STATSSTYRING: Byge af spørgsmål til Ulla

WEEKENDAVISENs forside bekræfter i dag de stærke forlydender om, at uni-minister Ulla Tørnæs og hendes dept.chef Agnete Gersing sigter efter at indføre et centralt indstillingsudvalg med fem personer (med dept.chefen selv i spidsen). Udvalget skal indstille to personer til posten som bestyrelsesformand, som ministeren skal vælge mellem. Og bestyrelsesformanden skal så lave en ønskeliste over de øvrige eksternt udpegede (flertallet i bestyrelsen), som så skal godkendes af ministeren.

Denne topstyringsmodel vil i praksis afmontere den relative autonomi, som bestyrelserne har i dag. Den vil gøre bestyrelsesformanden til en slags “styrelseschef” under ministeriet, ikke underlagt direkte instruktionsbeføjelser som embedsmand men med en underforstået loyalitetsforpligtelse opad. Modellen vil indføre en direkte styringskæde fra ministeren gennem departementschefen til bestyrelsesformanden til rektor til institutledere, der så sender sender instrukser til de menige i systemet.

Men udpegningsmodellen mødes af stærk kritik af nogle af de nuværende bestyrelsesformænd, og i Folketinget har det udløst en byge af spørgsmål til ministeren. Først kom der 4 fra Jacob Mark (SF) om konsulentfirmaet Nextpuzzles rapport, som beskyldes for slet ikke at være “uafhængig”, men at være en bestillingsrapport hvor ministeriet leverede konklusioner og anbefalinger (SE SPM 257-58).

Og senest har Mette Reissmann (S) stillet 15 spørgsmål, hvor hun efterlyser begrundelser for at indføre mere politisk styring og ministerudpegninger. Hun spørger efter konkret dokumentation for, at en tættere politisk styring (fx via ministerudpegning) vil bevirke en langsigtet forbedring af universiteternes forskningsvirksomhed og resultater? (SE SPM. 11)

Hun spørger også til, hvorfor et udpegningsorgan, ministeren og ministerium har bedre forudsætninger for at ”vurdere kompetencebehovet hos universitetsbestyrelserne” end under den nuværende ordning, hvor processen styres af bestyrelsernes egne udpegnings-organer og -mekanismer ved ny-udpegninger og ved valg af formand. (SE SPM. 10)

Kompetence-spørgsmålet refererer indirekte til den nuværende Uni-lovens krav om, at ”bestyrelsen sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder”. (Uni-lovens § 12.stk.2.)

Endelig spørger Reissmann, hvordan politisk udpegede bestyrelser skulle være rustet til at løse problemet med den nuværende detailstyring fra politisk og ministeriel side? Problemet nævnes nemlig i bestillingsrapporten fra Nextpuzzle: ”mængden af styringsredskaber allerede er så stor, at det nærmer sig detailstyring” – uden at Nextpuzzle dog fortæller, hvordan ministerudpegning skal kunne løse det problem… (SE SPM. 13)