SDU giver påtale for fotos af nøgne mænd, men hvor er billederne?

Erik Albæk har fået to kunstfotos i gave af en litauisk topatlet, men SDU afviser, at det er de to fotos, som han har fået en påtale for at have på sin computer. Privat foto

SDU fastholder, at professor Erik Albæk har krænket en it-medarbejder ved at have nøgenfotos af mænd på sin computer, men Erik Albæk kan ikke få at vide, hvilke fotos det drejer sig om, og hvilke kriterier ledelsen har vurderet dem efter. Tillidsrepræsentant siger, at sagen gør andre ansatte utrygge.

Af Claus Baggersgaard – cbl@dm.dk 

Professor Erik Albæk har været indkaldt til tjenstlig samtale og har fået en påtale for at have krænket en it-medarbejder ved at have billeder af nøgne mænd med ingen eller meget lidt kønsbehåring på sin arbejdscomputer.

Hovedpersonen kan ikke få oplyst, hvilke billeder det drejer sig om, og ud fra hvilke kriterier ledelsen har vurderet dem. Ifølge it-medarbejderen – en studentermedhjælp – var billederne på størrelse med en tommelfingernegl (tumbnail) vist som ikoner i en filmappe over seneste filer.

HR-chefen konkluderede efter at have fået adgang til Erik Albæks computer, at “det foreviste billedmateriale ikke udgør et strafbart indhold”, men alligevel gav institutlederen Erik Albæk en påtale den 11. september sidste år.

“Tilbage står imidlertid, at en medarbejder i SFEO (it-afdelingen, red.) har følt sig krænket over at være blevet eksponeret for billeder af nøgne mænd under arbejdet med din pc. Dét er uacceptabelt, og det må ikke gentage sig – uanset om du har eller ikke har haft intention om at eksponere medarbejderne for denne type billedmateriale”, skriver institutlederen, der gør opmærksom på, at påtalen vil blive journaliseret, og at “en lignende adfærd i fremtiden kan medføre, at der tages disciplinære skridt”.

Erik Albæk klagede efterfølgende over afgørelsen, men først den 24. januar i år svarer SDU-rektor Henrik Dam.

Rektor afviser at trække påtalen tilbage og skriver blandt andet, at det skal betragtes som en irettesættelse, som dermed ikke er omfattet af forvaltningslovens krav om bl.a. partshøring og begrundelse, og som ikke har negative følgevirkninger for ansættelsesforholdet.

“Påtalen har karakter af en tilkendegivelse af, at der er handlet uhensigtsmæssigt, og en tilrettevisning af den fremtidige adfærd … men det er ikke nødvendigvis en forudsætning, at der er sket et brud på konkret formulerede regler, hvilket heller ikke ses at være tilfældet i denne sag”, skriver Henrik Dam.

Tre måneder i uvished

Erik Albæk kalder påtalen og SDUledelsens behandling af sagen absurd.

“Den siger, at hvis en person subjektivt oplever at være krænket, så er vedkommende krænket. Det betyder, at ethvert nøgenbillede kan give anledning til en påtale, hvis blot nogen opfatter det som krænkende”, siger han og fortsætter:

“Jeg kan ikke få at vide, hvad det er for billeder, og ledelsen siger, at den har benyttet objektive kriterier til at vurdere billederne, men jeg kan ikke få at vide hvilke, og hvordan de er blevet anvendt. Hvordan kan jeg så bevise min uskyld? Der er åbenbart omvendt bevisbyrde på SDU”.

Han fortæller, at han intet hørte fra ledelsen i tre måneder, hvor han havde mistanken om besiddelse af børnepornografisk materiale hængende over sit hoved.

Ekspert: Højst usædvanligt grundlag for påtale

Natalie Videbæk Munkholm, lektor ved AU med speciale i arbejds- og ansættelsesret, vurderer, at det er højst usædvanligt at give en påtale for, at en it-medarbejder føler sig krænket over at se indhold på en medarbejders computer. Hun siger, at det må være arbejdsgiverens ansvar at forberede it-medarbejdere på, at de i forbindelse med deres helt særlige typer af arbejdsopgaver kan få adgang til både fortrolige filer og private oplysninger, og hvordan de skal håndtere dette professionelt.

“At sanktionere en kollega for, at en anden kollega føler sig krænket, uden at der er et krænkende miljø eller specifikke handlinger, der kan opfattes som krænkende, er meget usædvanligt. Her er der tale om fotos, der ligger på en arbejdscomputer, og som Erik Albæk ikke har haft til hensigt at vise frem. Det er hændeligt, at it-medarbejderen ser nogle fotos i forbindelse med sit sædvanlige arbejde som it-medarbejder. Ud fra det oplyste er det svært at se, hvad det er, man vil sanktionere Erik Albæk for i denne sammenhæng”, siger hun.

