BOMBE: Søren Pind vil have mere statsstyring

Den ellers meget liberale Søren Pind har overraskende bifaldet sin departementschef Agnete Gersings forslag om strammere styring af uni’erne. Uni’erne skal planstyres mere, bl.a. igennem en politiseret udpegning af bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer.

Planstyringen indføres gennem nye rammekontrakter for uni’ med centrale strategiske mål og med belønninger for målopfyldelse, som hos ministerielle styrelser. Og de politiserede bestyrelsesmedlemmer og formænd indføres via en ny udpegningsmekanik, hvor ministeren får stor indirekte indflydelse på, hvem der sættes ind, især på formandsposten.

Det fremgår af uni-minister Pinds høringsforslag d.d. I pressemeddelelsen kl. 12.52 hedder overskriften uskyldigt, at det handler ”bedre ledelse på universiteterne”. (SE HØRING)

 ”Men djævelen sidder jo i detaljen, for det fortælles ikke, HVEM det er bedre ledelse for? For universitetet, de studerende eller forskerne? Eller er det bare et bedre redskab til statsstyring?”, spørger Socialdemokratiets ordfører Mette Reissmann. S’ er ikke længere med i en forligskreds om Uni-Loven, som eks-minister Esben Lunde opsagde. Så S’ måtte nøjes med en kort mundtlig orientering om forslaget i går.

Pinds lovrevision præsenteres som første trin i regeringens ”styringseftersyn”. Revisionen vil lave en styringskæde mellem minister og universitetsledelsen. Ministeren kan indsætte minister-loyale bestyrelsesformænd som fx Fritz Schur. I lovforslaget hedder det uskyldigt, at ”bestyrelsernes rolle og ansvar” skal tydeliggøres. I praksis vil den ny styringskæde dog betyde, at ministeren og ministeriet kan den nye uni-top at realisere en ministers politik eller diktater. Ministeren kan nemlig (indirekte) bestemme, hvem der skal være bestyrelsesformand. Og denne bestyrelsesformand får internt tillagt mere magt, bl.a. til at beslutte og forhandle med minister / ministerium.

Søren Pind provokerer ikke med en direkte ministerudpegning af bestyrelsesformanden. I stedet er det et kinesisk æskesystem med indirekte ministerudpegning, med et nyt “udpegningsorgan” til både de eksterne bestyrelsesposter og til formandsposten. Det politiserede består i, at formanden for dette udvalg skal udpeges af ministeren (efter åbent opslag). Forud skal et indstillingsorgan indstille, og i dette organ er 1 af de 6 medlemmer såmænd en ministeriel repræsentant.. (SE DET KINESISKE ÆSKE-SYSTEM)

For at opbløde indtrykket af planstyring står det anført, at lovforslaget lægger vægt på, ”at der er stor grad af åbenhed og gennemsigtighed om kompetencer og procedurer for udpegning”, men hvordan det kan realiseres i æskesystemet fremgår ikke.

Men høringen er tilsyneladende bare formalia, for selv om der i Dansk Folkepartis program står, at partiet er imod politiske udpegninger, lyder det på Christiansborg, at partiet har lavet en forhåndsaftale med godkendelse af modellen?

”Nej, der er ikke en aftale, vi har kun sagt, at det ser fornuftigt ud”, siger DF-ordfører Jens Thulesen Dahl. ”Så vidt jeg har forstået af fremlæggelsen, vil der ikke være tale om politiske udpegninger, hverken direkte eller indirekte. Ministeren har en vis indflydelse, men ellers giver forslaget balanceret udpegning og armslængde. Ministeren kan udpege formanden for udpegningsorganet, jo, men de 6-7 andre medlemmer har jo også indflydelse. Men nu må vi studere høringssvarene, før vi lægger os fast på den endelige model”.

Hos S’ ordfører Mette Reissmann er vurderingen anderledes kritisk:  ”S’ er imod politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og formænd. Modellen betyder godt nok ikke direkte udpegning, men det er same-same, når ministeren i flere lag kan styre, hvem der skal indstille kandidater for ham. Uni-Loven foreskriver, at der skal være armslængde, men det bliver meget korte arme”, siger hun.

”S’ var med i forligskredsen bag Uni-Loven 2003, men nu har regeringen frygtelig travlt med at indføre styringssystemer i strid med uni’erne som uafhængige institutioner. Hvor er problemet, som man vil ’løse’? Søren Pind har tydeligvis ikke lyttet til Anders Foghs kloge råd om, at man ikke skal konstruere ’løsninger’, før man har lokaliseret et problem …”.