Politisk hykleri

– når politikerne gør som om, der kan spares, uden at det går ud over kvaliteten. Og effektiviseringskataloger lægger røgslør ud

Uni’ernes uddannelser bliver udsat for stadig mere økonomistyring. De mest radikale eksempler er foreløbig to sparekataloger fra konsulentfirmaet Struensee om RUC og om KU-hum’. De enkelte fags rentabilitet m.m. opregnes i en vurdering af ”bæredygtighed” på ti parametre, hvor den økonomiske rentabilitet står for 4 parametre, faglighed for 2 og regelrammer (akkreditering og dimensionering) for 2.

”Fagligheder indordnes i en strikt økonomi-tænkning, hvor faglighed er underordnet. I den forstand er rapporterne et symptom på, hvor økonomisk pressede uni’erne er, og hvordan uni’ernes drift nu skal operationaliseres som brikker i et stort samfundsøkonomisk net”, siger RUC-
lektor i forvaltningsvidenskab Allan Dreyer Hansen. Bæredygtigheds-
bedømmelsen indordnes så hvert fag får karakter. (se eksempel oven for).

”På sine egne økonomistiske præmisser er Struensee-rapporterne såmænd rimeligt håndværk. Men de lægger også et spor ud. De støtter et bestemt styringsparadigme, og er dermed med til at forme de ’dagsordener’, som ledelserne skal prioritere ud fra.

Lille spillerum

Men rapporterne accepterer de økonomiske præmisser for sektoren, og dækker dermed over nogle politiske beslutninger:

”Politikerne foregiver, at den offentlige sektor kan effektiviseres, uden at det går ud over serviceniveauet. Og problemet med Struensee-kataloget er, at det bidrager til forestillingen om, at besparelser ikke går ud over uddannelseskvaliteten. Men det er absurd at påstå, at Struensee-forslagene om nedskæringer ikke vil føre til kvalitetsforringelser! Jeg ved ikke om vi kommer til at lave dårligere forskning, men jeg kan med sikkerhed sige, at vi kommer til at lave ringere uddannelser”, forklarer han.

”Struensee-rapporten afslører, at der er meget lille spille- eller handlerum til ikke-økonomiske hensyn og til kvalitet. De ansatte og ledelserne kan da protestere med henvisning til – og det dokumenteres også i Struensee-rapporten – at uddannelserne allerede før de nye besparelser er underfinansierede. Men det er politikerne tilsyneladende ligeglade med. Så kunne vi da i det mindste forlange af politikerne, at de ærligt indrømmer, at deres nedskæringer betyder kvalitetsforringelser”.

Se ANALYSE: Rationaliseringer side 22-27 i det trykte blad