Prøvesag: Deltids-daglejere

Må uni’erne genansætte igen og igen i nogenlunde samme job, lyder spørgsmålet, der kan lande i retten i Roskilde

”Det årelange misbrug af os som d-vip’ere i forskellige stillingskategorier var efterhånden så groft, at jeg og andre i samme situation syntes, at nu måtte det være nok med RUC’s jongleren med vores stillingstyper for at slippe uden om lovens krav. Derfor fik vi fremprovokeret, at fagforeningerne gik ind i sagen, og det bliver så til en stævning af RUC,” fortæller Tom T. Kristensen, som sammen med fire andre eks-RUC’ere bliver part i en principiel sag, der skal afprøve lovligheden i universiteternes brug og misbrug af tidsbegrænset ansatte (”d-vip’ere”).

Det er DM og Djøf som har sat paraplyorganisationen Akademikerne til at føre sagen. Man er ved at spidse et sagsanlæg til en stævning af RUC ved retten i Roskilde.

Loven dikterer, at man højst må ansættes og så forlænges to gange i (sammenlignelig) stilling på samme ansættelsessted. Tidsbegrænsede ansatte i flere forlængede ansættelser skal som udgangspunkt have ret til samme ansættelsesvilkår som de fastansatte på uni’.

Men de fire involveret i prøvesagen tilhører en kategori af ansatte, som år efter år er en billig og fleksibel buffer for universiteterne. De har ikke haft anden hovedstilling, men har haft d-vip-jobs som hovedindtægt, og selvom der har været konsistens i ansættelserne, har RUC ikke villet give dem en mere fast kontrakt.

Samme stillingsindhold og ansættelsesmønster

Sagen er udløst af, at fagforeningerne i årevis ikke har kunnet presse RUC – og andre – til konsistent overholdelse af loven om tidsbegrænset ansættelse, så retssystemet nu skal til at fortolke loven. Især følgende spørgsmål står i centrum:

Har de fire RUC-deltidsansatte været ansat i så mange år, med nogenlunde samme stillingsindhold og ansættelsesmønster, at RUC burde have givet dem kontrakter som fastansatte på deltid (fx som “eksterne lektorer”)?

Sagen er meget principiel for den gruppe deltidslærere, der lever af denne type arbejde, men som oplever sig som daglejere for uni-ledelserne. Og sagen handler her også om fortolkning af EU-retten: Hvornår er det fornyede deltidsansættelser år efter år med samme stillingsindhold? Hvornår sker der diskrimination af deltidsansatte i forhold til de fastansatte?

Modparten vil formentlig henholde sig til, at de fire ikke har udført det samme arbejde i de løbende årskontrakter.

Dokumentation: Samme job, forskellige titler

Men Tom Kristensen og de andre kan fremlægge dokumentation på deres ansættelseshistorier og jobindhold over mange år.

Hans personlige cv fortæller, at han har haft 803-1180 timer årligt som underviser. Og han har tilmed også varetaget veldefinerede administrative opgaver som ”huskoordinator” og kursusansvarlig. Men det er sket under skiftende ansættelsestitler: Indtil 2009 var han formelt ansat i eksterne lektorater. Men da løbende forlængelser heraf var i strid med deltidsdirektivet, blev han tvunget over i stillingstypen ”videnskabelig ass.” i 2009. Og da han så havde haft tre forløb/år i den stillingskategori i 2012, blev han overflyttet til en ny stillingskategori, ”undervisningsassistent”, med lavere løn. Det skete trods protester og krav om ansættelsesbrev som fx ”ekstern lektor”, en fastansættelse som deltidsdirektivets og stillingsstrukturens intentioner lægger op til.

Principielt: Ret til pension

Sagens papirer fortæller, at RUC og fagforeningerne har været i clinch om sagen i et halvt års tid, bag lukkede døre.

Fagforeningernes tilgang er, at RUC – som principsag – helt grundlæggende skal dømmes for ikke at tage deltidsreglerne alvorligt. De ansatte skal stilles lige. Universiteterne må ikke år efter år bruge daglejersystemer, men skal tilbyde bedre overenskomstvilkår, herunder pension til de timelærere, som de bruger år efter år (og for at det skal materialisere sig konkret, lægges der op til, at de fire skal have pensionsefterbetaling på 60.000-77.000 kr. Det er de penge, som de fire mistede ved ansættelse i stillingskategorien ”undervisningsassistent”, der ikke udløser pension).

Og så skal det også koste RUC, hvis de dømmes for de årelange misbrugsforlængelser (det skal koste en kompensation på 100.000 til hver af de fire).