Rapport: Ind med filosofikum – men hvad skal ud?

Alle uni-studerende skal på deres bacheloruddannelse igennem et bredt studieelement, som giver dem en række almene og brede akademiske kompetencer ved siden af deres faglighed, lyder målsætningen i dagens inspirationsgruppe-rapport om nyt filosofikum (SE RAPPORT).

Men hvilke studieelementer skal udgå, hvis faget ”filosofikum / Akademia”skal indføres med krav svarende til 15 ETCT-point og efterfølgende eksamen? Det konkrede spørgsmål er ubesvaret. Studieplanlæggere vil derfor sige, at rapporten opererer i en ideel verden, for i den virkelige verden er studiers tidsrammer stærkt udfordret i forvejen…

Heller ikke den nye uni-minister Tommy Ahlers forholder sig til prioriteringen. Han – der generelt tager positivt imod rapporten – taler ikke om, at et nye obligatorisk studieelement kan stresse de studerende, tværtimod om at det måske kan være et middel mod stress blandt studerende … (SE Kristeligt Dagblad d.d.).

Rapporten er gået helt uden om spørgsmålet om, hvordan fag-prioritering skal foregå i praksis. Man nøjes med en indirekte formulering om, at der skal laves udviklingsarbejde ”på tværs af fakulteter og institutter på de enkelte universiteter”, med den vigtige tilføjelse ”samt på studienævns-niveau” – som er det forum, hvor den faglige prioritering skal foregå.

FORSKERforum har forgæves søgt at få en kommentar til manglende omtale af prioriteringen fra inspirationsudvalgets formand, AU-prorektor Berit Eika.

Rapporten kan generelt læses som en indirekte kritik af den funktionelle opgavebeskrivelse i Uni-Loven, idet udvalget anbefaler en forpligtende formulering i loven, så universitets- og dannelses-idealer for de studerende tydeliggøres, især ”den tætte forbindelse mellem forskning og uddannelse, om forskningsfriheden, om det videnskabelige selvstyre, om forpligtelsen over for offentlighed og kultur samt antydningen af de videnskabelige kardinaldyder (testbarhed, offentlighed, nytænkning/ny viden, forklaringskraft / forståelsesdybde, konsistens, objektivitet, redelighed)” (s.38).

Rapporten kan også læses som en indirekte kritik af mange fags manglende fagkritiske elementer, og at der er for få uni-lærere, som kan undervise dannet i ”filosofikum / Akademia”. Rapportens forslag til praktisk implementering nævner eksplicit nødvendigheden af opkvalificering, fx at en ”kernegruppe” af forskere og undervisere skal udvikle ”undervisningsmateriale og eksemplariske undervisningsforløb, herunder undervisningsformer”og en form for lærebog. Og så skal der i særlig grad være ”et udviklingsarbejde omkring kompetence-udvikling hos de undervise, der vil skulle undervise og eksaminere i nyt filosofikum”, ikke mindst pga. ”studieelementets interdisciplinære orientering” (s.36).

Udvalget foreslår, at det nye fag skal svare til 15 ETCT-point (et halvt semester, men heri medregnes det nuværende ”fagets videnskabsteori”, som nogle steder er selvstændige studieelementer gældende for op til 10 ETCT-point. Andre steder er det indarbejdet i andre fagelementer, fortæller en kortlægning (se EVA-rapport).