Statsrevisorerne kritiserer Miljøministeriet for videns-tab

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkurrenceudsættelsen ikke har vurderet, hvilken virkning flytningen ville have på det veterinære forskningsmiljø”.

Sådan lyder de politiske statsrevisorers kommentar til dagens rapport fra Rigsrevisionen om Miljøministeriets udlicitering – ”konkurrenceudsættelse” – af veterinærforskningen i 2017. Konsortiet KU/Seruminstituttet vandt udbuddet og DTU tabte – hvorefter DTU klagede over Miljøministeriets forvaltning af sagen. (SE STATSREVISOR-BERETNING)

Rigsrevisionen kritiserer (SE BERETNING), at Fødevarestyrelsen forsømte at lave en konsekvensvurdering, især for taberne på DTU, der må lukke et institut med 288 medarbejdere (2017-2020). Ifølge retningslinjerne burde Miljøministeriet have lavet en konsekvensvurdering for forskningsmiljøerne, for disse er ”skrøbelige og nedbrydes hurtigt, hvis opgaver flyttes. Det tager samtidig ofte lang tid at genopbygge disse miljøer”.

Miljøministeriets håndtering har overordnet ”ikke har været helt tilfredsstillende”  Rigsrevisionen kritiserer især, at Miljøministeriet og Uddannelsesministeriet forsømte at fremlægge klare økonomiske rammer for udbuddet. Det handler især om det principielle spørgsmål om overhead eller medfinansiering i myndighedsbetjeningen. Er det forskningsstedet eller ministeriet, som skal betale de ”indirekte omkostninger” eller ”krydsfinansiering”, fx i forbindelse med stalde og laboratorieudgifter? Uenighed om det spørgsmål lå også bag ministeriets udlicitering i 2017. DTU hævdede, at opgaven var underfinansieret, og at DTU  medfinansierede i ti år. Men det ville Miljøministeriet ikke høre på – og ministeriet udbød veterinærområdet i åben konkurrence.

Det er bemærkelsesværdigt, at Rigsrevisionens beretning kun indirekte refererer til DTUs klage over ulige behandling i udbudsprocessen: Staldkrav til store dyr var uklare, og DTU dumpede ministeriets forvaltning af udbuddet. (SE FORSKERforum OM DTUS KLAGE). Men den del af DTUs klage afvises tilsyneladende af Rigsrevisionen, der vender skytset mod DTU, som angiveligt “ikke sikrede sig klare aftaler om de økonomiske rammer for opgaveløsningen…”

Rigsrevisionens beretning besvarer ikke DTUs klage over favorisering af KU/Seruminstituttet. Mistankerne om Miljøministeriets skjulte motiv til udbud/flytning var at redde Seruminstituttets dårlige økonomi oplyses heller ikke. (SE INGENIØRENS OMTALE d.d.)

Rigsrevisionen laver heller ikke samlet regnestykke på, hvad overflytningen kommer til at koste. Men rapporten afslører, at udbuddet er et morads af uklare (ekstra-) omkostninger. Miljøministeriet har givet en ekstrabevilling på 22,6 mio. til Seruminstituttet. For DTU vil det koste 26 mio. at nedlukke sine veterinære faciliteter og 63 mio. er angiveligt spildt på projektering af staldfaciliteter (til erstatning af Lindholm), som DTU måtte aflyse.

Det fremgår også af rapporten, at Miljøministeriet har sagt god for, at KU/Seruminstituttet får nogle af deres prøver testet på laboratorier i Tyskland og Spanien (i en overgangsperiode?). Samtidig har Seruminstituttet accepteret en risikofyldt forpligtelsen, nemlig at når den nuværende kontrakt 2020-2025 udløber, så overtager man restfinansieringen (84 pct. af de nye faciliteters omkostninger).

Kritikken får ingen konkrete konsekvenser for veterinærområdet. FORSKERforum har spurgt DTU, om rapporten giver DTU medhold i klagen – og om DTU føler sig uretmæssigt behandlet?

”Miljøministeriet kritiseres for ikke at fremlægge klare økonomiske rammer for udbuddet. Og det overrasker os da, at ministeriet giver en ekstrabevilling på 22,6 mio. til KU/Seruminstittet, for det stod der jo ikke noget om i konkurrence-materialet. Det vidner jo om, at DTU har haft ret, når vi fortalte, at DTU var underfinansieret på opgaven i ti år! Og hvad angår de uklare staldkrav, så tyder noget på, at Miljøministeriet ønskede et paradigmeskift med en ny leverandør, der ikke kan udføre smitteforsøg på danske produktionsdyr samme niveau som DTU tidlgere gjorde…”, svarer DTU-prorektor Rasmus Larsen.

”Nu er leverandørskiftet jo ved at blive realiseret før 2020. Det kan ikke gøres om, så man må se på læringen af udbuddet. Og her er det indlysende, at transaktionsomkostninger og videns-tabet langt overstiger de samfundsmæssige fordele. Det var altså forkert, når Miljøministeriet lavede et økonomisk uklart udbud, og når man ensidigt koncentrerede sig om, hvad ministeriet får for sine 90 mio. – uden at inddrage de påløbne omkostninger af den ene og den anden art”.

Rigsrevisionen kritiserer ikke ministeriet for unødigt hastværk, selv om balladen om veterinærkontrakten i efteråret betød, at Miljøministeriet udsatte konkurrence-udsættelse af al myndighedsbetjening i et år, indtil området er nærmere analyseret.