Statistik: Bachelorer ender i arbejdsløshed

Der er ikke noget arbejdsmarked for akademiske bachelorer, viser en analyse fra Akademikernes A-kasse AKA. Mens 75 procent af de nyudklækkede bachelorer i statskundskab gik arbejdsløse mere end et halvt år, så var der kun 9,3 pct. af kandidaterne, som gjorde det samme (målt på perioden fra efteråret 2014 – foråret 2015) .

 ”Risikoen for at ende i arbejdsløshed og ligefrem langtidsledighed er langt større, hvis de studerende stopper ved bachelorgraden. Arbejdsgiverne er ikke så interesserede i akademiske bachelorer, så der er ikke marked for dem, når de forlader universitet”, konstaterer AKAs vicedirektør Kim Them Serup. ”Det er både dyrt for den enkelte og for samfundet”, forklarer han. Ekstraregningen i arbejdsløshedsunderstøttelse til bachelorerne løber op i pæne trecifrede millionbeløb. Og hertil kommer udgifter til aktivering, møder på jobcentre og så videre (til POLITIKEN se her).

Statistikken modsiger forskellige tunge meningsdannere, som prøver at udbrede den fortælling, at der er et akademisk bachelor-arbejdsmarke. Rigmandstænketanken Axcel-futures såkaldte ekspertpanel foreslog fx en omlægning af SU’en til rentefrie lån på kandidattrinnet med den underliggende hensigt at motivere nogle studerende til at stå af på bachelortrinnet.

Statistikken modsiger også det såkaldte Kvalitetsudvalg (Jørgen Søndergaard-udvalget 2014), som foregav, at der i dag er et bachelorarbejdsmarked og som foreslog en reform, hvor bachelortrinnet bliver afstigningstrin for de fleste studerende på uni’.

Og statistikken modsiger i høj grad den erhvervsvenlige tænketank DEA, som i 2013 præsenterede en ’dokumenteret’ analyse, der angiveligt viste, at arbejdsmarkedet havde opsuget personer med bachelor-eksamen fra år 2000. Analysen var imidlertid manipulerende, for data fortalte ikke, om bachelorerne havde fået akademisk arbejde eller om de var blevet postbude el.lign., afslørede FORSKERforum (NR. 274, maj 2014). DEA-direktør Stina Vrang Elias ville Ikke interviewes om den manipulerende ’dokumentation’.

Men nu indrømmer hun overfor POLITIKEN, at markedet for akademiske bachelorer er beskedent. Alligevel sad hun – som har mange synspunkter på styringen af uni-sektoren – med i rigmandstænketanken, hvor DEA altså også stod bag forslaget om at erstatte SU med lån. Nu har hun glemt DEAs fortælling om, at der er et ’dokumenteret’ arbejdsmarked for bachelorer. Nu taler hun i stedet om samfundsøkonomiske hensyn: ”SU sluger en meget stor del af det offentlige uddannelsesbudget, og vi har brug for en debat om den prioritering”.