STATSSTYRING: Rektorformand advarer mod styringskæde

”MRSA-sagen viser, hvorfor universiteterne skal være politisk uafhængige”, advarer DTU-rektor Anders Bjarklev. Hermed går Bjarklev – der også er formand for Rektorkollegiet – markant ind i debatten om ministerie-planer om ministerudpegning af bestyrelsesformænd m.m.

“Universiteter skal være politisk uafhængige. Jeg ser universiteternes rolle i samfundet sådan, at der er en vis parallel med pressen. De fleste er nok enige om, at det er vigtigt for et samfund at have en presse, der kan råbe op, hvis noget kører på en uheldig måde. Pressen skal være uafhængige af dem, der sidder med magten på et givent tidspunkt. Sådan skal det også være med forskningen og forskningsledelsen”.

Han henviser til afsløringen i den kontroversielle MRSA-sag, hvor Fødevarestyrelsen lagde politisk pres på institutlederen for DTUs ekspert på MRSA, for at få eksperten (Frank Aarestrup) til at dæmpe sin rådgivning om at screene 26 danske avlsbesætninger, fordi det ikke var Styrelsens og Ministeriets politik. Men Aarestrup modstod det politiske pres, og det begrunder i Bjarklevs øjne, hvorfor uni’erne skal være uafhængige af det politiske og ministerielle system.

I dag er uni-bestyrelser selvsupplerende, dvs. at bestyrelserne udpeger de eksterne medlemmer igennem en intern screening-proces, og bestyrelsen vælger formanden blandt disse eksterne medlemmer. Bjarklev advarer mod udpegningsudvalg og ministerudpegninger, som vil give en styringskæde fra minister til bestyrelsesformand til rektor osv.

”Det vil jo være meget uheldigt, hvis der kan opstå tvivl om, at der kan være en politisk styring. I det øjeblik, den tvivl kan opstå, så kunne der være nogen, der begyndte at tænke på, om vores resultater er baseret på videnskab, eller om den er baseret på, hvad en eller anden i det politiske system ønsker, at vi skal sige. I dag har vi bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på grund af deres egenskaber inden for videnskab og økonomi”, forklarer han.

Han siger, at politiske udpegninger kan føre til pres på forskningen, og det vil kunne føre til selvcensur i systemet: ”Hvis en institutdirektør sidder og tænker: Jeg oplever et pres og bliver i tvivl om, om det pres kan komme oppefra, fra nogen, som kunne kontakte min bestyrelsesformand og derigennem rektor. Så tænker man måske, at nu må jeg hellere passe på. Så kan der opstå selvcensur”, siger han.

I dag er der formelt armslængde mellem ministerium og bestyrelse / uni’, forklarer Bjarklev: ”Som det er nu, så er der ikke nogen minister eller andre i det politiske system eller i styrelserne, der har en direkte indflydelse på, om man har et job på universiteterne eller ej”. (SE POLITIKEN d.d.)