Politikerne er bange for de studerende

De tør ikke røre SU’en, men gerne uddannelserne…

Regeringens grønthøster har kastet interessen på alternative sparemuligheder – og flere aviskommentatorer har sat fokus på de penge, der går i de studerendes lommer: SU’en.

De studerende bliver godt nok straffet på deres SU, hvis de ikke lever op til fremdriftsreformens krav om kortere studietider. Men SU undgik beskæringer i denne finanslov.

Dermed fortsætter en udvikling, der har stået på i en årrække, hvor forskellen mellem de beløb, der gives den studerende i form af uddannelsestilskud og SU, hvert år har rykket sig til fordel for SU’en. SU-udgiften pr. studerende har været konstant helt frem til i år. Herefter vil den begynde at falde, grundet SU-reformen vedtaget i 2013 – men stadig ikke i takt med faldet i tilskud til selve uddannelserne (Indeksering af tallene, FL2016).

Men hvorfor har politikerne ikke fokuseret på dette? Er de bange for at blive straffet af den store vælgergruppe, studenterne?

Forslag: En cafe latte mindre i SU om ugen

Paradokset blev for nyligt påpeget af CBS-professor Niels Bjørn-Andersen, der i en kronik i Politiken opfordrer til, at man i stedet for de foreslåede 2-procentsbesparelser på uddannelserne sparer 2 procent på SU. Et beløb svarende til lidt over 100 kroner om måneden for en studerende, eller – som Niels Bjørn-Andersen bemærker det – en cafe latte om ugen.

Forslaget blev i øvrigt grebet af analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen på Politiken. Han kaldte Bjørn-Andersens forslag ”så smukt og originalt, at enhver med et progressivt sindelag må have ønsket at finde på det selv.”

SU’en blev som sagt reformeret ved et forlig i 2013. På det tidspunkt blev SU’en prisreguleret efter en sats, der var højere end eksempelvis den, dagpengene blev reguleret efter. Det blev korrigeret ved reformen, der trådte i kraft 1. juli 2015, hvor også SU’en for hjemmeboende blev sat ned.

Venstres forhold til de studerende

Men forslaget om at finde de aktuelle besparelser i de studerendes SU i stedet for på deres uddannelser finder ikke nogen resonans hos regeringen. Det fastslår Venstres ordfører for uddannelses- og forskningspolitik, Anni Matthiesen.

”Det er ikke noget, der ligger i Venstres ønsker her og nu, at der skal forhandles en ny SU-reform,” siger hun til FORSKERforum.

Hvad mener Venstre, de unge har mest gavn af – uddannelseskvalitet eller penge i hånden?

”Det er et vanskeligt spørgsmål, men jeg vil mene, at begge ting er vigtige. Ingen tvivl om, at kvalitet i uddannelsen er meget vigtigt.”

Er det så ikke en forkert prioritering, at man sparer på uddannelser, men ikke tilsvarende på SU’en?

”Jeg vil ikke udelukke, at man på et tidspunkt skal overveje at have den anden del ind over. Men nu er det første gang, institutionerne bliver udsat for omprioriterings-bidraget. Derfor er det realistisk, at de godt kan fastholde kvaliteten. Mange andre områder har været det her igennem. Selvfølgelig er der en smertegrænse. Men her og nu er jeg ikke bekymret.”

Hvad vil konsekvensen være af at nedsætte SU’en med 2 pct.?

”Det tør jeg ikke sige. Det ville være gætteri. Og jeg ønsker ikke, vi får den diskussion nu. Den har vi udelukket.”

Fordi det strider mod Venstres ideologi, eller fordi det ikke er politisk farbar vej?

”Begge dele. Når man åbner den slags diskussioner… så skal man have gennemarbejdet det, for ellers kommer man på glatis.”

Tænker ordføreren her på de studerendes reaktioner?

”Ja, men rent værdimæssigt er der også nogle ting for mig i det her. Jeg vil godt sikre mig, at alle unge har mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvilke kår, man kommer fra,” siger Anni Matthiesen.

Studenterne: ikke enten-eller

289-studerendes-suOg Anni Matthiesen har ganske ret, når hun antager, at de studerende vil reagere skarpt over for nedsættelser af SU’en. DSF-formand Yasmin Davali afviser enhver snak om lavere SU.

