På uni’s nederste etage

”Jeg er ekstern lektor. Dette semester varetager jeg fire forskellige universitetskurser med det, som det indebærer som eneansvarlig for planlægning, undervisning, vejledning og eksamensbedømmelse af 90 studerende. 254 kr. i timen ser jo meget godt ud på papiret. Men bagved ligger mange usynlige timer, så i praksis tjener jeg noget, der svarer til minimumslønnen (ca. 120 kr./t)”, fortæller en anonym ekstern lektor i denne måneds TEMA.

Den anonyme fortæller om ringe ansættelsesvilkår. Om hvordan systemet udnytter løslærernes akademiske ansvarsfølelse i et djævelsk system, som skjuler, hvordan gratis merarbejde er med til at finansiere universitetets drift. Og hvordan virtuelle, fiktive forvaltnings-systemer medvirker til et ukollegialt miljø set fra løslærerens plads i eliten på nederste etage:

”Jeg klager såmænd ikke over indholdet i mit arbejde og de mange arbejdstimer, men over lønnen. Og over usikkerheden, hvor man som løstansat aldrig ved, hvor mange timer man har i næste semester. Eksterne lektorer fungerer som buffer på semesterbasis, alt efter om institutterne har behov for os”.

Arbejdslivsforsker Janne Gleerup er i gang med en undersøgelse af de løstansattes situation, og hun genkender den anonymes udsagn fra interviews med andre løstansatte: ”Den anonyme underviser giver et vigtigt vidnesbyrd om, hvordan man som løstansat kan opleve at befinde sig i en uholdbar og uretfærdig situation. Kontrakter og arbejdstid tilpasses efter, hvad instituttet her og nu har brug for, hvor mange studerende der er, hvilke kurser der ikke varetages af de fastansatte det pågældende semester samt en række andre faktorer, som kan variere fra sted til sted”.

Nogle vil spørge, om beskrivelsen af at være løstansat og være en (mis-) brugt arbejdskraft nu også kan passe?

”De interviewede i vores undersøgelse fortæller om, at de mødes af mistro overfor, om deres arbejdsforhold nu er så ringe endda”, svarer arbejdslivs-forskeren.

”I offentligheden er forståelsen typisk, at den danske arbejdsmarkedsmodel generelt sørger for gode løn- og arbejdsforhold. Men over en bred kam er tendensen, at faste stillinger transformeres til midlertidige stillinger, hvor klassiske rettigheder er mærkbart forringede. Det nye er, at man ikke længere kan uddanne sig ud af usikkerheden. Også det akademiske arbejdsmarked rammes af prekariseringen som jo er et internationalt fænomen”.

Se tema: Løst ansat s. 26-29 i det trykte blad.