‘Bestillingsrapport’ om forsk-indikatorer?

For 3-4 år siden var der stor debat om Den Bibliometriske Forskningsindikator. Men nu siger 7 af  8 uni-ledelser ja til fortsættelse af tællesystemet, som Uni-ministeriet har brugt til at fordele forskningspenge efter siden 2009. Indikatorerne indvirker nemlig i ringe grad på publiceringsmønstret. Der er dog behov for forbedret central information og statistik ligesom sammenligneligheden med udlandet bør blive større. Sådan står der i en Evalueringsrapport, som åbner stort politisk spillerum for Uddannelsesstyrelsen og som i al stilhed blev sendt ud til høring til uni-toppen.

Men rapportens præmisser mødes af hård kritik, for bagmanden Gunnar Sivertsen beskyldes for at være inhabil. Han kan ikke samtidig være arkitekten bag modellen i Norge, hvorefter han blev konsulent for den danske Forskningsstyrelses model, hvorefter han såmænd også får lov at evaluere sin egen models evner efter tre års drift i Danmark:. Sociologiprofessor Heine Andersen undrer sig:  ”Hvordan kan det være en uafhængig evaluering, når Sivertsen sidder med i alle led? Det strider mod enhver forvaltningsetik. Og når der er tvivl om mandens uafhængighed og habilitet, spørger man uvilkårligt, om det er ’en bestillingsrapport’ …”.

Forskningsstyrelsens direktør Inge Mærkedahl svarer: ”Ministeriet var fuldt vidende om Sivertsens involvering som konsulent på den danske model. Men det er Forskningsstyrelsens og ministeriets model, lavet i fuld enighed med en styregruppe (med rektorer) og et fagligt udvalg (med professorer fra alle områder)”, forklarer hun, der også svarer, at beslutningen om hvem der skulle lave evalueringen er Ministeriets, uden at hverken Styregruppe eller det faglige udvalg blev konsulteret.

Hun medgiver, at det er Sivertsens model, som er forbilledet for den danske indikatormodel: ”Men Sivertsen har kun været konsulent på det danske projekt. Ministeriet mener altså ikke, at det gør ham inhabil. Vi har fuld tillid til Sivertsen. Det er ikke en ’bestillingsrapport’. Han har lavet opgaven som en af de førende eksperter på området. Og rapporten er i øvrigt uarbejdet efter kontrakt med den uafhængige norske sektorforskning i NIFU”.

Rapporten kritiseres også for at give indtryk af, at rapportens bagmænd har interviewet ”forskningsledelser” ved at  interviewe fokusgrupper, som er udvalgt af uni-ledelserne: ”Vi ble overalt ønsket velkommen til velforberedte møter”, fortæller rapporten. Blot var problemet, at komiteen ikke mødte aktive forskningsledere eller forskere, derimod fokusgrupper med dekaner, prorektorer eller rektorer, konstaterer videnskabseksperten Claus Emmeche:Rapporten fortæller, at ’universiteterne’ – her: rektorer og dekaner  – ikke er enige om, hvor godt indikatoren fungerer som kvalitetsmåler. Men problemet er, at nogle uni-lederes vurdering kunne være helt kynisk bestemt af, hvordan deres universitet får flest penge…”

Da evalueringen var færdig og modtaget i Forskningsstyrelsen, blev den sendt ud i ”hemmelig høring” i maj med tre ugers høringsfrist. Den blev diskret sendt ud til forskningsråds-systemet og til uni-ledelserne, men ikke til de 68 faggrupper, som var involveret i en stor strid om indikator-modellen for nogle år siden. Og først efter protester blev høringen sendt til faggrupperne og torsdag blev den så lagt på Forskningsstyrelsens hjemmeside (se høring). Samtidig blev høringsfristen så også forlænget til 1.juli.

”Proceduren er uprofessionel. Man kan mistænke nogle for, at de gerne vil have evalueringen igennem uden debat, så man får frit spil bagefter”, konstaterer Claus Emmeche, der efterlyser en uafhængig redegørelse, fordi præmisserne for indikatormodellen er meget diskutable: ”Er incitamenterne til at publicere så meget som muligt i højniveau-tidsskrifter den bedste måde at højne kvalitet på, eller højner det bare publiceringsvolumen? Fravælger modellen små fag og danske forskningsområder, fordi de ikke har højniveau-tidsskrifter på samme måde som naturvidenskabelige, tekniske og medicinske forskningsfelter” (se Emmeckes høringsprotest).

I Norge mødes modellen efter otte års virke fortsat med aktive protester, senest fra den kendte politolog Øjvind Østerud: “Modellen skulle ikke bruges som kvalitetsmål, slet ikke på små enheder eller individniveau. Sådan er det ikke gået. Systemet har betydeligt forvridningseffekter, det er blevet perverteret. I brede videnskabelige kredse bliver indikatoren forvekslet med kvalitetsmål …” Tellekantsystemet må revideres og forenkles for at reducere fejlbrug til skade for forskningen” (“Forvridde forskningsmål”, MORGENBLADETs kronik 6.juni)