Ph.d.-afhandling: Uni-politik styres af snæver elite

Den mest magtfulde person i den danske uni-verden i 2013 var ikke uni-ministeren, derimod Jens Oddershede. Som SDU-rektor, formand for Rektorkollegiet samt medlem af et utal af råd var han den mest magtfulde person – hvis magten måles på antallet af hans netværkstråde som ’insider’ med berøring til andre, som har magt. Målt på samme netværk var den mest magtfulde ’menige’ forsker økonomiprofessor Torben M. Andersen, men også økonomerne Nina Smith og Jørgen Søndergaard – begge kendte fra Uddannelsestjek-udvalget – rangerer højt.

Det fremgår af bogen ”Magteliten” (Politikens Forlag), baseret på en ph.d.-afhandling, som ud fra en netværksanalyse udpeger de 423 personer, der tilhører den danske magtelite, et ”interessefællesskab” om at håndtere samfundsindflydelse. Den udpeger de konkrete personer med størst indflydelse på, hvordan det danske samfund skal udvikle sig. Hvis man nemlig er en af de 423, betyder det, at man har opnået position med ret til at deltage i organisering og håndtering af magt sammen med de andre i positioner.

En traditionel politologisk analyse ville fortælle, at de mest magtfulde personer er ministre og folketingsmedlemmer, men efter at have kortlagt 5079 netværk peger ph.d.-analysen på, at der udøves mere konkret og diskret magt i netværkenes forgreninger i kulissen.

Og mens Magtudredningen (2003) konkluderede, at der ikke findes elitenetværk med særlig magt herhjemme, så konstaterer den nye analyse tværtimod, at der findes en snæver magtelite og at deres indflydelse er enorm. Det er nemlig Tordenskjolds soldater som fletter sig ind i hinanden på tværs ved at sidde i arbejdsgiverkredse, i fagforeninger, på ekspertposter på universiteterne – og de genfindes i kommissioner, råd og nævn, hvor love bliver til og hvor statens politikker prioriteres.

Eliten kommer fra erhvervslivet, staten, organisationer, uni-sektoren m.m. men ikke fra kultursektoren, konkluderer analysen.

Ph.d.-afhandlingen har et særligt afsnit, hvor der ses på den diskrete men betydelige rolle, som magtpersoner i landets 45 største private fonde spiller, når de uddeler 7 mia. kr. til forskning, uddannelse og kultur-sektorerne. Der er også en særlig udpegning af uni-sektorens magtpersoner i det store 423 personers netværk – samtidig med at dem udefra faktisk også sidder med, når der tages beslutninger om forskning og uddannelse. Her kan man nemlig ”være med til at bestemme, hvad fremtidens arbejdskraft skal kunne, hvor forskningspenge skal bruges, og hvad vi alle sammen skal leve af. For en beslutningstager … er det nogle af de vigtigste spørgsmål, man overhovedet kan være med til at svare på …”.

Selve personudpegningen i analysen er desværre et par år forældet på uni-området – så Oddershede er blevet eks-rektor og har mistet magt-netværk – fordi de to forfattere sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard lavede den for nogle år siden og siden har brugt tid på analyser af andre sektorer. Ph.d.-forsvaret foregår d. 23. juni. (SE afhandling HER).

FORSKERforum har bestilt en opdateret netværksanalyse, som formentlig vil udpege på to nye magt-edderkopper i dansk forskning, nemlig formand for Innovationsfonden Jens Maaløe samt formand for Carlbergfondet Flemming Besenbacker. Analysen offentliggøres i FORSKERforum 286 / september.