Sektorforskning: Ny konflikt om standard-kontrakten

Efter månedlange forhandlinger om tavshedsklausuler og retningslinjer for offentliggørelse fik Miljøministeriet lige før årsskiftet filet standardkontrakter for ‘sektorforskningens’ myndighedsbetjening på plads, som uni-ledelser og eksperter kunne godkende.

Efterfølgende viser det sig imidlertid, at der er et uafklaret hængeparti skjult mellem linjerne. Det fremgik diskret af Miljøministeriets følgeskrivelse til den endelige standardkontrakt (til tilkøbsydelser). Her står der, at ministeriet i starten af 2017 vil ”afklare rækkevidden af Miljøministeriets brugsret i forhold til modeller og software m.v.”

FORSKERforum erfarer, at den kryptiske passus dækker over en potentiel konflikt om myndighedens (Miljøministeriets) ejendomsret til data og især om, hvor langt den giver adgang til universitets bagvedliggende ”vidensbank”. Af standardkontrakten fremgår ret vidtgående, at Miljøministeriet / Styrelsen vil have ”uigenkaldelig brugsret til Underliggende Materiale, der er inkorporeret i Leverancen, fx i form af data, koder, beskrivelser og dokumentation, i det omfang det er nødvendigt for at kunne udnytte den ovenfor beskrevne brugsret til Leverencen” (par. 11.5). Og en del af den ubegrænsede brugsret handler om, at myndigheden kan udlevere dette til tredjepart (par. 11.4).

For universitetet er det imidlertid et problem, at Miljøministeriet vil have åbnet op for adgang til uni’s bagvedliggende ”vidensbank” som en del af leverancer. Uni’ risikerer nemlig hermed at afgive noget af sit ’kapital-apparat’. Og den frigivne ’vidensbank’ kan ministeriet så udnytte til at udlicitere (konkurrenceudsætte) ved at overgive vidensbanken til en anden aktør – hvorved uni’ mister opgaver og millionindtægter.

 ”Det kritiske er såmænd ikke formuleringerne om ’brugsretten’, derimod et muligt krav om udlevering af uni’s bagvedliggende viden og koder til software og modeller, så myndigheden kan overtage og ændre vores modeller, samt ikke mindst udlevere det til tredjepart. Hermed vil vi afgive fundamentet for den viden, som universitetet og forskerne har rettigheder til, og som de har tilvejebragt gennem årelangt arbejde”, forklarer prodekan Kurt Nielsen fra AU-Science.

 ”Overordnet set er jeg meget tilfreds med standardkontrakten for tilkøbsydelser. Men som det nu er formuleret i standardkontrakten vil AU i fremtiden nøje vurdere og forhandle hvert enkelt konkret kontrakt-udkast. Og principielt må vi groft sagt trække stregen ved at skrive under på kontrakter, hvor vi udleverer de data og det software, som hører til den konkrete udredning. Hvis myndigheden også kræver ejendomsret til vores bagvedliggende ’ videnbank’, må vi takke nej til projektet”.  

FORSKERforum erfarer, at der bag de kryptiske formuleringer om de ekstra tilkøbs-kontrakter også ligger en parallel – men mere indgribende – konflikt om formuleringerne i de overordnede rammeaftaler mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet. Det er kontrakter til 383 mio. kr. (Finansloven 2017). Denne rammeaftaler for de næste fire år (2017-20) forhandles tilfældigvis netop nu.

Kontorchef Lars Møller Christensen fra Miljøministeriet siger: ”Jeg har ingen kommentarer til spørgsmålet om immaterielle rettigheder, mens der er igangværende principdrøftelser. Men jeg kan bekræfte, at der foregår pt. drøftelser om brugsretten til software m.m. i relation til AUs rammeaftale. Rammeaftalerne med DTU og KU er indgået”.