Nyt bevillings-system, men Ulla kan ikke dokumentere

Uni-minister Ulla Tørnæs kan ikke henvise til analyser, der dokumenterer, hvorfor taxameter-systemet – der giver bevillinger efter antal beståede eksamener – ikke duer og derfor skal erstattes af et andet bevillingssystem.

Det fremgår af hendes svar til Jacob Mark (SF), der efterlyste dokumenterede analyser med præcise kilder. Ministeren svarer, at både Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget (”Uddannelsestjek-udvalget” / Søndergaard-udvalget) har påpeget “behovet” for at ændre bevillings-systemet (SE SVAR 163 HER).

Men ingen af stederne findes der egentlige analyser eller dokumentation, så regeringens ønske om at lukke taxameter-systemet er ikke sagligt begrundet. Men Produktivitets-kommissionen og Kvalitetsudvalget fungerer dermed som usaglig legitimation for regeringens plan om indføre mere planstyring af uni-uddannelserne via ændring af bevillingssystemet.

Produktivitetskommissionen 2013 – som bestod af økonomer, herunder uni-ministeriets nye departementschef Agnete Gerning – lavede ikke analyser af taxametersystemet. Man påstod uden videre, at systemet ”belønner institutionerne for at uddanne mange studerende”. Og så hang man sine anbefalinger på en mistænkeliggørende hypotese: Kombinationen af selvstyring af optag og taxametersystemet er uheldigt, for det har ”formentlig” medvirket til at flere får en uddannelse, men at for mange står med dårlige jobmuligheder bagefter – enten fordi det faglige niveau har været for ringe eller fordi pensum ikke giver ”kompetencer”, som efterlyses på jobmarkedet.

Samtidig foreslog Produktivitetskommissionen at der indføres en slags jobtaxameter, dvs. studier med gode jobudsigter og høj løn belønnes (fx økonomi og ingeniørfag) frem for brødløse hum- og samf-fag. (SE RAPPORTEN s.15 / 118 HER).

Mistænkeliggørelsen uden dokumentation blev fortsat i Kvalitetsudvalget 2014, som igen var besat med økonomer. Her var heller ingen selvstændig analyse af taxametersystemet. Igen blev der bygget på hypoteser: “Taxametersystemet indebærer potentielt set en uhensigtsmæssig tilskyndelse til at sænke det faglige niveau”. Konklusionen var bygget på gisninger med uklare kilder, men Produktivitets-kommissionen var i tydeligvis en skjult kilde: ”Ikke desto mindre har det dog i stigende grad været hævdet, at taxametersystemet tilskynder til at lade studerende bestå med for lavt præstationsniveau”.

 Jacob Mark har også spurgt ministeren, hvilke sagligt dokumenterede analyser, der kan pege på indførelse af et ”beskæftigelsestaxameter el.lign. som vægtigt bevillingsparameter, hvor erhvervsrelevans blivert centralt for et nyt bevillingssystem?” Hertil svarer Ulla Tørnæs, at embedsmænd fra hendes eget ministerium og fra Finansministeriet er i gang med at lave forslag til nye bevillingsmodeller, der kan “understøtte kvalitet og relevans” (SE SVAR 166).

Disse forslag til nye modeller – kombineret med et ”styringseftersyn” – bliver efterårets hotte politiske tema for uni-sektoren.