Regeringen har syltet ’sprogstrategi’

Antallet af sproguddannelser er samlet set faldet fra 97 i 2005 til 56 i 2016. CBS har lukket alle sprogfag undtaget engelsk og kinesisk. Det er et erkendt problem, at der sker en uheldig nedprioritering af sprogfagene, især andre sprogfag end engelsk. Derfor nedsatte uni-minister Esben Lunde nogle udvalg, som skulle komme med forslag til genopretning. Og Uni-ministeriet holdt i november 2016 en stor konference om sagen (SE KONFERENCE).

Men siden er der ikke sket noget. Lanceringen er gentagne gange blevet udskudt fra februar til april, og nu lyder den seneste melding fra minister Søren Pind, at den kommer engang i ”efteråret 2017”.

Derfor har regeringen nok ikke noget nyt i pakken, når 2018-finanslovsforslaget offentliggøres på tirsdag. Det havde ellers været anledningen til at give sprogfagene fx tysk og fransk et særligt løft. Tysk og fransk lever på det lave hum/samf-taxameter, og i takt med fagenes nedprioritering har der også været svigtende søgning. Og det er en ond spiral, får uni’erne udbyder underfinansierede fag.

Et enkelt forkølet løft kom dog i november 2016, hvor regeringen sparede 120 mio. på at afskaffe dobbeltuddannelser, hvoraf 15 mio. angiveligt skulle afsættes til sprog ”sprogområdet”.Disse penge blev varslet afsat som en del af særpuljer på 30 mio. (2017) og derefter 15 mio. årligt fremover til “styrkelse af sprogområdet, men de er ikke særligt rettet mod uni’erne, men mod hele systemet fra folkeskoler og til uni’erne.  (SE PRESSEMEDDELELSE nov.2016).

Men bagved ligger, at regeringen har syltet sagen. RUC-rektor Hanne Leth Andersen har stået i spidsen for en af to arbejdsgrupper om en national sprogstrategi, som i december 2016 afleverede en række anbefalinger til regeringen, men siden er der ikke sket noget i Søren PInds ministerium.

Sprogstrategien skal angiveligt ”genskabe interessen for fremmedsprog og øge sprogkompetencerne gennem hele uddannelsessystemet – fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser”.

Hanne Leth fortæller, at udvalget har påpeget, at man må se på sammenhængen i hele systemet, ikke bare på uni’. Og konkret må der fx investeres i flere timer i gymnasiet og senere. ”Andet fremmedssprog” er en anden variabel, der kan skrues på. Som eksempel på sammenhæng nævner hun, at der på læreruddanelsen kun afsættes 30 ects-point – svarende til et semester – til tysklæreruddannelsen. Og det har betydning for kvaliteten af den tyskundervisning, de lærere skal stå for.

Men det handler også om prioritering på uni’, herunder bevillinger, mener hun: ”Alle hum-fag får generelt for lav takst. Men kan man få lidt større optag, og lidt lavere frafald, kan man også nå langt.” (SE i øvrigt UGEBREVET d.d.)