Socialdemokratisk slingrekurs skaber ny usikkerhed om taxameterløft

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær vil ikke love, at taxameterløftet kommer med på finansloven. Foto: Steen Brogaard

Universiteterne står til at miste 280 millioner kroner ved årsskiftet, hvor taxameterløftet til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser udløber.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk

Socialdemokratiet lovede ellers under valgkampen at ville videreføre den økonomiske håndsrækning til de trængte uddannelser, men nye udtalelser skaber nu usikkerhed om, hvorvidt S-regeringen vil afsætte penge til formålet på næste års finanslov.
”Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt taxameterløftet bliver videreført eller ej. Det kan vi først løfte sløret for, når vi sidst i september fremlægger vores finanslovsforslag”, siger Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær til Magisterbladet.
Taxameterløftet blev indført i 2010, efter at en rapport konkluderede, at uddannelserne på det lave taxameter, primært indenfor humaniora samfundsvidenskab og jura, var underfinansierede. De blev derfor tildelt 5.000 kr. ekstra per bestående studenterårsværk, for at sikre ressourcer til flere undervisnings- og vejledningstimer.
Flere kilder, herunder Henrik Halkier, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, har advaret om, at det vil få fatale konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og forskningen og sandsynligvis føre til nye afskedigelser, hvis de berørte universiteter mister de mange millioner.
Ifølge Jesper Langergaard, direktør for interesseorganisationen Danske Universiteter, skaber situationen uro på universiteterne, fordi de bliver forhindret i at kunne planlægge deres økonomi for 2020 ordentligt.
Johnny Laursen, dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, der står til at miste 75 millioner kroner om året, siger:
”De humanistiske uddannelser har allerede været igennem en lang proces, hvor vi har håndteret både dimensioneringen og omprioriteringsbidraget. Der er et meget stort indtægtstab på den konto, og udsigten til at vores økonomi kan blive endnu mere udsultet, er stærkt foruroligende”.

Løfter under valgkamp
Op til valget var flere Socialdemokrater ellers klare i mælet. Flere gange sagde de, ligesom andre partier, at taxameterløftet vil blive videreført.
“Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på,” sagde Mattias Tesfaye (S) til Altinget.
Da Magisterbladet interviewede nu forhenværende uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, kaldte hun det blandt andet en skandale, at VLAK-regeringen ikke havde indkaldt til forhandlinger om en forlængelse.
”Taxameterløftet skal selvfølgelig være der. Jeg synes simpelt hen, at det er uanstændigt, at regeringen ikke har taget fat på, at vi skulle have det taxameterløft før, at valget blev udskrevet”, sagde hun.
Det tolkede Danske Universiteter som et klart løfte, siger Jesper Langergaard.

Hul i statskassen
Tonen havde fået en anden lyd, da finansminister Nicolai Wammen den 27. august på et pressemøde præsenterede resultatet af regeringens kasseeftersyn, altså gennemgangen af statens finanser, som det er kutyme, at en ny regering gennemfører, når den kommer til magten.
Det viste, at der er et hul i statskassen på 3,5 milliarder kroner i 2020 som følge af ubetalte regninger efterladt af den tidligere regering. Blandt posterne nævnes specifikt taxameterløftet.
Et internt regeringsnotat fra Finansministeriet, som Altinget angiveligt er i besiddelse, skulle dog vise, at taxameterløftet måske bliver inkluderet i regeringens udspil til finanslov, der ventes at komme sidst i september inden Folketingets åbning 1. oktober.
Der skulle være afsat 1,8 mia. kr. i forhandlingsreserve, heraf 0,3 mia. til at lukke et “hul” i budgetterne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Med andre ord er pengene afsat, så man har mulighed for at komme med indrømmelser til regeringens støttepartier, når der skal forhandles.
Ifølge Altinget er notatet, der er dateret 5. september, en ”foreløbig prioriteringsskitse”, der ikke er godkendt af regeringen endnu, men som er blevet skrevet af embedsmændene i Finansministeriet efter et møde i regeringens koordinationsudvalg.
Kasper Sand Kjær siger til Magisterbladet, at han ikke vil kommentere på ”et eller andet lækket embedsmandspapir”.
Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for Radikale, siger til Altinget, at det desværre ser ud til, at Socialdemokratiet vil gøre taxameterløftet til en brik i det politiske spil om finansloven. Hun kalder det uforståeligt og ødelæggende, hvis partiet ikke lever op til det, man sagde før valget.
Dansk Magisterforenings (DM) formand Camilla Gregersen, har kæmpet for at få taxametret videreført i 2020 og få det gjort permanent, så universiteterne ikke skal være usikre på, om pengene kommer hvert år.
”Derfor har jeg også i alle relevante sammenhænge rejst problemet over for politikerne, og jeg har mødt forståelse, som jeg nu forventer omsættes til handling, så løftet kommer på finansloven,” udtaler Camilla Gregersen.