen kan være specialiseringen i uddannelsen.

”I og med et kursus har et antal ECTS-point, så skal der tages noget ud, når lægger man noget ind. Så det vil erstatte noget andet. Og der kan man være bange for, at man erstatter noget, der er væsentligt. Så det afhængig af, hvordan man gør det, og om det bliver et fast kursus, eller måske et læringsmål og nogle kompetencer, der skal ind i uddannelsen. Det sidste vil være muligt.”

AU-studieleder Cecilia Ramlau-Hansen: Obligatorisk?

Bred, videnskabsteoretisk forståelse er godt og vigtigt. Og derfor findes det allerede på de sundhedsfaglige kandidatuddannelser, professor Cecilia Ramlau-Hansen er studieleder for.

  ”Vi har videnskabsteori på vores uddannelser, så vi har allerede noget i den retning.”

  Hun er ikke afvisende for mere ’dannelse’ i uddannelsen:

 ”Helt basalt tænker jeg, at det er da en fin tanke med noget dannelse i uddannelsessystemet. Men hvor obligatorisk, det skal være, eller hvor meget det skal fylde … det vil jeg gerne høre nærmere om. Vi har jo allerede noget i den boldgade i form af videnskabsteori på hver enkelt uddannelse. Det er ikke hele kurser, men nogle timer i andre kurser. Der læser vi også filosofi, og der undervises i etik, så jeg synes, det er vigtige fag.”

 Hun synes ikke, der er brug for mere: ”I og med vi allerede har det på vores uddannelser, tænker jeg ikke nødvendigvis, der er behov for mere,” siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Presset curriculum i forvejen

Dertil kommer det mere praktiske problem – at få plads i uddannelsen til yderligere et fag: ”Vi har pressede curriculum, så skal et større fag gå ind og tage det, der er unikt for vores kandidatuddannelser, så kan det godt blive et problem, hvis det er noget obligatorisk, som alle skal have. Men det er svært at vurdere, når man ikke ved, hvor meget det skal fylde.

 Der kan ikke tilføres flere fag, for så må noget andet udgå: ”Der er ikke luft i vores pensum, og vi skal skære i noget andet væsentligt, hvis vi skal have det her ind.”

 Hun har svært ved at forestille sig, at de studerende skal til at læse eksempelvis samfundsteorier eller filosofi: ”Vi har humanistiske teoretikere i kandidatuddannelsen i sygeplejen. De studerende, jeg er studieleder for, kommer fra professionsbacheloruddannelser, og der lærer de om etik i patientbehandling, så de kommer med et fundament. Men at se dem som hardcore Nietsche-studerende … det vil nok være svært.”

lah