RUC straffes i ny bevillings-model

Regeringen lancerede i sidste uge forslag til nyt råt bevillingssystem, hvor der indbygges nogle belønnings- og straf-elementer. Der kan skæres i bevillingerne, hvis institutionerne ikke præsterer lavere gennemførelsestider for de studerende. Og fagområder, hvor kandidaterne er længere tid om at komme i job eller er langtidsarbejdsløse, straffes med lavere bevillinger. Især de blødere uddannelser – humaniora med brogede jobudsigter – vil blive ramt. På kendte parametre ser det ud som om især RUC straffes i modellen.

”Modellen giver RUC nogle udfordringer, jo. Jeg vil ikke sige, at den gør uni’er til ’erhvervsskoler’. Men logikken i modellen er, at den begunstiger fagområder, som er ’professionsrettede’ mod bestemte arbejdsmarkeder og færdigheder, fx læger, ingeniører, jurister og visse naturvidenskabelige uddannelser – og modsat for de uddannelser og institutioner som har blødere fagligheder, og hvor kandidaternes arbejdsmarked ikke er så fast defineret”, siger rektor Hanne Leth Andersen fra RUC.

”Hvis politikerne både vil lovgive på sektoren og incitaments-styre, så må vi i sektoren jo rette ind efter det. Og logikken i modellen er økonomistisk og rettet mod ’employability’, hurtig gennemførelse og hurtig i job. Og modellen er en dobling af samme logik ovenpå dimensionering og fremdriftsreform, som altså bare giver mere bureaukrati og usikkerhed. Man kunne jo godt efterlyse nogle andre værdier, selv om økonomerne vil få svært ved at lave taxameter for det”, siger RUC-rektoren.

”Med andre værdier mener jeg overordnet, at vi jo ikke bare uddanner til arbejdslivet (employability). Vi uddanner også demokratiske borgere, som har indsigt og færdigheder til at orientere sig. Det er vel også, hvad minister Søren Pind mener med ’dannelse’…”, spørger hun. ”Værdier handler også om, at uni’er har bredt fagberedskab på alle fagområder, såvel de professionsrettede som de alment uddannende. Der er altså brug for begge dele, og modellen giver ubalancer”.

Modellen har tre elementer: 20 pct. grundtilskud (bevillingssikkerhed i 4 år). 70 pct. aktivitetstilskud som gennemførelses-performance og baseret på tre taxameter-niveauer, hvor de fleste af RUCs uddannelser er på den lave takst (som McKinsey har kaldt underfinansiering).

De sidste 10 pct. er kvalitets- og resultattilskud. Den er opdelt (5 pct.) på beskæftigelse (jobbonus) og den anden del (5 pct.) om færdiggørelse. Kravene er sat så højt, at de fleste uni’erne aldrig vil få disse penge udløst – og her går regeringens prognoser på, at regeringen kan hente 200 mio. kr.

På RUC har man ikke lavet nærmere konsekvensberegninger, for der indgår mange faktorer bagudrettet. Men om de to nye komponenter siger RUC-rektoren: ”Færdiggørelses-faktoren skræmmer os ikke. RUC så ikke godt ud på færdiggørelsestider for nogle år siden, men siden 2011 er der sket en 30 pct’s forbedring, og prognoser siger, at RUC bare vil mangle 2 måneder i målåret 2020, så små forbedringer hvert år kan betyde, at RUC overholder kravene i fremdriftsreformen og ikke skal betale bøder”.

Noget anderledes ser det ud hvad angår de 5 pct. jobbonus: ”På beskæftigelsesgraden målt 1 år efter færdiggørelse har RUC en udfordring: De studerende er typisk længere om at komme i arbejde, men statistikkerne viser, at de faktisk finder arbejde; nogle af dem bare ikke så hurtigt. Det hænger dels sammen med, at vi ikke har de mere professionsrettede uddannelser, så mange studerende med de ’blødere fagligheder’ selv skal finde deres jobfunktion. Det handler bl.a. om at vi skal blive bedre til at give dem bevidsthed om, hvad de kan og er gode til. Til forskel fra de professionsrettede har de brede kompetencer på det analytiske og på projektarbejde i organisationer”.

Danske universiteter – paraplyen for bestyrelsesformænd og rektorer – har ikke lavet en konsekvensanalyse. Og formanden har udtalt sig afventende, dog med forbehold over for beskæftigelsesfaktoren. (SE REKTORUDTALELSE).