”Selvfølgelig skal vi have kvalitetsuddannelser. Men har man ikke økonomisk mulighed for at tage en uddannelse, så kan det være lige meget. Så præmissen om, at man bare kan tage det ene sted og lægge pengene det andet, køber jeg ikke. Det er ikke en enten-eller-diskussion. Det er nødt til at være både-og,” siger hun.

Vil det have konsekvenser, hvis man skærer SU’en to procent – svarende til lidt over 100 kroner om måneden?

”Ja, selvfølgelig vil det betyde noget, hvis man skærer i SU’en. Det vil komme oven i, at SU’en nu i forvejen bliver reguleret lavere. Spørgsmålet er, om man vil have et uddannelsessystem med lige adgang for alle. Ellers kan man jo bare rykke procenter og frem og tilbage og så vente ti år og se, hvad det kommer til at betyde. Men jeg tror ikke, det gør noget godt,” siger Yasmin Davali.

CBS-professor: Studerende pakket ind i vat

Når Niels Bjørn-Andersen foreslog at skære i SU’en frem for i uddannelsestilskuddet, er det ikke kun for besparelsens skyld. Han antyder også, at en høj SU kan være med til at demotivere danske studerende og henviser til, at han som underviser i udlandet oplever større arbejdsmoral, selvom man her får mindre eller ingen støtte.

”Har vi fået pakket vores studerende for meget ind i vat og bomuld, og er de blevet forvænt med, at de stegte duer bare kommer flyvende, uden at man skal gøre alt for meget?”, skriver han i sin kronik.

Heller ikke her er der meget forståelse at hente hos Yasmin Davali.

”Jeg oplever ikke, at de danske studerende skulle mangle motivation. Og jeg synes i det hele taget ikke, det er særlig seriøst med en forsker, der udtaler sig på baggrund af sin egen mavefornemmelse. Hvis man synes, de danske studerende ikke er motiverede nok, skulle man måske overveje, om det kan hænge sammen med uddannelseskvaliteten: Er der undervisningstimer nok? Er der rum til varierede undervisningsformer? Får vi feedback, der får os skridtet videre?”.

Motivationsforsker: Ydre vs indre motivation

Bjørn Friis Johannsen er postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU og har skrevet ph.d. om studerendes frafald og vedholdenhed. Han anerkender, at Niels Bjørn-Andersen har en pointe, når han sammenkæder motivation og SU.

”Man sondrer mellem ydre og indre motivation. Og ja, det kan være rigtig effektivt at true folk med bål og brand eller ved at tage deres mad fra dem. Men det kommer der bare ikke god kvalitet ud af. Hvis man gerne vil have, de skal fordybe sig og tage ansvar for egen uddannelse, så er det den indre motivation, man skal have fat i, og det er et spørgsmål om pædagogik og tilrettelæggelse af indhold,” siger Bjørn Friis Johannsen.

I forholdet til konsekvensen af en lavere SU henviser han til erfaringer, der blev gjort i Norge efter deres SU-reform i 2002.

SU – den danske model

”Man kan se SU’en lidt som den danske model: De studerende har et sikkerhedsnet, der gør, at de kan tage nogle chancer med vores uddannelse. I Norge blev det sådan, at studerende fra lavere sociale lag blev mindre risikovillige i forhold til det at tage en lang uddannelse. Og måske også dem, hvor forældrene ikke er akademikere og kan fortælle, at de bare skal tage det roligt og prøve sig frem,” siger han.

Men diskussionen om, hvor pengene gør mest gavn, er kompleks. For besparelser på uddannelsestilskuddet har nemlig også en social slagside, mener Bjørn Friis Johannsen.

”Noget, der virkelig batter med hensyn til at bryde den sociale arv på universitetet, er sådan noget som feedback. Dem, der har baggrund og netværk, som de kan snakke med om, hvordan man går på universitetet, kan jo altid gøre det. Men de andre har mere brug for den feedback. Men feedback kan være noget af det første, der forsvinder i en sparerunde, og det tror jeg så også vil have en social slagside.”

lah