Registrér din sygdom!

Danske uni-lærere er statens mindst syge medarbejdere. Mens de har 3,8 sygefraværsdage pr år, så har jurister / økonomer i staten 6,3 dage. Men forskellen skyldes ikke, at forskerne har et jernhelbred, derimod at de ikke registrerer, når de er syge – og det er et problem, fortæller det nummer af FORSKERforum, som udkom i går.

Syge-statistikken for uni-lærerne er næppe retvisende: ”Jeg tror, en del af forklaringen – desværre – ligger i den fleksibilitet, man har som forsker. Selv om du en dag er helt ødelagt af influenza, så må du bare skrive videre på artiklen næste dag. De fleste vip’er er jo så vant til, at der ryger aftener, weekender og så videre. Når man det ikke i dag, så gør man det på et andet tidspunkt”, forklarer KU-antropologiprofessor Hanne Overgaard Mogensen. Hun er medlem af sit fakultets arbejdsmiljøudvalg.

Hun fortolker den manglende sygemelding som en af selvledelsens bagsider. Sygdom er noget, man selv håndterer: ”Der er en sammenhæng mellem fleksibilitet, grænseløst arbejde og den manglende selvrapportering af stress. Man påtager sig ansvaret, uanset om man har været syg eller ej. Ingen udfører ens opgaver for en, ingen skriver artiklen, så det hober sig bare op uanset hvad.”

At forskere ikke belemrer kolleger og ledere med deres sygdom, kan være meget sympatisk, men ikke smart, siger CBS-post.doc. Pernille Steen Pedersen. Hun forsker i psykisk arbejdsmiljø og mener, at det er et problem, at det reelle sygefravær ikke registreres:

”Hvis statistikken viser, at der tilsyneladende er meget få sygemeldinger på grund af stress, så er der jo ikke noget stress-problem. Men jeg kan ikke genkende, at forskere ikke er stressede – derimod at der er en meget alvorlig stress-problematik”, siger hun. ”Det er vigtigt at registerere. Og klat-sygefravær på en enkelt dag er også sygefravær, hvis lederne skal kunne følge med i omfanget af sygemeldinger, og om arbejdspladsen eksempelvis er problemer omkring stress…”