Professorer: Tenure-garantier i laser efter Thybo

Kritik: Fyringen af Hans Thybo afslører, at KU ikke har ’tenure’ – beskyttelse af fastansatte – som i de almindelige definitioner. Så lad være med at bruge begrebet

Der har sjældent hvilet så mange internationale forskerøjne på KU som i de seneste måneder. Desværre ikke for det positive. Sagen om fyringen af geologi-professor Hans Thybo har medført utallige fordømmelser og sågår leder-omtale i tidsskriftet Nature med henvisning til, at den akademiske frihed på KU er i fare.

Flere end 1500 forskere fra Danmark og udlandet har underskrevet et protestbrev til KU-rektor Ralf Hemmingsen. Underskriverne forlanger, at KU-ledelsen trækker fyringen tilbage.

Men sagen er gået i hårdknude. DM har forsøgt sig som mægler, men uden held. KU-ledelsen vil ikke genansætte, og Thybo vil tilsyneladende ikke indgå forlig.

Professor: Diskrepans i forståelse af ’tenure’

Bag de mange massive protester – som minder om protesterne vedrørende musikprofessor Maria Koldau – gemmer der sig tilsyneladende en bestemt forståelse af en professors ansættelses-sikkerhed, nemlig den amerikanske / engelske ‘tenure’. Og fyringens tynde begrundelse harmer, og ses som knægtelse af hans rettigheder og en alvorlig trussel, som bringer den akademiske frihed i fare, mener kritikerne.

Samtidig bruger KU-ledelsen begrebet ”tenure” til at fortælle om sine ansættelsesbetingelser. Men det er falsk markedsføring og KU bør undlade at bruge tenure-begrebet, når man forsøger at tiltrække internationale forskere til København.

Det synspunkt blev fremført af flere professorer i Akademisk Råd på KU Science ved at møde før jul, hvor Thybo-sagen blev diskuteret.

Professor Fritz Henglein, Datalogisk Insitut er ikke i tvivl om, at der er en diskrepans mellem international forståelse af tenure, og de reelle ansættelsesregler, som danske forskere fungerer under.

”Begrebet tenure har en klar betydning, særligt for udenlandske forskere og danske forskere, der arbejdet i udlandet. Tenure er en usædvanlig stærk beskyttelse af ansættelsesforholdene. Stærkere end en almindelig ansættelse. Det skal sikre forskeren forskningsfrihed og uafhængighed – også økonomisk. Og det betyder, at selv hvis universitetet mangler penge, kan det ikke fyre en forsker med tenure uden ‘just cause’. Det vil kræve at en stor afdeling lukkes for at vise omverdenen, at der ikke er tale om ledelsens favorisering eller afstraffelse af bestemte individer,” konstaterer Fritz Henglein.

Ansatte: KU-tenure en illusion

Af den grund er udenlandske forskere blevet overraskede, først da KU sidste år havde en større fyringsrunde som konsekvens af økonomien, og nu på grund af den verserende fyringssag omkring Hans Thybo.

”Jeg diskuterede det for nyligt med kolleger på en konference i Paris. Folk er enige i, at KU tilbyder spændende stillinger, men det er ikke tenure, vi har. De troede ikke, det kunne lade sig gøre, dels med de øknoomisk betingede fyringer og dernæst det, der ligner en almindelig strid mellem en professor og hans leder.”

Af den grund mener Henglein at KU bør droppe tenure-begrebet. Simpelthen for at undgå misforståelser. Og ved mødet i Akademisk Råd blev Science-dekan John Renner Hansen bedt om at gå videre med den overvejelse. KU har formelt udbudt adjunkturer med tenure-track siden 2013.

”Når vi ikke reelt tilbyder tenure, synes jeg, vi skal fjerne ordet. Det giver ganske vist flere ansøgere, men jeg tror, det kan give bagslag. Det er vigtigt, at vi giver et fair og korrekt indtryk.”

Tenure: Besværlige forskere har beskyttelse

I den aktuelle Thybo-sag, kritiseres KU for at fyre på et tyndt grundlag – også set i forhold til almindelig dansk arbejdsret. Der har dog været flere indikationer på længerevarende samarbejdsproblemer mellem Hans Thybo og institutledelsen. Men netop i forhold til dette, rækker tenure-beskyttelsen en tak længere.

