Skal encyklopædien videreføres af uni’erne

Gyldendal vil ikke længere opdatere online-encyklopædien, men hvem skal så? I Norge overtog uni’erne opgaven, men den model afviser Rektorkollegiets formand

15 millioner kroner om året. Så meget – eller lidt – koster det at drive et åbent, digitalt nationalleksikon, skrevet og redigeret af videnskabelige eksperter. I Norge er det universiteterne, der har påtaget sig opgaven med at udgive Store Norske Leksikon (SNL) med penge fra universiteternes egen drift og tilskud fra Stortinget. Og det er en løsning, som danskerne bør kigge på, nu hvor Gyldendal har besluttet at nedlægge Den Store Danske Encyklopædi, siger Norge-leksikonets chefredaktør Erik Bolstad.

”Den danske encyklopædi er vores søsterværk. Indholdet i de to leksika ligner meget hinanden, og for nogle år siden stod vi i Norge i fuldstændig samme situation, som den danske encyklopædi står i nu. Men den model, vi har fundet, fungerer godt, og omkostningerne er forholdsvis små for dem, der er med til at finansiere,” fortæller han.

Store Norske Leksikon blev frem til 2010 udgivet af Kunnskapsforlaget, men på grund af dårlig økonomi besluttede de – som Gyldendal har gjort i Danmark – at lukke online-værket. I første omgang blev SNL reddet af to fonde, der finansierede udgivelsen frem til 2015, hvor universiteterne valgte at overtage driften sammen med seks andre videnskabsinstitutioner i foreningen SNL. Universiteternes motiv var bedre at kunne leve op til deres formidlingsforpligtelser.

Skribenter honoreres

”Universiteterne er gode til at forske og undervise. Men de havde i flere år fået kritik for ikke at formidle nok og godt nok. Og med SNL fik universiteterne en meget velegnet kanal for forskningsformidling. Eksempelvis var jeg i forrige uge oppe på Norges teknisk-naturvidenskapelige universitet i Trondheim, og de artikler, de har bidraget med, er blevet læst 3,3 millioner gange i år,” siger Erik Bolstad.

Han nævner som sammenligning, at den trykte udgave af SNL på over 40 år nåede at sælge 270.000 eksemplarer. I dag har snl.no flere læsere på én dag end salget af alle de trykte leksika tilsammen og to millioner unikke besøg på en måned.

Organisationen omkring SNL består af et sekretariat på ni fastansatte personer, der hver især har redaktøransvar for et antal fagområder. Den faglige redigering og en stor del af skribent-arbejdet varetages dog af 700 fagfolk, der har fået uddelegeret faglige ansvarsområder. En stor del af disse er universitetsforskere. Der er tale et såkaldt ”betalt tillidshverv”, hvor ny tekst aflønnes med 44 øre pr. tegn. Ifølge Erik Bolstad ligger en typisk årlig honorarindkomst på 10.000 kroner. Men nogle frasiger sig honoraret, fordi de laver arbejdet i arbejdstiden.

Honorar-betalingen sluger cirka en tredjedel af budgettet på 15 millioner. Den anden tredjedel går til aflønning af sekretariatet, og resten bruges på husleje, udvikling af publiceringssystemet og diverse udgifter.

Norske rektorer medfinansierer

Det er sekretariatet, der egenhændigt står for at udpege fagansvarlige. Det er frivilligt, om man vil påtage sig opgaven, men fra universitetsledelsernes side er der klar støtte til, at man deltager.

”Vi oplever stor opbakning. Rektor på universitet i Oslo skriver regelmæssigt om os på sin blog. Det samme gælder rektorerne i Bergen og Trondheim. Og vi får hjælp fra kommunikationsafdelingerne til at finde de rigtige folk,” fortæller Bolstad.

Når en fagansvarlig har takket ja til opgaven, skal de igennem en sproglig skoling for at lære den populære formidlingsform i SNL.

”Vores format ligner ikke akademisk tekst. De får eksempelvis ikke lov til at angive kilder løbende i teksten. For vi ved fra undersøgelser, at det giver læserne indtryk af, at forfatteren ikke helt har styr på sit eget stofområde. Mange skal også have sproglig hjælp til at skrive tilstrækkeligt enkelt og præcist. Og det sætter grænser for, hvor mange vi løbende kan rekruttere.”

