Søren Pind måler danske unges dannelses-niveau

2. UDGAVE. Den 28. juni 2015 tiltrådte Esben Lunde Larsen som uddannelsesminister. Han brandede sig selv som den første ph.d. på posten, samt med en programerklæring om at blive ”dannelsesministeren” (WEEKENDAVISEN). Det blev dog ved den værdipolitiske markering, for i praksis tog han ingen initiativer til at højne dannelsesindholdet i studierne, før han i en regeringskabale blev miljøminister – efter FORSKERforum havde snuppet ham i CV-fusk (SE AFSLØRING) og efter turbulent undersøgelse af, om der var plagiat i hans ph.d.-afhandling.

Den 28. november 2016 blev han afløst af Søren Pind, som gentog den værdipolitiske markering med programerklæringer om mere dannelse og filosofikum. Da titlen “dannelsesministeren” var taget, kaldte han sig ”fremtidsministeren”. Siden er han blevet frittet om, hvad dannelses-erklæringen kan komme til at betyde for uddannelserne i praksis – ’hvad skal gå fra i studieplaner for at give plads til dannelsesfag’? – men ministeren har ikke taget konkrete politiske eller strukturelle initiativer på området.

Men måske får ministeren et håndtag at gribe i. Til november får Pind nemlig et pejlemærke på, hvor dannede eller udannede de danske studerendes er. Her offentliggøres resultaterne af en international sammenligning i en spørgeskema-undersøgelse blandt skoleelever og lærere i udskoling i 38 lande. Svarene måler angiveligt ”hvordan de er klædt på til at indgå som aktive borger i civilsamfundet”. Der er spurgt ind til holdninger til civilsamfundet, deltagelse i civilsamfundet, deres borgeridentitet og interesse i politiske og sociale emner m.m.

Oplysningen fremgår af regeringens uddannelsespolitiske redegørelse, s. 275. Her giver Pind ingen dannelsespolitiske markeringer, men der er et kort, tonløst afsnit om, hvad dannelse er i uddannelsessystemet, og hvordan den måles – læs her:

”MÅLING AF DANNELSE

Uddannelse er også en del af en dannelsesproces for de studerende. En proces, der allerede er påbegyndt for den kommende studerende i hjemmet, gennem fritidsinteresser, i dagsinstitution, folkeskole og pa ungdomsuddannelsen. En videregående uddannelse bygger videre pa dannelsesprocessen, og dannelse er en vigtig forudsætning for at kunne indgå som borger i samfundet og for at kunne skabe værdi på arbejdsmarkedet.

Der er ikke en fast definition af dannelsesbegrebet. En forståelse i relation til uddannelse tager udgangspunkt i begrebet ’Bildung’ udviklet af Wilhelm von Humboldt. Bildung handler om kultivering af selvet gennem opvækst, socialisering og uddannelse (Borgnakke 2008). Uddannelse er blandt andre et middel til selvindsigt, viden og udvikling af personlige kompetencer. Derfor er Bildung blevet forbundet med en livslang læringsproces, hvor personlige og sociale fardigheder vokser og udvider sig kontinuerligt (Bruford 1975; Bohlin 2008).

Dannelse er derfor ikke noget, der star i modsætning til beskæftigelse, men kan i nogle tilfælde vare en forudsætning for. Dannelse er på den made heller ikke begrænset til et bestemt område, men kan både handle om at opnå selvindsigt, viden og udvikling inden for etik, filosofi, moral, astetik, kunst, kultur, samfund, naturvidenskab og mange andre områder.

I dag måler Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke de studerendes eller de nyuddannedes dannelse …”  (SE s.275 i Uddannelsespolitisk Redegørelse 2017).

  • GOD SOMMER TIL FORSKERforums læsere