Spørgeskema til uni-lærere: Hvordan underviser du?

”Hvor tilfreds eller utilfreds er du med vilkårene for at undervise, alt taget i betragtning”. Sådan lyder spørgsmål nr. 48 ud af 50, som mange uni-lærere fik tilsendt 28. august pr. email fra analysefirmaet EPINION – på vegne af Bedre Universitetsuddannelser-udvalget.

Spørgsmål 48 er faktisk det eneste, som spørger til lærernes rammer for undervisningen (tid, ressourcer, regler m.m). ”Og spørgsmål til rammerne er jo helt centrale, så der ikke spørges ideelt og svares ideelt. Og spørgsmålet om ’vilkårene’ er derfor yderst relevant, men så generelt og upræcist, at svaret næppe kan bruges til noget fornuftigt …”, vurderer uddannelsesekspert Palle Rasmussen, AAU.

 ”Spørgeskemaet er såmænd ikke så dårligt, når der søges data på, hvordan undervisningen faktisk foregår, hvilke aktiviteter der indgår og hvad uddannelser og undervisere lægger vægt på i praksis”, siger han. Men svarene risikerer at give et forvredet billede af hverdagens vilkår for lærerne:

 ”Det er altså en svaghed, at der ikke spørges til vilkårene for, hvilke aktiviteter man laver med de studerende eller gerne villa lave. Der spørges på den måde ideelt til, hvordan vi arbejder ikke direkte fag-relateret med de studerende? Eller til vægten på praktikforløb? Eller hvor meget ’feedback’, de studerende får? Det er givetvis noget, mange undervisere synes er vigtige aktiviteter, men det er der ikke timer / ressourcer til i praksis”, forklarer uddannelseseksperten.

 Bedre Uni-Uddannelser udvalget har bl.a. til opgave at se på, hvordan de studerende ”kan opnå højere studieaktivitet og læringsudbytte”.  Nogle vurderer, at det er “Kvalitetsudvalget.2” –  dept.chef Agnete Gersings forsøg på at genoplive nogle af det såkaldte Kvalitetsudvalgets forliste dagsordener og forslag (SE OM UDVALGET).

Udvalgets arbejde kan også bidrage til at indkredse, hvad der er ”kvalitet i uddannelse”, fordi dette angiveligt skal indgå i en ny bevillingsmodel, som ministeriets embedsmænd har svært ved at finde kvalitetsmål på, hvorfor kvalitet gøres lig med relevans.

 ”Bedre Uni-Uddannelser udvalgets kommissorium er en brokkasse, hvor temaer fra især Kvalitetsudvalget –  men også Produktivitetskommissionen –  indgår sammen med spørgsmål om pædagogisk og faglig kvalitet i den konkrete undervisning. Spørgeskemaet spørger ikke til ’pædagogisk kvalitet’, men til ’faglig kvalitet’ (herunder ny teknologi)”, siger Rasmussen.

Skeptikere har også hæftet sig ved, at udvalget skal fokusere på ”at styrke ledelsesansvaret”, og de spørger om det er på bekostning af studienævnenes ansvar:

”Det havde været oplagt, at spørgeskemaet havde spurgt lærerne om deres vurdering af organisation og ledelse af uddannelserne. Forholdet mellem rektors ledelsesstreng og studienævnene indgår jo som et tema i kommissoriet, og det er noget underviserne har direkte erfaringer med. Men den slags input er udvalget åbenbart ikke interesseret i …”