Sander: ‘En kreds af forskere’ bag 30 anonyme spm.

Jeg fik ikke de 30 spørgsmål fra Penkowa, lyder eks-minister Helge Sanders svar på mistanker om, at han var Penkowas postbud for dennes insinuerende spørgsmål om forskningsråds uddelingspraksis: ”Spørgsmålene blev formuleret af en kreds af forskere, og jeg videregav disse til forkontoret, der sædvanen tro sørgede for, at opgaven blev sat i proces – akkurat som det skete næsten dagligt i mine otte år som videnskabsminister” (se UNIVERSITETSavisen).

Sander påstår, at han ikke handlede i strid med forvaltningsloven, for spørgsmålene var slet ikke anonyme, men bare ministerspørgsmål til opklaring i forkontoret. Og med forklaringen om ”en kreds af forskere” mistænkeliggør han forskersamfundet bredt. Nogle mistanken umiddelbart kunne rette sig mod, er sociologi-professor Heine Andersen og statistikeren Inge Henningsen. De var ude med en kritisk rapport om ’forskningens baroner’. Var Heine Andersen / Henningsen kilden til de 30 anonyme spørgsmål?

”Nej, absolut ikke”, benægter sociologiprofessoren. ”Vores analyse var faktisk ikke en kritik af rådssystemet, selv om nogle udlagde den sådan. Vi påviste en stærk Matthæus-effekt som formentlig er en uundgåelig effekt af et hårdt konkurrencesystem. Det er ligesom i tennis: Nogle spillere er lidt bedre end de andre, og de vinder alle præmiepengene!”

Sociologiprofessoren – der var medlem af det samfundsvidenskabelige råd – kalder de 30 anonyme spørgsmål for stærkt perfide og insinuerende: ”Der er ingen dokumentation bag, og det er helt forståeligt, at det sundhedsvidenskabelige råd nægtede at svare. Omvendt undrer jeg mig over, at Forskningsstyrelsens ledelse tillod Sanders politisering af sagsbehandlingen”. Hans undren henviser til, at Videnskabsministeriet og Forskningsstyrelsen i strid med forvaltningsloven tillod Sander at plante de 30 spørgsmål og bagefter at tage sagsbehandling ud af ministeriet til 14 siders kommentar hos den anonyme part.

Sociologiprofessoren: ”Jeg kan jo ikke bevise, at Sanders forklaring om ’en kreds af forskere’ er løgn, men den lyder usandsynlig og utroværdig. Sander omtaler jo slet ikke de 14 siders anonyme kommentarer, som indkom blot få dage efter, at han havde taget Forskningsstyrelsens sagsbehandling ud af huset. Kommentaren må jo så også være kommet fra ’en kreds af forskere’, og det kan en kreds af forskere altså ikke blive enige om på et par dage. Alt peger således på, at den anonyme kilde var Penkowa …”