Stor utilfredshed med feedback på ansøgninger

FORSKNINGSRÅDENE: 3 ud af 4 ansøgere, der ikke får støtte, er decideret utilfredse med kvaliteten af begrundelserne, afslører evaluering fra Danmarks Frie Forskningsfond

De faglige råd i Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) er ikke gode nok til at begrunde, når de afviser forskningsansøgninger. Det indikerer en evalueringsrapport, som DFF selv har lavet omkring Sapere Aude-bevillingerne.

Rapporten tegner generelt et positivt billede af virkningerne af Sapere Aude-midlerne, særligt i forhold til, at det giver et ”karriere-boost” til forskeren, der får bevillingen.

Til gengæld er de 87 procent af ansøgerne, der ikke får noget ud af deres anstrengelser, knap så begejstrede. Og det er særligt kvaliteten af tilbagemeldingerne, den er gal med, ifølge de afviste. 3 ud af 4 af de adspurgte svarer ’utilfredsstillende’ eller ’meget utilfredsstillende’ omkring tilbagemeldingen fra de faglige råd. Det er noget bedre for dem, der har haft deres ansøgning i ekstern bedømmelse. Her er kun halvdelen utilfredse med kvaliteten af tilbagemeldingen, mens den anden halvdel er tilfredse.

Fik ikke begrundelse

Ifølge rapporten skyldes utilfredsheden især, at ansøgerne oplever, de ikke har fået en tilstrækkeligt grundig begrundelse af afslaget.

”Jeg synes, at det var en god ansøgning, og jeg fik en rigtig god evaluering. Så mine forventninger var høje. Men jeg blev ikke inviteret til interview, og jeg kender ikke begrundelsen. Jeg bilder mig ind, at det måske er, fordi de mere teoretiske forskningsprojekter ikke kommer i betragtning ved rådene. Det føltes som en mærkelig afgørelse”.

Sådan lyder det eksempelvis fra en af de ansøgere, der er blevet interviewet til evalueringsrapporten.

Tallene lægger sig tæt op ad en problemstilling, FORSKERforum skrev om i efteråret 2017. Her kritiserede lektor ved KU Jan Faye, at de faglige råd ikke har bredde til at dække alle ansøgninger med faglig specialviden.

Inkonsistens

Professor i retorik ved KU Christian Kock genkender problemet med utilfredsstillende tilbagemeldinger på ansøgninger. Han har ikke selv søgt Sapere Aude-midler, men han har søgt andre kollektive forskningsmidler i DFF, og her har han oplevet, hvordan en ansøgning har fået kritik og er blevet afvist. Efterfølgende har gruppen forbedret og rettet op på kritikpunkterne, men i den nye ansøgningsrunde har bedømmelsesudvalget så blot anført helt nye kritikpunkter.

”Bedømmelsen indbefatter åbenbart ikke, at man læser, hvad man skrev året før, og om der er konsistens i forhold dertil, samt om der er sket forbedringer på de kritiserede punkter. Det giver et indtryk af en inkonsistens og vilkårlighed, som er skuffende og utilstedelig over for seriøse ansøgere,” siger Christian Kock.

For lidt faglig bredde

Han mener som Jan Faye, at det er et problem, når DFF ikke i tilstrækkelig grad bruger eksterne bedømmere, så man sørger for, at ansøgere fra alle fagområder bliver vurderet af mindst en person med ekspertise på området. Han forsker selv inden for et smalt område, og det har konsekvenser for den faglige indsigt i hans ansøgninger, mener han.

”Ingen af de gange, hvor jeg har været med i en ansøgning, har ansøgningen været set af en eneste person med fagkyndighed inden for mit fagområde – hverken i det eksterne panel, som alle ansøgninger vurderes af, eller i selve forskningsrådet. Der har dermed ikke været tale om det, man i andre sammenhænge kalder ’peer review’, idet de involverede bedømmere ikke har været mine faglige ’peers’,” siger han, og kalder det ”en fagligt mangelfuld discount-løsning, som man ikke kan være bekendt”.

Fondsformand vil ikke interviewes

Fondsformand Peter Munk Christiansen vil gerne tale om kønsaspekter i rådet ansøgninger.

FORSKERforum ville dog have interviewet DFF’s bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen om rapportens kritik af feedback. Han er anført som kontaktperson på pressemeddelelsen. Han ønskede imidlertid ikke at forholde sig til utilfredsheden med tilbagemeldingerne:

”Jeg sidder over denne gang,” lød det afvisende svar.

FORSKERforum spurgte så DFF’s pressekontakt om, hvem der så kan besvare spørgsmål på DFF’s vegne, men har ikke fået nogen tilbagemelding.

Rådsformand: Tager tal alvorligt

Andelen af ansøgere, der frasorteres uden eksternt review, har været stigende frem mod 2017, hvor det var lidt over 70 procent. Ifølge rapporten skyldes det delvist et stigende antal ansøgninger.

Der er forskel på utilfredsheden med tilbagemeldingerne fra de fem faglige råd. Værst er det i Samfund og Erhverv (FSE), hvor 56 procent er meget utilfredse, og 24 procent er utilfredse. Til sammenligning er der mest tilfredshed i Teknologi og Produktion, hvor 59 procent er meget utilfredse/utilfredse.

FORSKERforum bad FSE’s formand, David Dreyer Lassen, tage stilling til problemet, og her tages det alvorligt.

”Folk, der ikke får en bevilling, er altid ærgerlige, og det er fair nok. Men fra FSE’s synspunkt er det problematisk, at vi ligger, hvor vi ligger, og det er noget, vi har diskuteret i rådet og rundt omkring,” siger han.

Han fortæller, at FSE har haft en praksis, hvor man i forhold til de andre råd giver mere kortfattede tilbagemeldinger, men til gengæld lader det stå åbent for folk at ringe til rådet og få en mere detaljeret forklaring.

”Vi har nu undersøgt, hvor mange der bruger den mulighed, og det er der ikke så mange, der gør. Så nu har vi vedtaget, at vi vil give folk mere udførlig skriftlig feedback, og så vil vi også gøre mere ud af at gøre folk opmærksomme på den her mulighed.”

Vil være mere udførlige

David Dreyer Lassen kan ikke genkende kritikken omkring manglende faglig bredde – som Jan Faye og Christian Kock peger på – for FSE’s vedkommende, hvor man har gjort meget brug af eksterne bedømmelser.

”Vi har i FSE traditionelt sendt langt de fleste i ekstern bedømmelse, og de, som kommer i eksternt review, bliver sendt ud til folk, der har ekspertviden inden for netop det område. Her får ansøgningerne typisk mellem to og tre vurderinger fra eksperter,” fortæller han.

Derfor tror han ikke, at problemet løses ved at sende flere ansøgninger i ekstern bedømmelse.

”Hvis det var løsningen, skulle FSE’s tal jo se gode ud, da vi har gjort det mere end de andre. Jeg har svært ved at udtale mig om de andre råd, men jeg mener egentlig, vi er eksemplet på, at det ikke handler om manglende brug af ekstern bedømmelse. Det er det med, at folk ikke får bevillingen, og så selve tilbagemeldingen. Og i FSE tager vi fat i det og giver en mere udførlig tilbagemelding,” siger David Dreyer Lassen.

lah