Natalie Videbæk Munkholm tilføjer, at en offentlig arbejdsgiver kan give en ansat en tilrettevisning, men:

“Det betyder ikke, at ledelsen bare kan give påtaler for hvad som helst. En påtale eller tilrettevisning er ikke uden konsekvenser. Det registreres på medarbejderens sag, og hvis der i fremtiden kommer klagesager, vil tidligere påtaler virke forstærkende på vurderingen”.

Hun siger, at private fotos på arbejdscomputeren, selv fotos af meget privat karakter, ikke i sig selv er forbudt, så hvis SDU ikke ønsker nøgenfotos på arbejdscomputere, så må man give besked om det, så medarbejderne kan forholde sig til det på forhånd. Retningslinjerne skal gælde generelt, være kommunikeret tydeligt og være overholdt konsekvent, men her skriver rektor til Erik Albæk, at der ikke er sket et brud på konkret formulerede regler.

“Der er offentligretlige principper, der siger, at selvom en tilrettevisning ikke er en afgørelse, gælder de almindelige principper om saglighed i forvaltningsudøvelsen. Der skal være saglig grund for tilrettevisningen, og det er svært at se, at det er tilfældet her”, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Hvad er det for billeder?

Ifølge Erik Albæk kan det kun være to kunstfotografier af en ven – en 28-årig litauisk topatlet, som i øvrigt er heteroseksuel – som it-medarbejderen har set. Han har feriebilleder med nøgenbadning, men de ligger i en mappe mærket “privat”, som han ikke har åbnet, fortæller han.

Først da Weekendavisen omtaler sagen og trykker de to billeder, finder Erik Albæk ud af, at det åbenbart ikke er dem, miseren handler om.

SDU udsender nemlig en pressemeddelelse med overskriften “Ingen sanktion for billeder af nøgne mænd på SDU”, hvor det afvises, at det er de to billeder.

“Vi ser fra tid til anden indhold af privat karakter i forbindelse med det supportarbejde, vi udfører. Normalt påvirker de ting, jeg ser, mig ikke, og der skal meget til, før jeg føler, det går over grænsen”, udtaler it-medarbejderen.

Erik Albæk mener, at SDU dermed insinuerer, at han lyver og har stærkt pornografisk materiale liggende på sin computer. “Det er ekstremt groft spin og manipulation, som man normalt kun ser i amerikanske valgkampe. Men det tillader rektor ske på et dansk universitet, hvis fornemste kendetegn burde være, at der ikke manipuleres med fakta”, siger han.

Er der homofobi på SDU?

Han mener, at sagen handler om, at han er homoseksuel, da han har været udsat for mindst tre tilfælde af homofobi på SDU.

Erik Albæk henviser til, at dekanen sagde til ham under den tjenstlige samtale, at der gik rygter om hans upassende adfærd, og opfordrede ham til at undgå adfærd, der kunne forstærke rygterne eller give anledning til klager.

Af rektors svar på Erik Albæks klage fremgår det, at dekanen har forklaret, at han blot viderebragte informationen om rygterne “som en faktuel oplysning sammen med et venligt råd”. Dekanen ville dog ikke fortælle, hvad rygterne går ud på, da de ikke har kunnet verificeres.

Karsten Boye Rasmussen, Djøfs tillidsrepræsentant ved SDU Samfundsvidenskab, opfatter sagen som et eksempel på ubevidst bias over for homoseksuelle.

Han mener, at ledelsen burde have lukket sagen med en undskyldning til Erik Albæk, så snart det var konstateret, at billederne var lovlige.

Ifølge Karsten Boye Rasmussen skaber sagen bekymring blandt de ansatte. “En sådan påtale vil kunne gives til mange andre ansatte, som har billeder af kæreste, børn i strandkanten, Peter Øvigs hippier, pigen fra Vietnam eller Den Lille Havfrue. Hvad med private breve, mails etc. Kan de også rumme oplysninger, som ansatte kan få påtale for? Det er åbenbart ikke tilstrækkeligt, at billederne er lovlige, så SDU må have nogle grænser, som ingen ansatte kender. Dermed er vi retsløse”, siger han.

Djøf har skrevet til rektor med en henstilling om at trække påtalen tilbage. Djøf vil også have svar på, hvilket grundlag påtalen er givet på, have udleveret en kopi af billederne, der ligger til grund for påtalen, og have klare retningslinjer, som de ansatte kan forholde sig til. Ifølge

Karsten Boye Rasmussen har SDU svaret Djøf, at sagsmaterialet mod Erik Albæk ikke indeholder billeder af nøgne personer.

Bolette Marie Kjær Jørgensen, presseansvarlig på SDU, skriver, at ledelsen ikke vil udtale sig om sagen på grund af tavshedspligt.