”Tenure betyder ikke, at du som forsker kan gøre hvad som helst. En fyring kan begrundes med ’just cause’. Og det er egentlig også tilfældet i danske arbejdsregler. Der er bare også en stærk ledelsesinstans, hvilket betyder, at du kan blive beordret til at gøre bestemte ting. I Thybo-sagen håber vi alle, at der ligger alvorligere ting bagved. Men umiddelbart fremstår det som en sag, hvor en forsker er besværlig, og så vil man af med ham. Og det er præcis det, tenure er en beskyttelse imod,” siger Henglein.

Peter Harder: Hvad må professorer ikke?

Hengleins meninger om falsk tenure deles af engelskprofessor Peter Harder, der også er suppleant i KU’s bestyrelse.

”I et tenure-system skal man tage af kassen eller begå voldtægt for at blive fyret. Så når KU skriver, at man lægger vægt på tenure, og folk udefra læser om Thybo-sagen, tænker de, at det er det rene fup,” siger han.

Harder pointerer, at han ikke ser sig selv som ”tenure-fundamentalist”, og at det også skal være muligt at fyre folk, der er helt umulige og derfor ødelægger det videnskabelige miljø.

”Givet at professorer ikke skal kunne skabe sig tosset som i gamle dage, så er det helt afsindigt vigtigt, at man pointerer, hvad professorer ikke må. Og det har KU ikke gjort. De har bare sagt, at de har mistet tilliden på grund af en gmail. Havde de skrevet i afskedigelsesbrevet: vi har tidligere sagt, du ikke må gøre dette og hint, og du gør det alligevel, så havde sagen været en helt anden.”

Peter Harder mener, at beskyttelsen i ansættelsen og ledelses-relationerne bør være anderledes i en grundforskningsinstitution end de er i det almindelige erhvervsliv.

”Grundforskning har det særlige ved sig, at man ikke kan vide, hvad forskeren skal nå frem til. Det er anderledes end i en organisation, hvor det er ledelsen, der ved, hvor man skal hen, og hvor det mange steder er klart, at man ikke kan være i organisationen, hvis man ikke er enige med ledelsen. Så tenure har en betydning for hvilke typer af magt, den formellem ledelse udøver over for de ansatte. Det har hidtil været almindelig opfattelse, at det ikke er alle ordrer, professorer skal følge. Der er ting, de skal og må, men man er ikke marionetdukker,” siger Peter Harder.

Han tilføjer, at den beskyttede stilling i hans øjne bær være et grundprincip for alle fastansatte forskere, og ikke kun for meriterede professorer.

Dekan: Misforstået tenure-begreb

Dekan John Renner Hansen, KU-Science, hører kritikken, men han synes mest, det er en diskussion om ord.

”Det er klart, at begrebet tenure er misvisende, hvis nogen opfatter det sådan, at man så er ansat for evigt. For sådan et system har vi lovgivningsmæssigt ikke. Man kan så også sige, at det er misvisende at tale om ’fastansatte’, for alle kan jo blive afskediget. Men ingen er hidtil kommet med et bedre ord, vi kan bruge. Så vi har besluttet, at vi bruger ordet tenure om fastansættelse, og det bliver vi ved med, indtil vi efter en grundig diskussion beslutter noget andet.”

Kan man forestille sig, at udenlandske forskere kan føle sig ført bag lyset, når KU bruger tenure-begrebet i jobopslag?

”Der er ikke nogen, der har henvendt sig om det. Vi har ansat adskillige forskere fra udlandet efter fyringerne i 2016, og vi kan ikke se, at vi får færre ansøgninger. Så der har i hvert fald ikke været nogen reaktion. Så indtil nogen viser mig, at det har en negativ effekt, mener jeg personligt ikke, det er et problem. Vi er meget omhyggelige med at forklare systemet til udenlandske ansøgere ved interview til faste vip-stillinger”.

Kritikere mener, at tenure med en beskyttelse, der går ud over almindelig danske ansættelsesregler, er nødvendig for den akademiske frihed og frihed i forskningen. Er der en diskrepans mellem ansættelsesreglerne og akademisk frihed?

”Det kan jeg ikke se. Forskere skal have frihed til at gå deres egne veje i forskningen, men der er ikke noget i systemet, der forhindrer det. Det handler ikke om ansættelseslovgivning,” siger John Renner.

Han oplyser, at han har taget tenure-diskussionen i Akademisk Råd videre til ledelsesgruppen, men at der ikke er planlagt, at der skal ske yderligere.

lah