Pinds bevillingsreform: Tal-kaos om konsekvens-beregninger

Når de 8 universitetsrektorer i dag kl. 10.30 mødes i Rektorkollegiet står der utvivlsomt ”Drøftelse af ministerens forslag til bevillingsreform” som et mødepunkt. Problemet er bare, at de ikke kender grundlaget for, hvad de skal forholde sig til. De politiske forhandlinger blandt Folketingets ordførere er mørkelagte. Og nu viser det sig tilmed, at det mest konkrete, frigivne dokument i sagen har været “teknisk” og ikke reelt. Både ordførerne og rektorkredsen har skullet vurdere modellen på et virtuelt tal-grundlag.

7. juli offentiggjorde ministeriet en konsekvensberegningen, men ministeriets 2016-data kunne ikke genkendes. Der var diskrepans mellem universiteternes faktiske opgørelser (indtægter jf. Rektorkollegiets statistiske beredskab) og konsekvensberegningens tilskuds-tal. FORSKERforum spurgte ind til beregningsgrundlaget og efter flere rykkere meddelte ministeriet så pr. telefon i går, at der ville blive udsendt en revideret konsekvensberegning. Ministeriet ville fremlægge genkendelige tal senere på dagen. Diskrepansen blev forklaret med, at beregningen byggede på ”forventet færdiggørelsesbonus” og ikke den faktiske (2016) – og det ville blive korrigeret.

FORSKERforum har imidlertid ikke modtaget det reviderede beregningsgrundlag. Og har heller ikke modtaget aktindsigt i Rektorkollegiets dagsorden. Ligesom det heller ikke har været muligt at få en kommentar til tal-kaos’et fra Rektorkollegiets formand, Anders Bjarklev.

For Rektorkollegiet er det interessante i konsekvensberegningen, hvordan den omflytter bevillinger mellem uni’erne. Den fremlagte ”tekniske konsekvensberegning” fortalte angiveligt, hvilke universiteter – ikke hvilke fakulteter – der på kort sigt i en overgangsperiode bliver belønnet / straffet på de nye faktorer (færdiggørelsestider og job efter kandidateksamen). Og så ryddede ministeriet op i nogle historiske restpuljer (”øvrige formål”), som ”genfordeles” blandt uni’erne.

Nedenunder dette aktuelle billede – som viste udramatiske ”glidecreme-data” – lå imidlertid andre aspekter på længere sigt, som uni-rektorerne er meget nysgerrige for at få frem:

Dels opererer ministeriets prognoser med, at uni’erne inden for en kort årrække står til at få en “bøde” på ca. 140 mio. kr. (for underpræstering på færdiggørelse og job-faktor), som i den fremlagte beregning blev tonløst og relativt omfordelt mellem institutionerne. Når bøden om nogle år inddrages med henblik på omfordeling som såkaldt ”kvalitets- og resultattilskud” – efter uafklarede kriterier – kan plusser og minusser for de enkelte uni’er se anderledes ud.

Og dels er det konsekvenserne i den udfoldede model 2019 uklare, for ifølge forslaget skal kriterier (for grundtilskuddet) ”genfastsættes” efter fire år ”på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter” (Pinds forslag).

Hvad betyder det, vil rektorerne spørge på dagens møde, med henvisning til at ministerens reform truer med, at der skal laves en kobling mellem performancekrav i resultatkontrakter og så bevillinger, som forslaget åbner op for om nogle år?