I år har SNL-redaktionen tilknyttet 100 nye forskere som fagansvarlige.

Begrundelse: Mere troværdig end Wikipedia

Som i Danmark er Wikipedia den direkte konkurrent til SNL som populært online-leksikon. Erik Bolstad er personligt ret begejstret for princippet bag Wikipedia. Men han mener, SNL har et kvalitetsmæssigt forspring, fordi der foregår en kvalitetssikring gennem en fagekspert, som desuden er angivet ved fuldt navn, hvilket gør det muligt at øve kildekritik.

”Når det er kontroversielle emner, er det en stor fordel, at der er én person, der har skrevet artiklen, i stedet for en kollektiv proces. Når du som i Wikipedia har krav om, at hver enkelt element skal kildebelægges, så går det ud over analysen, der kan blive relativt svag,” siger Bolstad.

Han kan også konstatere, at SNL og Wikipedia bruges til forskellige ting. Hvor de mest læste artikler på norsk Wikipedia er om popidolerne Marcus og Martinus og om tv-serien ’Skam’, så er SNL’s mest læste artikler om hinduisme, demokrati og velfærdsstat – emner, hvor der er brug for en sikker og troværdig ”hånd” i definitionerne.

Politikere respekterer uafhængighed

Driften af SNL finansieres som nævnt af foreningen SNL, hvor udgifterne fordeles efter institutionernes – medlemmernes – størrelse. Der er imidlertid også politisk bevilgede penge inde over, nemlig et fast tilskud fra det norske storting på fem millioner kroner. Det har dog ikke givet problemer i forhold til politisk indblanding eller pres på indholdet.

”Jeg opleverne, at politikerne godt kan skelne mellem at diskutere indholdet og respektere vores uafhængighed. Et eksempel er, at vores fagekspert i højrepopulisme har defineret Fremskridtspartiet, som sidder i regeringen, som et populistisk parti. Det er kontroversielt, og det er blevet diskuteret. Men ingen har ment, eller i hvert fald sagt højt, at det skal have konsekvens for vores bevilling.”

Personligt er Erik Bolstad meget optaget af situationen omkring den varslede lukning af Den Store Danske Encyklopædi. Han håber på en redningsplan – gerne efter norsk model.

”Jeg kan bare sige, at vi har været gennem præcist det, Den Store Danske går igennem. Og nu står vi med en færdig model og et system for publicering og for kvalitetskontrol. Så hvis nogen ønsker at tage over og drive den danske videre, så vil vi gerne bidrage med vores viden og erfaring.”

Danske universiteter: Nej, ingen penge

I modsætning til i Norge er de danske uni’er ikke klar til at medfinansiere, siger Rektorkollegiets formand og DTU-rektor Anders Bjarklev.

”Jeg har meget sympati for Den Danske Encyklopædi, som både jeg selv og mange kolleger har bidraget til. Ideen om at lade universiteterne drive det videre, kunne jeg også godt se som en mulighed. Men jeg synes ikke, det vil være en god ide, at vi påtager os endnu en udgift i en situation, hvor der skæres på både forskningsbudgetter og dækningen af uddannelse,” siger Bjarklev.

Universiteterne bruger i forvejen mange penge på formidling og kommunikation – ville 15 millioner, som det koster i Norge, fylde meget i den sammenhæng?

”15 millioner er en hel del penge. Og skulle vi så til gengæld undlade at skrive i tidsskrifter og andre steder? Det ville ikke være et klogt valg.”

Mange taler om behovet for et nationalt leksikon. Er det ikke oplagt, universiteterne påtager sig sådan en opgave?

”Hvis Danmark har brug for sådan noget, ville det være naturligt, at politikerne beslutter at afsætte de 15 millioner kroner.”

Kunne der findes fondsmidler til den slags?

”Det må man spørge fondene om. Men jeg kunne udmærket forestille mig, det ville være noget, fondene kunne finde sympati for.”

lah