Rekordhøst og iltsvind i havet

Miljø-data fra AUs sektorforskning om Landbrugspakkens konsekvenser kommer igen i fokus

Danske bønder er kendt for at klage over høsten, uanset om den er faktisk er god eller dårlig. Men i år klager de ikke. Alt tyder nemlig på rekordhøst. Og sektordirektør Troels Toft fra rådgivningscentret SEGES – under landbrugslobbyen i Landbrug og Fødevarer – giver landbrugets adgang til at bruge mere gødning end før en del af æren for årets gode høst. De nye kvælstofgrænser, der blev indført med Landbrugspakken, slår for alvor fuldt igennem i år (Ritzaus 3.sept).

Men samtidig viser rapportering fra AU-DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – at der har været markant øget iltsvind i de indre danske farvande: ”Arealet af kraftigt iltsvind forøgedes fra godt 400 kvadratkilometer til godt 900 km2 i august, dvs. at andelen af kraftigt iltsvind fordobledes fra at udgøre 22 pct. i juli til 43 pct. i august” (Rapport sept. 2017).

Man ved imidlertid ikke, om 2017 var værre end året forud, for opgørelsesmetoder er ændrede mellem årene.

Esben Lunde i dilemma

Enhedslistens miljøordfører Maria Gjerding vil imidlertid have miljøminister Esben Lunde til at udlægge, om der er sammenhæng mellem Landbrugspakkens merudledning og så det forøgede iltsvind:

Hun har spurgt, om ministeren er enig med SEGES-direktøren i, at rekordhøsten 2017 skyldes Fødevare- og Landbrugspakkens adgang til at bruge mere gødning end før? (Miljøudvalget spm. )

Og så beder hun om ministerens kommentar til, om merudledningen af gødning har sammenhæng med det øgede iltsvind?

Ministeren står i et dilemma, for han vil selvfølgelig gerne tage æren for Landbrugspakken og rekordhøsten, men samtidig konfronteres han også i stigende grad med miljødata, som peger på, at Landbrugspakkens miljøforudsætninger ikke holder.

Derfor vil han sandsynligvis træde vande på spørgsmålet om sammenhængen mellem rekordhøst og iltsvind med henvisning til, at det kan man ikke sige noget om, for det afhænger af forholdene de enkelte år, dels om regn har forøget udvaskning af kvælstof i havet og dels om der har været kraftigt blæsevejr, som bedrer iltforholdene i havet.

NOVANA-rapport: AU-rapportering igen i fokus

Men ministeren konfronteres i 29. september med en et større problem med miljødata, som modsiger hans politik og retorik. Her offentliggør AU-DCE nemlig årets NOVANA-rapport (Vandmiljø og Natur 2016). Den vil afsløre, hvor meget kvælstof-udledningen i havet blev forøget det første år med Landbrugspakken. Og det vil være en overraskelse, hvis data ikke viser en øget forurening, som følge af Landbrugspakken. Eksperter peger på sandsynlighed for, at der er sket en relativt stor stigning.

Og så er det forudsigeligt, at ministeren stilles spørgsmålet om, hvordan den øgede udledning harmonerer med Landbrugspakkens forudsætninger og med EU’s miljønormer?

Sidste år tørrede han sit svar af på AU-forskerne bag NOVANA-rapporten. Han citerede dem for, at intet i statistikken tydede på, at der var sket øget udvaskning (se FORSKERforum 304-maj 2017).

 


Miljøforskning i konfliktzone

Miljø-forskere er i ekstra klemme mellem faglighed og politik

Nogle forskningsområder er mere kontroversielle end andre, fx økonomiske spørgsmål eller indvandring. Her kan forskere komme ud i dilemmaer om, hvordan de skal vinkle deres forskning, fordi den forudsigeligt vil støde mod magtfulde interesser eller politiske ideologier. Men den største kampplads mellem forskningsdata og –fakta foregår utvivlsom i disse år på miljøområdet, fordi det er et stort samfundspolitisk spørgsmål.

Overordnet er der striden om den globale opvarmning: Er den menneskeskabt og kan mennesket dermed også gøre noget imod den? I det spørgsmål er 97 pct. af miljøforskerne enige, men alligevel har miljøskeptikerne offentlige stemmer.

På det nationale plan har nogle af de senere års politiske konflikter handlet om miljøet, med ministre som Eva Kjer Hansen og Esben Lunde i fokus: Landbrugspakken, Gyllegate, hav-fiskedamme, ophævning af byggefredningszoner, Amager Fælled-fredning…

I nogle af disse sager kommer forskere under krydspres mellem faglighed og politisk-økonomiske interesser. Og AUs ’sektorforskere’ med myndighedsudredning er det bedste eksempel på forskere i ufrivillig klemme.

Hvor meget politik, der i deres fagområde, viser sig måske bedst ved, at miljøminister Esben Lunde har varslet udlicitering af miljø-data, så AU-DCE risikerer at miste opgaven…