Postfaktuel fakta-krig

Lektor Alex Dubgaard fik nok af udokumenterede påstande i debat om gødning og landbrugsproduktion og gik i infight med de hårde lobby-hunde i BL (Bæredygtig Landbrug)

Sandhed, fakta og saglig konsekvensberegning erstattes af robuste narrativer, opportune politiske dagsordener og urealiserbare løfter.

Sådan beskriver fire forskere fra KU’s Center for Informations- og Boblestudier ”det postfaktuelle demokrati”, som de på det seneste har set en række eksempler på i form af udokumenterede faktuelle påstande fremsat af præsidentkandidaten Donald Trump og Brexit-kampagnelederen Nigel Farage.

”Udover de politiske aktører har pressen og nyhedsmedierne en væsentlig del af ansvaret for, om det er fakta eller populistiske fortællinger, der cirkulerer i det offenlige rum,” skriver de fire filosoffer i deres kronik, bragt denne sommer i Politiken.

Men spørgsmålet om, hvem der bør tage ansvar, når forkerte fakta cirkulerer, er måske mere komplekst end som så. For hvis nogle taler mod bedre vidende, hvilket ansvar har så ’de bedre vidende’?

Lektor studsede over påstande

Lektor Alex Dubgaard ved KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi valgte denne sommer at forlade sine vante akademiske fora og kaste sig ud i en offentlig brydekamp om fakta med den magtfulde landbrugs-lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL). Emnet var mængden af protein i dansk korn. Bæredygtigt Landbrug har nemlig været meget utilfredse med de grænser, der tidligere var for, hvor meget man måtte gøde. Konsekvensen af kvælstof-begrænsningen har blandt andet været, at protein-indholdet i dansk korn er gået ned, og det har ifølge BL haft en lang række negative konsekvenser.

Blandt andet skrev Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, i en kronik, at danske afgrøder ”langsomt, men sikkert år efter år fik en ringere kvalitet, indtil de blev ekskluderet på verdensmarkedet, ikke længere kunne bruges til brødkorn, og landmanden måtte importere mere og mere soja for at få protein til sine husdyr”.

Alex Dubgaard studsede over de voldsomme produktions- og handelsmæssige konsekvenser, kvælstofbegrænsningerne ifølge BL skulle have haft.

”Der bliver diskuteret en masse om, hvilke målinger af protein der er rigtige. Men så tænker jeg, at det vil være interessant at lave en top-down-tilgang. Ingen har kigget på, hvor meget soja-importen er steget. Så det kigger jeg på og ser til min overraskelse, at soja-importen ikke er steget,” fortæller Alex Dubgaard.

Provokeret til at reagere

Dubgaard gik videre med at undersøge andre af de overordnede økonomiske konsekvenser, som BL mener, det lave proteinindhold har forårsaget, og igen må han konstatere som den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’: Han har jo ikke noget på!

”Den samlede import og eksport har ikke været væsentligt påvirket af faldende proteinindhold. Alt det kan man analysere i statistikken. Det er ikke det samme som at sige, det er betydningsløst. Men de påstande, man har fremsat om voldsomme fald i blandt andet priser og korneksport, er uvederhæftige,” fortæller Dubgaard.

Resultaterne af hans undersøgelser bliver først diskuteret med kollegerne som en slags intern kvalitetskontrol. Og da han kan se, at Bæredygtigt Landbrug fortsætter med at bruge deres argumenter i offentligheden, vælger han at skrive et debatindlæg i Politiken.

”Det ligger ikke til højrebenet, for det er ikke et stykke arbejde, der kan publiceres som forskning. Jeg mente, at folk med specialviden inden for gødning, fordring mv. måtte tage den diskussion. Men det er klart, når det går op for mig, at det, der påstås, er forkert, så er der en følelse af, at man må tage til genmæle – også selvom det ikke primært er mit område.”

”De er ligeglade med fakta”

I de følgende uger forsøgte BL at argumentere og tilbagevise Alex Dubgaards indlæg. Formanden Fuglede Jørgensen skriver blandt andet i netavisen OrganicToday, at korneksporten muligvis nok er steget, men det skyldes til gengæld, at den animalske produktion er i frit fald. Dagen efter svarer Dubgaard og konstaterer, at den animalske produktion ifølge statistikken er steget. Senere vender Fuglede Jørgensen tilbage og tilføjer, at han med ”produktion i frit fald” mener, at en større andel af produktionen af svin, kvæg og fjerkræ eksporteres levende frem for at blive slagtet her i landet.

”Jeg tror egentlig ikke, Fuglede Jørgensen udtaler sig imod bedre vidende. Jeg tror, det er simpel uvidenhed. Man har ikke forsøgt at efterprøve det. De er bedøvende ligeglade med fakta. Når en påstand modbevises, forsøger de at bortforklare den, og lykkes det ikke, opgiver man den og påstår noget andet,” siger Dubgaard.

BL skyr ingen midler: Kollega intimideret

Det modsvar, som dog har pikeret ham mest, kommer fra Flemming Fuglede Jørgensen, der i et indlæg påstår, at en af Dubgaards kolleger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i forbindelse med en retssag havde måttet erkende, at nogle proteinprøver taget af Dansk Landbrugs Grovvareselskab var mere repræsentative end de prøver, forskerne havde taget.

”Dels var det et fejlcitat. Men det ubehagelige var, at det ikke havde noget med den givne sag at gøre. Det blev kun bragt ind for at påføre mig en slags ’guilt by association’. Som for at sige: han kommer fra samme institution, og de har tidligere måttet erkende – under vidneansvar – at de har begået fejl. Det er et nyt element, dele af landbrugslobbyismen har taget i brug. Retssager er blevet et virkemiddel til at intimidere aktører, blandt andet forskere,” siger Alex Dubgaard.

Han tilføjer dog, at han ikke mener, Bæredygtigt Landbrug er repræsentative for den måde, landbruget generelt argumenterer og fører lobbyisme. Men de er med til at trække niveauet ned.

”Den store landbrugsorganisation Landbrug og Fødevarer har en mere seriøs tilgang, men der er ingen tvivl om, at de er skræmt af BL’s succes. Derfor ser man, at de ikke forsøger at modgå påstande fra BL eller lægger afstand til dem. Og det er jo oplagt af frygt for at miste medlemmer.”

Dubgaard: BL overskrider gængske spilleregler

Alex Dubgaard er enig med boble-filosofferne på KU i, at de postfaktuelle virkemidler er en del af den politiske debat. Han kan bare ikke se, at det skulle være noget nyt.

”Sådan har interesselobbyismen altid fungeret. Med BL er det bare mere grotesk, og man holder sig ikke til de gængse spilleregler. Der har været hårde konfrontationer med landbruget tidligere, men jeg har ikke oplevet, at de går efter manden i stedet for bolden.”

lah