NY: Chok-finanslov for forskningen = massefyringer i 2016

2. UDGAVE. Det var varslet, at finansminister Claus Hjort Frederiksen ville skære 2+2+2+2 pct. på uddannelserne ((2016-19), men der bliver også skåret brutalt ind til benet på forskningen fremgår det af regeringens forslag til finanslov, som blev offentliggjort i dag. Der skal ”frigøres et provenu på ca. 1,4 mia. i 2016” hedder det i finansministerielt nysprog. På realdansk hedder det en brutal nedskæring fra det nuværende niveau. I praksis kan der forudses massefyringer / manglende genansættelser, hvor det især vil være projektforskningen, post.doc.s og andre i løse ansættelser, som rammes.

Beskæringen sker hovedsagelig via milliardbeskæring af den løse pulje, “forskningsreserven” (så der kun er 671 mio. til fordeling). Især uni- og sektorforskere vil blive hårdt ramt, når De frie Forskningsråd groft regnet – før fordeling af reserven – står til at miste op mod 400 mio. kr. (fra 1.200 mio.til 800 mio.). De nuværende succesrater for ansøgere på 10-12 pct. risikerer at synke til 7-10 pct.

Men Regeringen skærer også brutalt i en darling, den  anvendte forskning og erhvervsstøtten, når der lægges op til – før fordeling af reserven – at Innovationsfonden (tidl. strategiske forskningsråd m.fl.) skal skæres med 650 mio. (fra 1,6 mia. til 950).

Bevillingerne til uni’ernes basisforskning synes at være gået relativt fri af sparekniven, hvis man læser FL2016s rå tal. (se FL2016 §19.2) Og den gode nyhed er, at uni’erne har fået 3-årige bevillingshorisonter / sikkerhed på forskningen.

Finansloven afslører ‘forskningsminister’ Esben Lunde Larsen som en svag minister, som ikke har beskyttet sit ressortområde ud fra en tankegang om at uddannelse og forskning er investeringer i fremtiden. ATV kalder da også sparekniven for “en tikkende bombe” under dansk forskning og uddannelse.

Esben Lunde har balanceret sine udtalelser, da han for en måned siden gav signaler, som blev fortolket som, at forskningen ville blive friholdt fra besparelser. Men Ministerens udsagn var  nøje afmålt, så han kun omtalte basisforskningen som friholdt fra besparelser, mens han intet sagde om de øvrige forskningsbevillinger … (POLITIKEN 29.8).

Beskæringen er absolut worst-case, for finansministeren har skåret maksimalt uden at komme under EU’s målsætninger. Med 1,01 af BNP (2016) sniger Regeringen sig lige over EU’s 1,00 pct.s minimums-målsætning. Det er drastisk meget under de nuværende niveau på 1,09 pct. (2015), og det vil møde forudsigelig kritik fra såvel forskningsverdenen som erhvervslivet (se FORSKERforum 16.sept.)