NY MODEL: 1-årig “master” i stedet for kandidaten

Alle Folketingets uddannelses-ordførere er bag lukkede døre blevet enige om, at 1-årige overbygningsuddannelser oven på bachelortrinnet skal være en nyskabelse til ”mere fleksible uddannelser”. I stedet for de nuværende 3+2 år (ba + kandidat) kan studier forkortes til 3+1 år.

Uni-minister Tommy Ahlers er tidligere spurgt om der er tale om en ”halvdidat” i stedet for “kandidaten”, men det svarede han ikke på  (SE MAGISTERBLADET)

Aftalens indhold er endnu ikke frigivet, for Dansk Folkeparti har inddraget den som handelsvare i de næste ugers finanslovsforhandlinger med regeringen. Og de øvrige ordførerne vil ikke kommentere aftalens indhold over for FORSKERforum, før det hele er på plads.

Men FORSKERforum erfarer, at modellen åbner mulighed for at ”relevante fag” kan oprette 1-årige overbygningsuddannelser (engelsk: “1-årig master”). Det skal være et alternativ til kandidaten med fuldt statstilskud og med SU til de studerende, som optages. De enkelte faguddannelse skal godkendes (akkrediteres).

Oprettelsen er frivillig. Uni’ beslutter selv, om de ønsker at udbyde den på ”relevante fagområder”. DTUs rektor har afvist den på ingeniørområdet, hvor der allerede findes akademi-uddannelser. Den vil også være mindre attraktiv på medicinske eller naturvidenskabelige områder. Derimod kan måske være  attraktiv for samf-/hum-området.

Der er nemlig fristende lokkemad indlagt for sultne studier. Dels får en nyoprettet uddannelse 1-2 mio. kr. i starttilskud. Og dels belønnes de med et 30 pct. højere taxameter pr. studerende, så grund-taxameteret vokser fra 32.000 kr. til 41.600 pr. studerende på hum/samf-områderne (2017-prisniveau). Ved at få flere over på “masters” spares det femte års (individuelle og ressourcetunge)  kandidatafhandlinger.

Uddannelsesdirektør Wilbert van der Meer meddeler for CBS-ledelsen: “Aktuelt er der ikke behov for flere varer på hylden. Men det kan da ikke udelukkes, at modellen vil have værdi visse steder, men for nærværende har CBS ikke kapacitet til at udbyde yderligere forløb. Den økonomiske gulerod vil da få os til at overveje det endnu engang, men den løser ikke vores problemer på uddannelserne”.

Men CBS’ vip-tillidsmand Ole Helmersen har samme vurdering: ”Ledelsen har hidtil fastholdt kandidaten som hovedvejen, og der findes jo allerede mba og master. CBS er ikke interesseret i at forvirre med flere parallel-forløb. At lave eksperimenter vil presse fagligheden og ressourcer. Og uddannelserne er allerede meget pressede i dag”.

Den 1-årige ”masters” er et politisk gennembrud for uddannelsesteknokrater, som i årevis har presset på for få indført ba-trinnet som afstigningstrin. Det såkaldte Søndergaard-udvalg (Regeringens kvalitetsudvalg 2014) foreslog en 4-årige ba-model, hvor ba-trinnet skulle være tvangs-afstigningstrin for de fleste. Det var der ikke politisk stemning for. Det nye forslag om 1-årige ”masters” er en variant, fremført af Gersing-udvalget i foråret (SE HER).

Den nye model kan på sigt blive en murbrækker på kandidaten. I dag er 3+2 (ba-kandidaten) hovedvejen, men 3+1 åbner for nye scenarier: Den økonomiske lokkemad med højere taxametre plus styring fra ministeriel side kan friste eller tvinge nogle studier til at gøre 3+1-modellen til nogle fags hovedvej. Så bliver kandidatstudiet til det særlige. Eller måske afvikles kandidaten helt, så de (få) som skal videre i systemet, kan gøre det som ph.d.’ere på en 4+4 model?

 ”Man kan da ikke udelukke at ministeriet vil presse på ved at styre i den retning, men der er altså en alvorlig begrænsning: Der er ikke noget reelt bachelor-arbejdsmarked i dag. Selv om det foregives – i øvrigt lige siden Bertel Haarder indførte ba-graden i 1990’erne og krævede, at det skulle være ‘en afrundet uddannelse’…”, slutter Helmersen.